”Mhm!” gispede jeg højt, idet far strammede sit greb om mit bryst. Oh, yes, det var så tiltrængt, at det ..


Forfatter: ZisurSF

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Far forsvandt ud af teltets indgang og lynede i efter sig. Jeg hørte hans fodtrin blev svagere og svagere og til sidst forsvinde helt. Endnu en gang var han væk, og havde efterladt mig til mig selv ligesom den første morgen, hvor jeg opdagede ham i at befamle mig i søvne.

Jeg lagde mig ned til min dyne og krammede mig tæt ind til den, mens tårerne begyndte at presse på. I samme sekund mit hoved landede på den bløde hovedpude, lod jeg dråberne fra øjnene trille frit ned ad kinderne.

Et væld af dybe sorgfulde følelser oversvømmede mit indre, og jeg måtte kæmpe en gæv kamp for at mit ustyrlige hulkeri var lydløst, så jeg ikke lokkede unødig opmærksomhed fra udefrakommende mennesker.

Det var forfærdeligt, at jeg var tvunget til at holde alt mit kaos inde. Jeg havde allermest lyst til, bare at lade dem få frit løb og brøle min frustration ud, som var jeg Hulk, der netop havde transformeret sig om til det grønne monster.
Jeg lå og stirrede tomt ud i ingenting, mens jeg mærkede min krop sitre af heftige uroligheder. Det var hårdt, forpustende og utrolig trættende. Jeg mærkede samtlige lemmer miste deres energi og blive svagere og svagere, indtil jeg til sidst lukkede øjnene for at hvile mit hoved.

Det var umuligt for mig at vide, hvor længe jeg havde ligget, da jeg på et tidspunkt satte mig op. Jeg var åbenbart faldet i søvn på grund af energimangel. Min krop havde brugt op samtlige depoter for at bearbejde den overvældende sorg, der hensynsløst havde overfaldt og brændt mit hjerte og sin.
Jeg var fuldkommen konfus og kunne mærke, at jeg var langt fra at være på toppen. Det var svært at beskrive, men jeg følte dengang, at nogen havde stukket en kniv ind i min hud ved hjertet og skåret det ud. Al varmen i mit indre var forsvundet, og det samme gjorde sig gældende for mine følelser. Jeg følte mig som en zombie, der bare var til stede uden at leve.

Det var en hård og længere kamp for mig at komme i tøjet og op på benene. Jeg følte, at jeg havde de sygeste tømmermænd og havde været til fest hele natten. Heldigvis, da jeg var kommet op at stå, og givet mit hoved tid til at få styr på sin svimmelhed, så aftog tømmermændene ligeså stille igen.
Men min vejrtrækning var heftig og kaotisk, og min hjertebanken var ude at rytme. Det var ikke en sjov eller rar fornemmelse, og en pludselig kvalme satte sig uventet i halsen, da jeg havde fået sko på og kom til at gøre en lidt for voldsom bevægelse med hovedet.

Jeg panikkede og flåede lynlåsen til teltets kabine op, hvorefter jeg spurtede ud og hen til buskadset, som lå bag vores telt. Jeg nåede akkurat at spotte far i øjenkrogen på min vej. Han sad på den træbænk, som vi havde brugt, når vi skulle have morgenmad eller aftensmad.

”Thelma?” hørte jeg ham kalde bekymret efter mig, men jeg reagerede ikke. Den ækle og ætsende opkast fra maven blev langsomt skubbet længere og længere op gennem mit spiserør, indtil det til sidst nåede et punkt, hvor jeg ikke længere kunne holde det inde.

”For helvede, skat,” hørte jeg far udbryde forvildet, mens han kom løbende hen til mig. Jeg stod foroverbøjet og mærkede den varme, ubehagelige syre fylde min hals og strømme ud ad min mund. Den første mængde var værst og havde ufatteligt nok nogle af de sidste rester fra aftensmaden i sig. Men efter den del så var kun rent galde, der kom op.

Fars omsorgsfulde hænder havde skyndt sig at gribe fat i mit lange lysebrune hår og fjernede det fra mit hvideblege ansigt, så jeg ikke ramte det med mit maveindhold, hvilket jeg var ganske taknemmelig for. Han kælede mig på ryggen i rolige bevægelser og gjorde sit bedste for at berolige mig med en kærlig tyssen, indtil det værste var overstået, og jeg ikke længere gylpede opkast op.

”Kom,” meddelte far med sin dejlige varme stemme og pressede med en hånd bag på min ryg, for at guide mig tilbage til teltet. Jeg hostede og spyttede, mens jeg ihærdigt dansede utæmmeligt med tungen for at få den afskyelige eftersmag væk. Jeg støttede mig tæt op ad ham, indtil han til sidst hjalp mig ned i en af festivalstolene, som vi havde taget med hjemmefra.

”Tak,” var det eneste, som jeg kunne formå at få ud ad min mund, da jeg slog røven i sædet. Jeg havde hånden for munden, og havde mit fulde fokus rettet mod min mave der rumlede og lavede forstyrrende sammentrækninger. Jeg kunne ikke helt tyde, om den var færdig med rumstere og lave ulykker eller, om den stadig havde tænkt sig at lave unødig ravage.
”Værsgo,” lød det fra min dejlige farmand, som var kommet med en lille æblejuice til mig, så jeg kunne skylde den grimme smag af bræk væk. Jeg svarede ham ikke, men tog desperat imod den søde og koncentrerede væske af æble. Det var en fantastisk følelse at mærke den stærke smag på smagsløgene, samt den kolde beroligende temperatur, der nedkølede min brændende hals.

”Ahh, tak,” sagde jeg, efter at have taget så stor en slurk, at den lille karton var blevet presset så meget sammen, så jeg ikke længere kunne suge mere væske ud.

”Du ser jo herrens ud, min pige,” sukkede far en smule bedrøvet og så på mig med et pinefuldt blik, inden han satte sig ned ved siden af mig. Jeg tog en dyb indånding og pressede øjnene sammen. Jeg var sindssyg glad og taknemmelig over hans omsorgsfuldhed, ja, jeg havde også sindssyg meget brug for den, men det enorme krater af overvældende smerte, som han havde skabt i mit hjerte ved at forlade mig i teltet, kunne jeg ikke se bort fra.

Jeg smilede halvt til hans kommentar og svarede ham ikke. Den sidste del ramte mig dybere end nogensinde. ´Min pige´, det følte jeg slet ikke, at jeg var. Hvordan kunne jeg være hans pige, når han skubbede mig væk på den måde, som han gjorde? Det gjorde ondt. I maven, i brystet, i hovedet og i mit trængende underliv.

”Jeg tror du har ret,” begyndte jeg og kiggede på ham med så tomt og dystert et udtryk, at far krummede sig ubehageligt sammen. Det værste ved det hele var, at det var mit sande udtryk og ikke en facade. Ja far, se hvad du havde gjort ved mig.

”Det er nok bedst at vi tager hjem,” min stemme var lav og mut. Jeg nikkede et par gange med hovedet, og sendte et kunstigt smil med mine mundvige, hvorefter jeg rejste mig op og gik ind i teltet igen. Jeg havde efterladt far, akkurat som han havde efterladt mig.

Da jeg kom ind i vores kabine, greb jeg en vildfaren tåre med min tommelfinger. Jeg tørrede øjnene med håndryggen for at sikre mig, at der ikke var flere af de saltede dråber, der pludselig begyndte at løbe løbsk igen. Jeg snøftede det løse snot op, og gik på knæ ved min taske, så jeg kunne komme i gang med at pakke.

Far kom ind i kabinen til mig for at annoncere at morgenmaden var klar og serveret, men han blev ret så overrasket, da han så, at jeg allerede havde pakket alle mine ting, og var i gang med at pakke hans. Jeg kom ud, uden at svare ham, og vi spiste morgenmaden i fuld stilhed. Hver gang han prøvede at starte en samtale, fik jeg hurtigt skudt den til jorden, og efter et par forsøg hold han helt op med at forsøge.

En times tid gik med en anspændt og akavet stemningen imellem os, som jeg primært var med til at forårsage. Men min reserverede og pigefornærmede opførsel var udelukkende på grund af hans behandling af mig, så jeg ville helt klart mene, at det var fars skyld for den dårlige stemning.

Vi fik pakket teltet ned og fyldt bilen op med alle vores ting, hvorefter vi tog en hurtig tur op til campingpladsens kiosk for at købe ind til den lange køretur hjemad. Desuden skulle far også tjekke ud og betale for vores ophold på pladsen, så vi slog to fluer med et smæk, og ja, jeg skulle selvfølgelig også lige tisse af, inden vi tog af sted. Jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at min blære ikke kunne holde sig til det første stop, hvis jeg ikke fik tømt den på forhånd.

Far nåede også kun akkurat at komme ud på landevejen, før jeg havde sat min telefon til bilens musikanlæg gennem dens Bluetooth, og sat min egen musik på, som jeg altid brugte som min egen personlige terapi, for at få styr på mig selv og mit buldrende indre.

Jeg var en rigtig kælling, selvom jeg syntes at far var en endnu værre kælling, men han gav mig trods alt plads til at være det surmulende kvindemenneske og lod mig være i fred. Han havde jo også rigelig med erfaring til at vide, hvordan han skulle håndtere mit humør. Han var jo trods alt min far, og havde endda også levet med min mors utallige humørsvingninger i endnu længere tid.

Der var i hvert fald ingen protester fra ham, når jeg skruede højt op for musikken, så den larmede så meget, at vi ikke kunne have en samtale kørende. Han protesterede heller ikke, når jeg lagde mine ben op i forruden eller, når jeg bevidst satte sange på med Taylor Swift, som han absolut ikke kunne fordrage. Han holdt sin kæft, og når jeg tænkte tilbage til det øjeblik, så var jeg faktisk en modbydelig bitch dengang.
Jeg lukkede mine øjne og lagde mig op ad ruden, for jeg elskede den vibrerende fornemmelse af bilens motor, der gik igennem min krop, mens jeg slappede af til min musik.
Jeg måtte have været faldet i søvn, for pludselig mærkede jeg et spjæt i kroppen. Jeg løftede hovedet og kiggede ud. Vi holdt stille. Jeg drejede hovedet og blev lettet over, at far stadig var i bilen.

”Så er vi halvvejs, min skat,” sagde han med så rolig og varm en tone, at det gjorde mig varm indeni og blødte op for den stikkende isklump af tomhed, der havde frosset sig fast om mit hjerte, som en uigennemtrængelig stor og tung mur.

”Skal du med?” spurgte far og jeg nikkede med små hurtige nik, mens et uventet gab dukkede op og gav mig trangen til at strække kroppen ud i alle lemmer. Selv efter jeg var kommet ud af bilen, strakte jeg arme og ben ud, mens jeg fulgte med far ind.

Der var lidt mere snak mellem os denne gang. Han spøgte og lavede en smule sjov, så jeg i et kort øjeblik glemte hans forræderiske stund mod mig tilbage på campingpladsen i teltet. Ja, jeg glemte det endda så meget, at jeg kom til at bruge min charme og flirtede en smule med ham, så jeg kunne få et par pølsehorn og en energidrik på hans regning. Og lige præcist i det øjeblik, følte jeg mig atter som ´fars pige´.
Min mave rumlede, men det var ikke på grund af kvalme eller smerte, næ nej, det var på grund af min dybe kærlighed for min elskede farmand. Jeg ved ikke, hvordan jeg bar mig ad, men jeg havde pludselig glemt alt om det hul, som far havde graveret dybt i min brystkasse.

”Jeg har fundet på en lille overraskelse,” sagde far med en lille smule iver i sin tone og kunne ikke holde sin begejstring i sit ansigtsudtryk tilbage. Jeg så på ham med en opløftet mime, og kunne ikke skjule den overstrømmende glæde, som jeg pludselige mærkede i hele min krop. En overraskelse? Gad vide, hvad det dog kunne være.

Far ville selvfølgelig ikke fortælle, hvad han havde i tankerne, selvom jeg gjorde mit ypperste for at overtale ham. Uanset hvad og hvordan jeg prøvede, så prellede alle mine fif af på ham. Det var pisse irriterende, men det var samtidig også sjovt, hyggeligt og generelt bare megarart at være i hans selskab på denne måde igen. Ingen bekymringer, ingen forventninger, bare far og jeg.

Far kørte på et tidspunkt ned ad en afkørsel fra motorvejen og smilte stort, fordi han vidste, at han havde fået min opmærksomhed.

”En omvej?” spurgte jeg retorisk og bed mig i underlæben af spænding. Far nikkede, og jeg kunne fornemme at han var ligeså spændt som jeg. Åh for pokker, det begyndte helt at knibe sammen i min mave, og endda også længere nede, hvilket fik min indre jubel til at dæmpe sig.

Det var en bevidst forsvarsmekanisme, som jeg satte i gang, for Far havde indtil videre kun skuffet mig, når vi havde det så godt, som vi havde det på daværende tidspunkt. Jeg satte mine forventninger ned, og lod dem ikke overskride et vis punkt, for det ville kun gå ud over mig selv i sidste ende, og ikke på den gode måde.

”Så er vi her,” afbrød far til sidst mit tankemylder og fik mig til at kigge op og ud ad forruden.

”Wow!” udbrød jeg impulsivt over synet foran mig. Det var ikke til at fatte.

Far havde kørt ind på en rastelignende plads, hvor der var et par bordebænkesæt, en lille toiletbygning med to toiletter og en lille indhegning som parkeringsplads. Det var midt på dagen, og der var ingen andre mennesker, så vi havde det hele for os selv.

Men det, der virkelig fik mig til at tabe kæben, var udsigten. Vi befandt os nemlig oppe på en skrænt, der var flere meter oppe over havvandet, og man kunne se horisontlinjen og et idyllisk, smukt landskab i det fjerne.
Da vi trådte ud af bilen og jeg mærkede den varme brise fra havvinden ramme mit ansigt, åndede jeg tungt og lettet ud. Det var et vidunderligt idyllisk øjeblik og det fik min krop og sind til at slappe helt af. Uden at vente på far gik jeg hen til kanten og stoppede ved den afskæring, der var blevet lavet, så folk ikke kom for tæt på kanten. Der var flere gule advarselsskilte placeret rundt omkring, som en ekstra foranstaltning til de idioter, der ikke forstod meningen med hegnet, der allerede var sat.

Jeg stod og svajede for mig selv, mens jeg kærtegnede min hænder og mærkede vinden i mit lange lysebrune hår. Jeg smilte varmt, da jeg kunne høre fars fodtrin bevæge sig gennem gruset på parkeringspladsen og hen til mig.
”Mhmm, endelig er vi helt alene, min skat,” lød det fra fars dybe maskuline stemme, som pludselig knurrede lavmælt ind i mit øre. Han foldede sine hænder om mig, og pressede sig tæt ind til mig bagfra, så det gav et spontant sæt i mig.
”F-f-far?” jeg spærrede øjnene op af forbavselse og lagde fluks mine hænder oven på hans ved min mave, mens en velkendt og uventet bule pressede på gennem hans bukser mod min bagdel.

”Du havde ret, min skat, jeg vil gerne, åh, ja, jeg vil dig gerne SÅ meget,” fortsatte han med samme monotone tone, og lagde sin læber på min hud ved det øverste af min skulder og kyssede den blidt, hvorefter han bevægede sig hen til mit ene øre.

”Åh, far,” stønnede jeg. Han nappede i øreflippen og det fik mig til at og dreje hovedet, så han fik plads til at fortsætte. Og det gjorde han, åh ja.

Far nappede min hud med sine læber og gjorde den samtidig våd med sin tungespids, som han slap løs og lod danse ukontrolleret rundt omkring på samme tid. Jeg smeltede sammen i knæene, hvilket medførte at far pressede sig selv endnu tættere op ad mig, og det fik den spidse tap ved hans skridt til at prikke mig endnu hårdere på numsen.

Han strammede desuden sit greb om mig, for at holde mig oppe, og valgte helt spontant at flytte mine hænder fra min mave. Jeg lod dem i stedet glide ned langs siden, og det viste sig at være en god beslutning, for far tog efterfølgende sin ivrige hånd, og kørte ind under min bluse, som jeg havde på.
Jeg mærkede hans vidunderlige hånd kæle sig op ad min mave og op til mit ene bryst, som han greb hurtigt og solidt fat om. Jeg havde ikke bh på, for det var ikke noget jeg orkede at tage på tidligere den morgen, hvilket også viste sig at være en god beslutning. En rigtig god beslutning endda.

”Mhm!” gispede jeg højt, idet far strammede sit greb om mit bryst. Oh, yes, det var så tiltrængt, at det sendte vilde elektriske impulser ud i min krop. Mhmm. Det største af dem satte sig selvfølgelig dybt i maven og fyldte tomrummet i mit hjerte ud, som far havde givet mig tidligere. Det var en fucking skøn følelse at mærke det forsvinde, og jeg bed mig hårdt i underlæben, mens jeg snappede regelmæssigt efter vejret.

Far løsnede sit greb og klemte sammen igen. Hans undersøgende og nysgerrige føling af mit ene bryst var himmelsk, men han var grådig, og før jeg vidste af det, havde han sneget sin anden hånd ind under min bluse og fanget mit andet bryst.
Jeg gispede endnu højere og sank endnu mere sammen i knæene. Havde det ikke været for fars hjælp, så var jeg for længst faldet fladt ned på jorden på grund af den kropslig overvældelse, der angreb min krop på den gode måde.

Begge mine bryster modtog en gennemført massage, og mine brystvorter blev nulret stive og hårde med hans kyndige fingerbevægelser. Men det bedste ved det hele var hans tykke bule, der pressede sig så meget på, at jeg kunne fornemme formen af det lange tykke skaft under hans bukser.
Historien fortsætter under reklamen

”Åh, far, giv mig den, vil du ikke nok?” raspede jeg tungt, fordi jeg var løbet før luft i lungerne over hans besidderiske behandling.