Da capo – Kapitel 3

Den unge trans, der ikke engang er teenager endnu, stikker sin våde tunge op i røven på hende, og slikker ..

advarsel
Forfatter: Tina Bizarre

Læs del 1del 2

Det er ikke alderen, som bringer barnet tilbage i dig. Alderen viser blot hvilket barn, du er forblevet.
Citat: Johann Wolfgang von Goethe

»Hej Lucas… Hvordan går det med hukommelsen… Er den vendt tilbage..?« Stephanies begejstring er spontan og oprigtig.

»Jeg erindrer i hvert tilfælde intet om denne perfide Lucas belastende eksistens,« fnyser Julie med et overspillet sippet grynt. Hun har netop ringet til politikvinden, og for første gang i rigtig lang tid, har hun sommerfugle i maven.

Stephanie ler. »Var det Julie du sagde..?«

»Akkurat, men du er også velkommen til at kalde mig slavetøs eller snuskebasse…«

»Jamen hvad i alverden får dig til at ringe til mig snuskebasse..?«

Julie fniser. »Jo, jeg sad lige og onanerede, og så tænkte jeg selvfølgelig på dig…«

»Skøre skid…« Stephanie ler igen, men føler sig blufærdig som en konfirmationspige i et herreomklædningsrum.

»Jeg sværger… Hverken far eller mor gider bruge mig seksuelt… Det er ret deprimerende, kan du tro…«

»Du har vel ikke fået det indtryk, at jeg er en der misbruger børn..?«

»Misbruger og misbruger,« vrænger Julie. »Hvad i alverden er der nu lige pludselig galt med indforstået seksuel samkvem..?«

Stephanie bevare den lette muntre tone. »Du er ikke så lidt fræk…«

»Og pervers… Du glemte pervers… Jeg er mindst lige så pervers og liderlig som jeg er fræk…«

»Har jeg ret i, at lægerne ikke undersøgte din sexuelle afhængighed, da du var indlagt..?«

»Bestemt har du så, og i givet fald ville de blot have fundet ud af, at jeg bare er umådelig glad for kønslig omgang…«

Stephanie morer sig. »Er det ikke lidt det samme..?«

»Njar, ikke helt… Hvis jeg var plaget af hyperseksuel dysfunktion, ville det givetvis belaste mig med frustration og lidelse, uden at bidrage med nydelse, men således forholder det sig jo ikke…«

»Du er altså ikke afhængig, men slet og ret sexfikseret..?«

»Ja-ja… Jeg tilstår at farven har en anden lyd, men hvis det stod til mig, burde folk fokusere langt mere på at kneppe, end at skændes og slæbe rundt med alverdens tunge byrder… Jeg føler mig bare tom og sjælelig mangelfuld, hvis jeg ikke snart får en god gang sex…«

»Tilbage til naturen..?« stikker Stephanie muntert.

»Måske ikke helt så primitivt, men hvis vores forfædre havde stoppet deres køller op i røven på hinanden, i stedet for at banke hinanden i knolden med dem, ville verden have været et rent paradis i dag…«
Stephanie skraldgriner.

»Sex er skønt, og indrøm det bare… Du var også godt tændt, da du masturberede min stive pik på hospitalet…«
Stephanie føler sig en anelse snigløbet, men langt mere indtaget og charmeret, samt en lille smule våd i trussen.

»Men nu vi taler om masturbation af min stive pik, hvad siger du så til at få besøg på Fredag..?« spørger Julie udfrittende.

»Fredag..? Joh, jeg har faktisk tidlig fri…« Stephanie havde egenlig en aftale med et par veninder, men føler sig pludselig lige så blød i knæene, som når hun er nyforelsket, og idet knægten jo kun er tolv år, er det jo fuldstændig fjollet. »Det lyder rigtig hyggelig Lucas… Jeg glæder mig til at se dig…«

»Det kommer du så ikke til…« Hun venter hemmelighedsfuldt et par sekunder. »Til gengæld kommer du til at møde Julie…«

»Nåh-ja, Julie…« Stephanie ler usikkert. »Er hun sød..?«

»Meget,« lover hun, og tilføjer så: »Når jeg selv skal sige det… Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at du får lettere ved at huske mit navn, når du har mødt mit nye jeg…«

»Sikkert,« ræsonnere Stephanie fornøjet. »Skal vi sige klokken atten..?«

»Lyder perfekt, men du… Ham der Lucas… Jeg er faktisk lidt interesseret i at finde ud af noget mere om hans forhenværende tilværelse…«

»Hans..?«

»Nåh ja… Hvor nødigt jeg vil stå ved det, så “mit” tidligere så belastende livsmønster, og dermed mener jeg også, og hvis det er muligt, hvad du ikke lige har stående i dine politirapporter… Der var to drenge der besøgte mig den første dag jeg var hjemme, og jeg var vidst lidt… Nåh ja, jeg var nok en anelse nedladende over for dem… De var ikke hvad jeg vil betegne som kandidater til det astrofysiske fakultet, men måske alligevel en af dem kunne fortælle et eller andet brugbart…«

»Joh,« tøver hun. »Men tror du nu det er klogt at genoptage forbindelsen med de fyre..?«

»Ligefrem etablere noget der kunne minde om et socialt broderskab, ligger langt uden for min hensigt, endsige hvad der er menneskelig sandsynlig…«

»Det glæder mig at høre…«

»Jo, men jeg kommer nok ikke udenom at henvende mig til dem personligt…«

»Jeg er temmelig sikker på de har mobiler,« siger Stephanie muntert.

»Og jeg er temmelig sikker på de afbryder forbindelsen, før jeg når at spørge om Lucas vitterlig var en lige så asocial amøbe som dem, og jeg formoder en forespørgsel via SMS er udelukket… Ingen af dem er formentlig i stand til at læse en sådan på mere end fem ord, hvor mindst tre er erstattet af emojis…«

Stephanie ler højt.

»Der er bare lige det, at jeg desværre slet ikke aner hvem fyrene er… Jeg tænkte om du..? Sådan rent undtagelsesvis..?«

»Joh, måske… Rent undtagelsesvis… Jeg tror jeg har en god ide om hvem det kan være, men kan du beskrive dem..?«

»Den første association jeg fik da jeg så dem, var en ræv og et næsehorn… Det sidste var på grund af en bums på den ene fyrs næseryg, så det får du nok ikke så meget ud af, men den anden fyr var rødhåret, og udstyret med en temmelig spids næse…«

»Den rødhårede kan ikke være andre end Sebastian, og så må den anden være Kasper, for Tobias har vi allerede styr på… Jo-jo… I var et virkelig foretagsomt firkløver…«

»Næppe nogen der hjalp gangbesværede damer over gaden, eller uddelte blomster i parken..?«

»Hverken eller…«

»Du kan måske specificere det en anelse..? Sebastian og Kasper er jo ikke meget at gå med…«

»Jeg skal kikke på det, og sende dig en SMS, men du lover at passe godt på, for ham Sebastian kan godt være temmelig afstumpet..?«

»Jeg vil være diskret som et genert spøgelse, og forsigtig som en forkølet minerydder med parkinson…«

»Og… Det bliver mellem os, ikke..?«

»Naturligvis… Jeg spiser mobilen så snart jeg har læst din besked…«

»Du ved godt at sådan en tingest har en slette funktion..?« pointere Stephanie alvorligt, men Julie kan tydeligt høre smilet i hendes stemme.

»Jeg har ellers en glimrende opskrift på mobil i asparges, men hvis du mener det er tilstrækkeligt at slette beskederne, så vil jeg nøjes med det…«

De pjatter videre og tiden flyver af sted, så Stephanie til sidst må undskylde sig, da hun har en vagt.

Julie inspicere samlingen af sit anale legetøj, der står nydelig lignet op på hylden ved siden af skrivebordet, som et mindre regiment der blot venter på et lystigt bagholdsangreb.

Hun springer over dildoerne, der er lækre at hygge sig med på sengen, men ikke beregnet til at går omkring med. Den oppustelige er måske lidt upraktisk, for det er sikkert ikke let at bestille noget, når man har en slange med gummibold-pumpe dinglende mellem lårene, og den tykke kraftige app-styret med indbygget wifi, skal gemmes til hun finder en god legekammerat at gå i byen med, og desuden har trænet lidt mere, så valget falder helt naturligt på den sorte gummi trio.

Anal Syndicate.

Hun er ikke nået længere end til den mellemste, der stadig gør ondt at sætte op, selvom den får rigeligt med glidecreme, men så længe det føles sikkert, og endetarmsåbningen ikke lider unødig overlast, er det fint med lidt smerte. Hun placere den på sin stol, og med hænderne støttende mod skrivebordet, sætter hun sig forsigtigt. Ikke noget nævneværdig problem for Ernst i hans gode dage, men smerten stikker og prikker, mens hun langsomt sænker sig over fornøjeren, og tvinger lukkemusklen op i et sandt crescendo af pinefuld nydelse. De fleste tolvårige ville straks stoppe deres forehavende, og love sig selv aldrig mere at putte så meget som en radise op i numsen, men Julies stive pik hopper og er lige ved at sprøjte af lyst.

Sådan opfatter man jo tingende så forskelligt.

Da Ernst var dreng, hadede han alt der gjorde ondt, for han havde lært at når en læge sagde at nu kom der et lille prik, så betød det som regel, at idioten jog et gigantisk spyd i flæsket på èn. Sådan føltes det i hvert tilfælde, og det var ikke ligefrem befordrende for tilliden til lægestanden. Som ung mand lærte han, at visse former for smerte kunne forøge den erotiske velvære, hvilket hans anden kone var mester i, men det var først i sine senior år, at han fik et fornuftigt og afslappet forhold til injektioner, uden det dog nogensinde ligefrem blev en fornøjelse, som han følte trang til at fejre med flag og overstadige glædesudbrud. Det er ikke underligt, at han som Julie også finder seksuel stimulans i visse former for smerte, som for eksempel den nødvendig analtræning, der skal til for at kunne tage en gennemsnitlig mandepik, uden alt for megen besvær. Det må gerne kunne mærkes, og endog gøre lidt ondt, men det skulle helst ikke være alt for pinefuldt, eller ligefrem gøre skade. Hendes største plug i serien, er immervæk hele fem centimeter på sit tykkeste, og femogtredive på hvilepunktet. Måske ikke særlig overvældende for et hærdet gammelt røvhul, men en anseelig opgave for et jomfrueligt stramt tolvårigt numsehul. Foreløbig må hun kæmpe med den mellemste, der mens den langsomt arbejder sig op gennem ringmusklens snævre åbning, er meget tæt på at give hende udløsning.

Så går hun på nettet, og tjekker et par betalingssider, med kvalitets porno af den mere avancerede slags, der er langt bedre end gratissiderne.

Tilfredsstillelsen over at mærke pulsen te sig som en tunet nedbrydningshammer, i den kraftigt udspilede ringmuskel, der snapper krampagtigt om gummiet, får koncentrationsevnen til at svigte, mens vidunderlige gys løber gennem kroppen, og gør hende næsten skiløjet.

Paradoksalt nok findes der masser af gratis pornosider, der stort set alle har nøjagtig de samme videoer, og skønt modellerne kan veksle, er drejebogen stort set den samme mangel på fantasi. Det mest irriterende er dog at filmen ofte slutter, netop som manden er lige ved at komme, og pigen eller transen ligger parat med åben mund, og man derved snydes for selve udløsningen. Sikkert fordi sidens ejer gerne ville have man skal blive nysgerrig, og betale for også at få den med, for det er jo sådan her i verden, at vis man er kræsen, og samtidig gerne vil holde sig nogenlunde på lovens side, så må man betale.

Aya er en kinesisk ladyboy, der ikke blot har sin egen hjemmeside, men også er masochist, samt til både urin og latex.

En slags kollega.

Der er bare den misundelsesværdige forskel, udover alder og nationalitet, at den asiatiske skønhed bevisligt får væsentlig mere pik end hende. Faktisk får hun slet ikke noget, og det er ved at være ret så deprimerende, hvis ikke det lige var for trøste-pluggen.

Det er altså ikke helt det samme at sutte den af på sig selv.

Hun strammer numsehullet sammen om pluggen, og uden at have så meget som strejfet sin dunkende pige-pik, går den på hende med eksplosiv kraft, så spermen skyder op under bordpladen, hvorfra den drypper ned på gulvet.

Sikke et griseri.

Hun burde slikke det op, men det kraftige bløde gulvtæppe, egner sig ikke til rengøring med en fugtig tunge, med mindre man ønsker og lege missekat, og hoste hårboller op resten af dagen, så i stedet må hun finde en fugtig klud.

På trods af at trykket lige er blevet lettet, skal pluggen naturligvis blive siddende hvor den sidder til i aften, for ellers kan man jo ikke tillade sig at betegne det som træning.

Ved et tilfælde finder hun en fransk fyr der fremstiller intim smykker, og sender ham en mail, hvori hun spørger om han tager imod specielle ønsker, og uddyber så at hun, om mulig, gerne vil have ham til at fremstille et halssmykke i sølv, der skal forestille en cirka fem centimeter lang dildo, og vedhæfter så et billede af den flotte pik-formede hun har udset sig.

Der går mindre end ti minutter før han svare tilbage, at det kan han godt, dersom han bliver betalt forud. Julie syntes prisen er rimelig, når man medregner det blanke ædelmetal, arbejdsløn, og at han skal udforme modellen, så hun laver fluks en bankoverførsel, og fyren takker og skriver han straks vil begynde på opgaven. Hun har også planer om et par øreringe, men vil lige se hvorledes halssmykket falder ud.

Hun modtager en kort SMS fra Stephanie, der uddyber at de to drenge hun ønskede noget data om, hedder Sebastian Nielsen og Kasper Kofod. Hun har endda både skrevet deres adresser, telefonnummer samt at Sebastian er seksten, og Kasper er femten.

Et øjeblik efter får hun også en fra Synoptik, der fortæller at hendes nye briller er klar til afhentning.

Hun kommer hurtigt i en kort lyserød ærmeløs, samt et par lårlange, og får sin mor til at køre sig til byen.

Ekspedienten, en cirka trediveårig kvinde, ligner en der har lyst til at kommentere hendes gummierede tøjvalg, uden dog at gøre det, og Julie har for en stund glemt alt om både sin påklædning, og den ellers nok så stimulerende buttplug, idet hun begejstres over de flotte briller, der står perfekt til kjolen, og forandre hendes ansigt, så hun sikkert kan gå for at være et år, eller måske ligefrem to, ældre end hun er, men stadig præpubertær og meget feminin på en og samme tid. Hun bestiller fluks yderligere to briller, med henholdsvis rød og sort stel.

En fragtmand fra UPS, har stillet en pakke med billedrammer, og hun montere straks sit første maleri, hvorefter hun hænger det op på vægen. Det ser temmelig ensomt ud, men med det hun næsten er færdig med, og måske et mere, vil det blive en fræk lille serie. Der er også noget næsten spirituelt over trilogier, og i kunstens verden, er den slags ofte en vigtig ingrediens.

Mor er gået på visit hos en veninde, som hun har genoptaget forbindelsen med, efter at have skippet sit overforbrug af alkohol, og Julie har netop slået sig ned på verandaen, med en bog af Robert Goddard, da dørklokken ringer. Hun styrter ind gennem stuen, i den tro det er en fragtmand med to lange rosa gumminatkjoler, som hun venter fra et firma i Holland.

»Kender du Jesus lille ven..?« spørger en ældre tungsindig herre, med en stemmeføring der er lige så deprimerende som hans kunstige smil, og i uhyggelig grad matcher hans kedelige grå påklædning. Ved hans side står en kvinde på nogenlunde samme alder, der ser ud til at være plaget af samme dyster livsindstilling, og dermed en perfekt ledsagere til manden og en rigtig dårlig dag.

»Jesus` lille ven..?« Misfortolker Julie med vilje. Hun kikker med påtaget barnlig naivitet på de to fra Jehovas Vidner, og bladet i kvindens udstrakte hånd, der opfordre læseren til at vågne op. »Nej den har jeg sørme aldrig stiftet bekendtskab med… Min mor har nogle gange kaldt min for tissetrold, men personlig foretrækker jeg at kalde den for pige-pik, eller bare pik…«

»Hvadbehager..?« Manden stirre uforstående.

»Ja… Min lille ven kalder jeg altså for pige-pik,« understreger hun ivrigt, og begynder at løfte op i den stramme kjole. »Vil I se den..?«

»Ikke tale om,« siger manden skræmt, og stirre mod hendes skød, som om han er overbevist om at pige-pik bare er et synonym for Lucifer. »Er dine forældre ikke hjemme..?«

»Ork, de har da allerede set den… Både slap, stiv og sprøjtende, men alligevel vil de slet ikke lege med mig…«

»Lege..?« Kvinden forsøger tilsyneladende at imitere sin triste ledsagers endnu tristere stemmeføring.

»Ja,« siger hun og lyser op i begejstring, idet hun ser et snit til at benytte sig af parrets forvirring. »Hvor er det sødt af jer at komme og spørge om jeg vil lege… Kom indenfor… Jeg har en lækker gummi nonnedragt, men jeg kan også lege skøge eller romersk slavinde..?«

»Jeg tror ikke..?« Manden ser spørgende på kvinden.

»Jo-jo… Den er god nok,« påpeger Julie. »Jeg er transvestit… Jeg har så ganske afgjort en pik… Som jeg sagde lige før, kalder jeg den for pige-pik…«

Det er som om de først nu, får øje på hvilket materiale hendes dæmoniske kjole er frembragt af, og hun åbenbart lige så godt også kunne have haft horn i panden.

»Vi taler ikke om, om, om…« Den fromme kvinde har samlet sig tilstrækkelig, til at konfrontere den ondskab hun står over for, men det er pludselig gået op for hende, at det som de ikke taler om, nok heller ikke bør nævnes. »Vi… Vi taler om bøgernes bog…«

»Den er der vist mange divergerende bud på,« belærer Julie urokkeligt. »Nogle mener det er: “Den fremmede” af Albert Camus, men personligt foretrækker jeg en god og spændende engelsk krimi…«

»Øh… Krimi..?« Manden ser total forvirret ud.

»De troede måske jeg foretrak erotiske klassiker, som Fanny Hill eller Lady Chatterleys elsker..? Næh, de er alt for gammeldags… Der er ganske vist en del inspirerende afsnit i O`s historie, men så hellere en stak gode gamle Weekendsex eller Transsexual…«

»Min hustru mener naturligvis biblen,« afbryder manden skarpt. »Den hellige bibel… Har du ikke læst i den, unge, øh, ven..?«

»Næh… Jeg venter til den nye opdaterede udgave… De ved, den hvor Jomfru Maria ikke bliver voldtaget af Helligånden, og Jesus bliver fikseret til korset med monteringsskruer…«

»Monterings, øh..?«

»Præcis… Der er altså ikke mange håndværkere i vore dage, der anvender søm, med mindre de ligefrem bruger sømpistol… Skruer er så meget lettere til langt de fleste formål…«

»Det… Det er jo blasfemi..«

»Næh-nej… Ikke hvis man anvender skruemaskine,« påstår Julie hårdnakket. »Og torx skruer…«

»Torsk, øh, skruer..?« Det er som om vreden virkelig er begyndt at boble i den tungsindige herre.

»Vig bort, du satans yngel,« mumler kvinden, der ikke forstår sig på værktøj, men gør korsets tegn, bare for en sikkerhedsskyld.

»Live long and prosper,« siger Julie respektfuld som en Vulcan, og fremviser et flot V-tegn til hilsen.

»Gid at du må finde Guds fred,« siger manden forvirret, idet han ikke kender det fjerneste til hverken Star Trek, Mr. Spock eller hans artsfælder.

»Jeg har nu mere brug for at finde en viril Hersker, der kan styre en villig gummi-slavetøs,« sukker hun melodramatisk.

»Stakkels lille bortløbne får,« sukker han.

»Jeg er døren til fårene… Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem,« deklamere kvinden, med samme indlevelse som stod hun på det kongelige teater, skønt hun så afgjort mere lyder som en der balsamerer lig, end selv den mest håbløse amatørskuespiller.

»Får..? Mener De dyresex..?« spørger Julie med undrende mine, selvom hun er på nippe til at eksplodere af grin. »De eneste dyr huset formår at diske op med, er to hyperaktive chihuahua-rotter, og dem er der sgu ikke meget spræl i… Desværre ejer jeg heller ikke dyredragter i gummi, men hvis De ønsker at lege hyrder og får med mig, skal jeg da gerne bræge og bevæger mig rundt på alle fire, hvis det kan få Dem til at kneppe mig i røven…«
Hun blinker frækt til manden.

»Ikke tale om…« Kvinden lyder nu irriterende skinger.

»Ikke..? Jamen jeg tager den da også meget gerne oralt, selvom min numse skriger efter en god omgang pik…« Hun sukker drømmende, og virre med øjenlågene som en karikeret tegnefilmsfigur.

»Min mand er sandelig ikke til den slags gudsbespottende usædelighed,« snerper kvinden.

»Usædelighed..? Nej hør nu… De vil vel ikke påstå, at De slet ikke kan lide at få den i røven..?«

»Syndigt,« siger kvinden forfærdet, og udfører et dobbelt korsets tegn for brystet. »Syndigt…«

»Kære frue… Hvis De ønsker at være i samme fåreflok som mig, må De sandelig acceptere at få den i røven… Der gælder ubetinget samme regler for begge får… Hvad tror De ikke Deres mand tænker..?« siger Julie vedholdende, og uden at være sikker på, om de to har anden åndelig relation end den guddommelige. »En hyrde må så sandelig kunne regne med sin flok, også selvom den kun består af to, for jeg antager at De vil lege får som jeg… Jeg mener, logisk set er der som bekendt flere får end hyrder…«

»Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd spire,« citere kvinden døvt fra parrets fælles yndlingsbog.

»Den der går i seng med kløende røv, vågner op med lugtende finger,« citere Julie fra en ukendt kilde.

»Min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet,« tordner manden, og springer med hysterisk dommedagsryst lige fra Esajas til Lukasevangeliet.

»Det kender jeg godt,« tilstår Julie eftertænksomt. »I morges kunne jeg ikke finde min største buttplug, og tænk engang, så sad den allerede i røven…«

»Vi vil bede for din sjæl,« lover kvinden.

»Tusind tak, men når I alligevel har tænkt jer, at nævne mig over for den store alvidende super-duper over-smølf, kunne I så ikke ved samme lejlighed spørge, om det ikke var ham muligt, at overtale min far til at lade mig sutte hans store flotte pik..?« Julie lægger hoved på sned, og ser meget uskyldig ud.

»Ikke tale om, du Beelzebub…« Parret gør begge korsets tegn, i så perfekt samhørighed, at ikke engang et par olympiske guldvindere i synkronsvømning, ville kunne overgå dem i elegance og ynde.

»Mig bekendt, står der intet i biblen om, at en far ikke må berige sin sultne datter med lidt lækkert, men jeg kan selvfølgelig tage fejl..?«

Vidnerne udveksler fromme blikke, og Julie formoder de gudfrygtige overvejer en djævleuddrivelse, nu hun åbenbart er blevet identificeret som Beelzebub.

»Er De virkelig sikker på jeg ikke kan friste med en gang oralsex..? Jeg er ikke blot en fænomenal pik sutter, men også en exceptionel dygtig fisse-slikker..?«

Parret vender om, og notere at denne ejendoms unge besatte sjæl må redes, inden den falder i helvedes fortabelse, hvis altså det millenaristiske, restorationistiske trossamfund, vil påtage sig en så overvældene opgave.

Måske ikke helt så artigt, men ganske morsomt, tænker Julie fnisende, og går op for at blive skyllet af under bruseren, og komme i noget frisk gummitøj.

Der er efterhånden meget at vælge mellem, og hun beslutter sig for en kjole hun kun har prøvet ganske overfladisk. Forfra ligner den en ærmeløs kort kjole, men bagfra består den kun af tre smalle gummibånd, der er fordelt mellem nakken, taljen, samt et nede over det bagerste af lårene, og derfor ser frækkest ud når man ikke har trusser på, og fremviser sin nøgne ryg og bagdel. Kjolen er sort, og passer glimrende til pluggen, der derfor får lov til at forblive på sit rette sted.

I sit lille interimistisk indrettede atelier, sætter hun sig tilrette for at færdiggøre billede nummer to, som hun har valgt at kalde: Far og datter. Ikke særlig fantasifuldt, men ganske dækkende, og bestemt i samme tråd som det foregående portræt.

»For fanden da også,« mumler hun arrigt, idet dørklokken ringer igen. Der er eddermame grænser for, hvad man skal finde sig i fra sådan et par forhippede bibel-fanatiker. I klar overbevisning om det er vidnerne fra tidligere, bestemmer hun sig for at give dem en opsang, der ikke er til at misforstå, og flår brutalt døren op. »Hvad i hede hule helvede…«

En letter skræmt ung mand fra DHL, glor forbavset på hende.

»Åh, undskyld,« siger hun beklemt. »Jeg troede det var Jehovas Vidner…«

»Klart nok,« siger han, og mener faktisk den unge piges redegørelse er lige så uklar, som årsagen til hun er klædt i en sort latexkjole.

»Der har lige været to individer af benævnte religiøse overbevisning,« bemærker hun lettere brødebetynget.

»Nåh sådan… Øh… Jeg har en pakke til en Lucas Brandt,« læser han op fra sin tablet.

»Mit tidligere jeg,« smiler hun forklarende, og stemmer hænderne mod sine lår, så aftegningen af det udbulende og lettere erigerede lem, træder tydeligt frem i gummiet. »Nu hedder jeg Julie…«

Den unge mand glor rødmende ind i entréen, og lader hende skrive under, uden at bede om legitimation.

Hun kommer i tanke om det store spejl over kommoden, og ved at fyren kan se den del af hendes krop, der ikke har tøj på, og derfor også buttpluggen mellem balderne.

»Skal jeg sutte den af på dig..?« spørger hun friskt.

»Øh… Ellers tak,« siger han, og Julie fornemmer det sikkert er en etisk konflikt der plager fyren.

»En skam, for jeg elsker at sutte stive pikke…« Hun får sin pakke, nejer elegant, og lukker døren for at tage den med ud i køkkenet, hvor hun flår papiret af.

Natkjolerne er lækre, bløde, og hun glæder sig allerede til at prøve at sove i en af dem.

Mens hun hænger dem ind i skabet, konstatere hun at humøret atter er i top, og om ikke andet, så har de to troende fredsforstyrrer givet hende inspiration, til at male sig selv som fræk gumminone med blottet stiv pik, midt i en kirke, og med en præst og en abbedisse lidt i baggrunden.

Hun giver “Far og datter” de sidste penselstrøg, og høre Mark komme hjem, men lige nu gælder det trilogiportrætterne, for hun har allerede fået en god ide til det sidste. Mor, far og datter, må det uvægerligt komme til at hedde. Hun befinder sig stadig i legeværelset, men nu sidder hun på gulvet mellem det specielle sexlegetøj, og sutter henført på sin fare stive pik, mens hendes mor kikker på med samme begejstring, som overværede hun sit barns første skridt. Foreløbig er det kun tynde blyantstreger, men i løbet af et par dage vil det tage form, og blive lige så levende som de andre to.

Pludselig åbner hendes far døren.

Først er han overrasket, så er han lettere skræmt.

»Din mor sagde at du var begyndt at male, men jeg troede sgu da ikke det var sådan noget svineri…«

»Svineri..? Undskyld, men er du ked af at præcisere det en anelse..?« svare Julie forudrettet, og med fornærmet rynket pande.

»Det du maler..?«

»Jeg syntes ellers det ligner meget godt,« siger hun såret. »Det bliver en trilogi…«

»Det rager mig en papand, hvor mange du har tænkt dig at male, og jeg taler sgu heller ikke om dine evner, for de fejler ikke noget… Faktisk er billederne skræmmende vellignende… Alt for vellignende… Er det virkelig sådan du ønsker at fremstille din egen far..?«

»Som en kærlig mand, der er sød ved sin datter..?«

»Sød..? Det der er sgu da perverst…«

»Joh, men det er jeg jo også, så ifølge matematikkens grundregel, må billedernes og min perversitet vel ophæve hinanden, og begge fremstå som helt almindelige..?«

»Vrøvlehoved… Hvad har du tænkt dig at gøre ved dem bagefter..?«

»Egentlig havde jeg forestillet mig, at forære dem til mor og dig, men jeg kan godt se de nok ikke passer rigtig ind i stuemiljøet… Tror du Aros kan være interesseret i at udstille dem..?«

»Ikke på vilkår…«

»I så tilfælde, tror jeg de vil gøre sig glimrende på mit værelse…«

»Du er komplet håbløs tøs…«

»Jeg ved det søde farmand… Jeg er sikker på vi begge vil få det meget bedre, hvis du giver mig en røvfuld…«

»Glem det tøs,« brummer han.

»Vil du høre noget om det sidste i serien..? Det skal hedde mor, far og datter…«

»Tak… Spar mig for resten af nedværdigelsen, til jeg får mod til at besøge dit værelse igen, og for øvrigt er det hermed forbudt område, for alle der ikke har fået min særlige tilladelse…«

»Forstået… Uden far-godkendt pas, med hans personlige stempel og velsignelse… Ingen adgang til Julies Pornoland…« Hun retter ryggen og gør honnør.

»Absolut ingen adgang overhoved…«

»Javel… Er registreret… Overtrædelse af denne ordre, vil medføre mig iklædning af kradsuld, og tvangslytning af moderne rap-musik…«

»Det glæder mig du i det mindste ikke er fatsvag… Skøre tøs…«

Fredag eftermiddag klæder Julie sig i sort undertøj, lavet i hendes absolutte yndlingsmateriale. De små præpubertære silikonebryster, udgør en flot naturtro helhed, sammen med den elastiske brystholder, og bliver trakteret med en lækker halvlang ærmeløs rød kjole, med god vide i skørtet, samt en kort sort jakke med lynlås. Fodtøjet er et par sorte knæstøvler i lak, med høje stiletter og lang bindesnøre foran, og dertil vælger hun sin helt nye skuldertaske, der indeholder mobil, makeup, og andet en ung pige kan tænkes at få brug for.

Godt liderlig, og naturligvis med mellemste anal plug på plads, vimser hun ned ad trappen til sin mor, der netop har talt i telefon med en af sine fitness veninder, der til deres ugentlig session, havde lagt mærke til at Annie var ædru, og lige ville stikke en diskret føler ud, for at teste om det var noget der skete regelmæssigt.

»Skal du have det udstyr på..?« spørger Annie bestyrtet.

»Udstyr..?« Julie kikker stødt ned ad sit flotte gummisæt.

»Ja-ja, det var jo ikke sådan ment, men har du tænkt dig at jeg skal køre dig i det, øh, dulle-dress..?«

»Jeg kan sagtens tage dulle-karavanen…«

»Hvad for en..?«

»Bussen søde mor… Jeg tager bare bussen…« Julie trækker skødesløst på skuldrene.

»Bussen..? Er du vanvittig..?« Annie ser ud til at være tæt på at besvime af bestyrtelse.

Et øjeblik efter sætter Julie sig i passagersiden, i sin mors røde BMV, for at blive kørt til Bhorvænget.

Annie har en noget ambivalent følelse, da hun sætter sin datter af på Koboltvej, men Julie kysser hende beroligende på kinden, og giver hendes inderlår et kærlig klem.

»Julie altså…« Annie skuler nervøst ud ad ruderne, i frygt for nogen har set noget de helst ikke skulle se.

Julie fniser kærligt. »Er du ked af jeg viser, hvor meget jeg elsker dig..?«

»Det er mere måden du gør det på… Og så i det der porno-outfit…« Annie ser på sin smukke datter, og føler en nærhed hun aldrig har haft med Lucas. »Du er så… Så…«

»Impulsiv..?« foreslår hun. »Jeg ved det godt søde mor…«

»Det var sgu ikke lige det ord jeg ledte efter, men kan du nu have en hyggelig aften søde skat…« Annie kan ikke helt skjule sin bekymring.

»Tak mor… Har du virkelig slet ikke uartige fantasier om mig..?« flirter hun med hoved på sned.

»Julie…« Annie hæver stemmen en anelse.

Hun ler. »Jeg skal bare så meget slikke fisse i aften…«

»Dit sprog Julie… Hvorfor skal du pludselig tale så vulgært, når du kan så mange fine ord..?«

»Undskyld mor… Jeg glæder mig ustyrlig meget til at konsumere Stephanies skedesekreter… Var det bedre..?«

»Sgu ikke meget…«

»Find pisken frem til jeg kommer hjem… Det er på tide du giver mig en lærestreg der kan mærkes…«

»Uartige tøs,« ler Annie, og kysser sin uimodståelige, og i den grad, kærlige, livsglade datter på kinden.

Julie ler højt, og smutter ind i opgangen.

Hun kikker på navnetavlen, og ser at Stephanie Nielsen bor på sjette etage. Hun tager elevatoren op, trykker på knappen ved døren, og en kort melodiøs strofe lyder et sted i lejligheden.

»Tak skal du have… Det må jeg sørme nok sige…« Stephanie stirre dybt overrasket, og skønt hun har forsøgt at forestille sig, hvorledes Lucas ville se ud i kjole, har hendes tanker aldrig været i nærheden af noget der ligner denne frække unge pige, og da slet ikke hendes påklædning. »Du… Du er i Latex..?«

»Jeg forsøgte at iklæde mig et dækketøjsskab i lys eg, men kunne ikke finde nøglen til skufferne,« undskylder hun.

Stephanie ler nervøst, og ser ned ad trappen, som er hun bange for at nogen skulle se den alt for unge pige, i det alt for sexede dress. »Hvordan er du kommet..?«

»Hørte du ikke helikopteren..?«

»Spade…«

»Jeg kom med bussen,« fniser Julie, og holder masken i mindre end to sekunder, før hun sprutter af grin over
Stephanies måbende ansigtsudtryk. »Mor har kørt mig…«

»Hvor er du super lækker…« Stephanie tager sig selv i stadig at glo åndsfraværende, og trækker sig skyndsomt ind i entreen. Naboen kunne jo komme ud, eller stå og glo gennem sin dørspion.

»Tak… I lige måde,« smiler Julie, der følger efter og strækker sig for at giver hende et knus og et kys på kinden.

Julie fornemmer straks at kvinden er i stand til at forene det praktiske med det hyggelige. Væggene er pyntet med abstrakt men farverig kunst, der ser ud til at være skabt af samme kunstner, sandsynligvis en talentfuld amatør, der sammen med en rolige, afslappede jazz fra anlægget i stuen, giver en perfekt kulisse til en hyggelig aften, der let, og forhåbentlig, kan udvikle sig til mere. På reolen står fotografier i rammer, med nogen der må være hendes familie. Et par et sted i halvtredserne har så meget tilfældes med hende, at det må være hendes forældre, og nogle teenager, må være dem hun beskrev som sine niecer og nevø. Hun tjekker hendes CD`er, men efter de første tre titler med Eminem, Bruce Springsteen og Kylie Minogue, skønner hun at der nok ikke indgår klassiske værker i samlingen, og kaster i stedet et blik på bøgerne i reolen, der er med emner inde for både psykologi og kriminologi, men også et bredt spektrum af skønlitterære forfattere.

»Her bor du jo rigtig hyggelig…« Julie kikker på omslag til bøger af Chris Carter, Simon Beckett og Sebastian Fitzek, men genkender ingen af forfatterne. Ud fra omslagene og beskrivelsen på bagsiden af Sjæleknuseren, ses dog et tydeligt dystert mønster. »Kan du godt sove efter at have læst den slags..?«

»Som en sten,« smiler Stephanie, der stjålent betragter den blot tolvårige transvestits forførende latexbeklædning.

»Jeg… Jeg håber du kan lide laks..?«

»Alle former og udgaver,« nikker Julie. »Selv et par laksefarvede trusser finder jeg yderst fascinerende… Skønt jeg, som du sikkert kan gætte, har en stor svaghed for gummi…«

Stephanie ler. »Jeg plejer at servere en kold hvidvin til, men jeg ved ikke rigtig om jeg tør, når du er så ung… Du må gerne få en sodavand…«

»Hellere et glas varm frisk urin,« svare hun frejdigt.

Stephanie ser lettere forfjamsket ud.

»Du vil måske hellere forføre mig med alkohol..?« spørger hun med hoved charmerende på sned.

»Næh, jeg… Det.. Jeg tænkte bare…« Stephanie rødmer en anelse, og føler sig pludselig selv som en tolvårig, der er på date for første gang.

»Jeg har skam slet ikke spor imod at blive forført af dig søde,« flirter Julie og blinker med sit ene øje. »Og et enkelt glas eller to kan jeg nok tåle, uden risiko for at skulle til udpumpning…«

Julie kender ikke Stephanies generelle evner som kok, men i det mindste er hendes laks med hvidløg og citron smørsauce, helt perfekt tilberedt, og den lidt tørre hvidvin, løfter den kulinariske oplevelse yderligere.

»Syntes din mor og far ikke det er lidt underligt, at du besøger en ældre kvinde..?« vil Stephanie gerne vide.

»De syntes det er sært, at jeg pludselig kan lave mad og formulere mig nogenlunde forståeligt… De fatter ikke hvordan en kriminel, kontrær, egenrådig knægt, pludselig bekymre sig om sine medmennesker… De forstår slet ikke, hvorfor en ellers genert og indesluttet dreng, med et har ændret sig til en skamløs ublufærdig transvestit med gummi fetich, der ved enhver given lejlighed, udtrykker sit store behov for sex, og taler frit om sin liderlighed, og lyst til lækre våde fisser og dejlige stive pikke, så det kan få selv den mest indiskrete nymfoman til at rødme… At jeg besøger en sød kvindelig politibetjent, er skam deres mindste bekymring…« Julie fniser og nipper til hvidvinen.

Stephanie ser den lille pige med den store udstråling, og tilsvarende hjerte, i øjnene. »Jeg må tilstå, at jeg heller ikke forstår det, men sandt at sige, så foretrækker jeg så afgjort Julie frem for Lucas…«

Julie lægger hoved på sned, og sender et smil der fyldt med sødme og seksuel forventning.

Stephanie rødmer svagt, og begynder lidt usikkert at berette om små sjove episoder fra sit arbejde. Hverken hun eller Julie taler om den kriminelle Lucas, for dels vil Stephanie ikke ødelægge den gode stemning, med mindre pigen selv bringer noget på banen, og dels har Julie hørt tilstrækkelig om den mørke fortid, som kun hendes hylster er en del af. Af alle de mange morsomme og spændende oplevelser i Ernsts liv, kan Julie ikke berette om en eneste, men af det korte liv siden sin nylige fødsel, fortæller hun gerne om opholdet på Hospitalet, og med Julies livsanskuelse, selvsagt også om hvorledes hun trøstede Dennis.

»Ham den lille fyr ved vinduet..?« spørger Stephanie forbavset, og med farve i kinderne. »Gav du ham virkelig et..? Et..?«

»Ja,« fniser hun. »Han var lidt ked af det, så jeg gav ham simpelthen et blowjob… Vidste du i øvrigt, at drengesperm smager mere nøddeagtig end mænds..?«

»Øh… Næh,« rødmer Stephanie. »Jeg har jo aldrig…«

»Ikke endnu,« flirter Julie og blinker frækt med øjnene.

»Du er en værre en,« ler Stephanie lidt for forstilt. »Men hvordan kender du til forskellen på drenge- og mandesperm..?«

Julie tænker at der måske ikke er så meget hold i hendes teori, eftersom den eneste sperm hun har smagt med sine unge smagsløg, lige ud over sin egen, er Dennis, og derfor ikke kan sammenlignes med hvad Ernsts gamle smagsløg har nedsvælget af voksen sæd. Under alle omstændigheder, er det ikke ligefrem en hypotese hun kan afsløre for Stephanie.

»Bare noget jeg har læst et sted på nettet… Det er jo ikke lysten til at afprøve påstanden der mangler, men du drømmer ikke om, hvor svært det er at finde en bare nogenlunde tiltrækkende mand, der tør stikke pikken i munden på en tolvårig trans, uden at frygte en af dine, sikkert velmenende, kollegaer tager ham i kraven, og putter ham et sted hen, hvor han selv kan få lov til at sutte en masse pikke, uanset om han vil eller ej…«

»Ja, det er vidst ikke særlig langt fra sandheden,« ler Stephanie, der føler at samtalen er ved at blive en anelse for dristig. »Jeg fornemmer at forholdet til dine forældre er blevet bedre..?«

Julie bliver alvorlig. »Jeg kan kun have en ide om hvordan det var med Lucas, men jo… Der er stadig lidt gnavpotte over far, men jeg forsøger at nedsætte min mors alkoholforbrug…«

»Det er en kæmpe opgave… Er du sikker på at du kan magte den..?«

»Jeg frygtede hun havde et slemt afhængighedsproblem, men det er vidst ikke så galt… Det er nok mere en dårlig vane, end et decideret behov… Uden jeg dog skal bagatellisere det, for det er bestemt ikke let for hende, men hun har helt klart viljen, og hvor der er vilje, er der som bekendt en vej… Hun er en smule naiv, men faktisk rigtig sød, når man lære hende bedre at kende…«

Stephanie betragter hende et lille stykke tid. »Når jeg tænker på Lucas, den ubehøvlede og beregnende lille møg-knægt, og så møder søde og smukke Julie, så er jeg ikke bare imponeret, men også rørt… Jeg kan slet ikke beskrive det…«

»Det er jo lige før jeg rødmer…« Julie smiler fra øre til øre, og selvom det mest er skuespil, føler hun sig alligevel varm om hjertet.

»Jamen det er som et mirakel, og jeg er ellers ikke spor religiøs,« siger Stephanie, og tager en mundfuld vin, hvorpå hun ser stumt smilende på den unge charmør.

»Som sagt blev min far og mor temmelig overrasket, da jeg pludselig ville gå klædt som pige, og behøver jeg at nævne min far blev tosset..?«

»Det er som regel fædrene, der har det sværest med at acceptere deres sønner ikke lever op til, hvad de forstår ved at være rigtige mænd,« nikker Stephanie.

»Ja, men det bliver han nød til,« fortsætter Julie. »Og det blev ikke lettere for ham, da jeg konfronterede ham med at det mest var af seksuelle grunde… Jeg går skam ikke rundt og tror jeg med et er blevet en pige, og har da heller ikke illusioner om pludselig at have skiftet køn… Jeg bliver bare dejlig liderlig af at klæde mig feminint, og navnlig i gummi… Jeg nægter at gøre liderlighed til noget skamfuldt, og en tilstand man skal holde skjult, når det er noget så godt som alle oplever i mere eller mindre grad… I så fald skulle de impotente jo ligefrem være stolte af deres manglende lyst eller evne, og det er de jo næppe, med mindre de er medlem af en eller anden forkvaklet religiøs sekt… Sex er ikke bare en nødvendighed for artens bestående, men også noget fuldstændig vidunderligt, der ikke må ligestilles med statshemmeligheder eller julemandens eksistens…«

»Gud, eksistere julemanden ikke..? Der røg min barnetro,« siger Stephanie med påtaget forbløffelse.

Julie ler. »Undskyld hvis jeg ødelægger den gode stemning… Jeg har en tendens til at køre på autopilot når jeg bliver ivrig…«

»Det gør ikke spor kære Julie… Det er en af de ting jeg elsker ved dig… Selvom jeg da må tilstå, at jeg blev temmelig chokeret over at se dig troppe op i latex…«

»Du skulle lige have set min mors ansigt, da jeg luftede tanken om at tage bussen,« ler Julie.

»Du kan lige prøve,« advare Stephanie. »Kommer hun og henter dig, når du skal hjem..?«

»Jeg skal bare ringe…«

»Du kan sende en SMS, og fortælle at jeg køre dig hjem… Jeg vil ikke risikere du alligevel skulle finde på at tage med de offentlige transportmidler… Der er så mange syge mennesker der ude… Måske du skulle overveje at klæde dig i andet end latex, næste gang du forlader hjemmet..?«

»Du har sikkert ret,« sukker hun alvorligt. »Heldigvis har jeg da også tøj i både lak og læder…«

»Spade,« griner Stephanie. »Med din smag, har jeg svært ved at forestille mig det skulle være mindre frækt…«

Julie fniser skyldigt. »Du har selvfølgelig ret i begge dele, for dels tænder jeg jo på at klæde mig uanstændigt, og dels er det langt fra det samme at fantasere om seksuelle overgreb, som faktisk at blive udsat for et… Har du aldrig fantaseret om at blive voldtaget..?«

»Joh,« tøver Stephanie.

Julie venter lidt, men da hendes ældre veninde, endnu ikke har mod på at berette om detaljerne i sine lyster, fortsætter hun: »Som submissiv gummi-tøs, vil jeg gerne udsættes for alle mulige perversiteter, men selvfølgelig kun under trygge former… Forstår du..?«

»Ikke helt, men jeg gør mit bedste,« driller Stephanie, og ser sin unge ublufærdige veninde i øjnene.

»Jeg vil kort sagt bruges seksuelt, og hvad forkert er der i det..?« fortsætter Julie ivrigt, og tydelig erotisk opstemt. »Kan man forlange at en filosof skal holde op med at tænke, eller en musiker skal sælge sit instrument, og give sig til at samle på frimærker i stedet..?«

»Næh, det kan man vel ikke,« indrømmer Stephanie.

»Så længe alle involverede parter nyder det, og ingen tvinges eller lider overlast, vil det jo være decideret tåbeligt, at fornægte fornøjelsen ved mere eller mindre avanceret lege… Det er for fanden da sex, og ikke seriemord vi taler om…«

»Tænk en gang… Jeg syntes bestemt det lyder som en form for afhængighed,« påpeger Stephanie muntert. »Har du talt med nogen om det..?«

»Mener du psykologer..? En psykolog vil bare grave i en barndom jeg alligevel ikke erindrer, og så vil han bruge en masse energi, på at programmere mig til at være en kopi af alle andre drenge, hvilket selvfølgelig er dømt til fiasko på forhånd… Det eneste alternativ der så er mulig, er at burre mig inde på en anstalt, og pumpe mig med sløvende psykofarmaka… Ja, nogen vil sikkert påstå det er hyperseksuel dysfunktion, men det er ikke fordi jeg ikke kan undvære sex, jeg sætter bare spørgsmålstegn ved hvorfor jeg skulle, når jeg mener at sex ikke skal fordømmes, uanset om der så indgår visse harmløse fetich eller ej..?«

Stephanie stirre mundlam på hende.

»Menneskeheden er sgu ikke andet end en flok robotter uden meninger eller mod… Vi følger bare strømmen som lemminger… Hvorfor tror du alt popmusik er så ens..?«

»Popmusik..? Det har jeg sørme ikke tænkt på…«

»En af grundene er selvfølgelig fordi pengemændene der skummer fløden på de hårdtarbejdende musikkeres slid, kun vil beskæftige sig med det lort de på forhånd ved sælger, men det generelle menneske frygter i bund og grund nytænkning… Unge popmusikere interessere sig ikke en skid for akkordprogressioner eller harmonier, og mange af dem kan slet ikke betjene et rigtigt instrument, men bygger deres intetsigende “tracks” op ved hjælp af intelligente musik programmer på deres computere, og vil være berømte med det ene formål, at være berømte, selvom de ikke kan en fløjtende fis… Dem der lytter til deres lort, kan sgu lige så godt lytte til en gammel tøffende fiskekutter, for både tekst og musik er blottet for indhold og sjæl… Det er kun når en eller anden original, har gjort sig den ulejlighed at studere en smule musikteori, og ellers er ligeglad med hvad andre forventer eller tænker, samt tør tage chancen, at der skabes noget nyt og kunsten opstår… Jesus på lokum…«

»Jeg kan faktisk godt lide meget af det,« indrømmer Stephanie.

»Undskyld, jeg skal da ikke gøre mig til dommer over skidt og kanel, og det er selvfølgelig et spørgsmål om smag…«

Det er gået op for hende hvor mavesur hun lyder. »Der er selvfølgelig også talentfulde musikere der lægger et arbejde i hvad de har med at gøre, men der er bare alt for meget som er fuldstændig tomhjernet, og med tekster der kunne være skrevet af en syvårig…«

»Joh, det kan der vist være noget om…«

»Det jeg bare mener er, at samme mangel på nytænkning, er gældende for så meget andet her i livet, som for eksempel om hvorvidt det er acceptabelt at gå klædt i gummitøj i fuld offentlighed…«

»Latexbeklædning er jo mest forbundet med fetich-miljøet,« pointere Stephanie forsigtigt. »En del af det, er trods alt mest beregnet til mere private stunder…«

»Når jeg insistere på min ret til at klæde mig i gummi, og gå med en dejlig stor plug i røven, er det sgu ikke for at forarge eller skræmme små børn, der er blevet opdraget til at tro, at en stiv tissemand er noget frygteligt man skal være bange for…«

»Nej, men det tror jeg da heller ikke om dig…« Stephanie føler sig pludselig anklaget.

»Der er vel også forskel på, om en økse befinder sig i hænderne på en der kløver brænde, eller en sindssyg morder..?«

»Joh, men… Du må da indrømme, at der findes seksuelt afsporede, som ikke har skrupler når det gælder børn..?«

»Selvfølgelig, og misforstå mig nu ikke… Et er at man har stå pik der tydeligt kan ses, for det er sgu da en naturlig del af livet, men noget ganske andet er hvad man bruger den til… Man forsøger jo heller ikke at bilde børn ind, at rundsave og andre farlige maskiner ikke eksistere… Man lære dem bare, at de skal holde fingrene fra den slags, til de er gamle nok til at anvende dem på forsvarlig vis…«

»Joh, øh…«

»Det er alt sammen et spørgsmål om opfattelse,« konkludere Julie med et smil. »Den almene opfattelse af transseksuelle, transvestitter og crossdresser, er stadig den, at vi er mentalt syge, og når man som jeg ovenikøbet har den skamløse frækhed, at være ærlig med min liderlighed, ja så beder jeg jo praktisk talt ligefrem om, at blive offentlig chikaneret og mørbanket med køller, bare så man ikke risikere, at jeg også finder på at forgribe mig på små drenge og piger… Jeg fremviser sgu ikke min pige-pik for børn, men det gør mig enormt liderlig, når kønsmodne fyre, mænd, piger og kvinder, sender mig et lummert blik, der siger at de tænder på mig… Hvad resten tænker er mig aldeles ligegyldig…«

»Du må have en meget åben og forstående far og mor,« siger Stephanie imponeret.

»Ja, mine forældre er heldigvis begyndt at acceptere mine særheder, og skønt jeg desværre må afskrive dem som potentielt Herskab, så føler jeg mig trods alt meget privilegeret alligevel…«

»Dine forældre har altså ikke, øh, forulempet dig på nogen måder..?« spørger Stephanie bekymret.

»Forulempet..? Du mener vel beriget mig med deres kønslige kærlighed..? Nej desværre… Jeg har ellers forsøgt at overtale dem på alle tænkelige måder, men det er vidst umuligt at ændre deres opfattelse, af det såkaldte rigtige og forkerte… Ja, min indstilling er nok temmelig ambivalent, for skønt jeg er meget stolt af deres holdning til incest og overgreb mod mindreårige, så er jeg også en lille smule skuffet… Jo, jeg ved det… Dobbeltmoralsk ad helvede til, ikke..?« Hun ler.

»Njar… Jeg ved ikke,« svare Stephanie, og vurdere hvad hun skal mene.

»Jo… Det er selvfølgelig egoistisk at være skuffet, men min fantasi om at slikke min mors våde fisse, eller sutte min fars vidunderlige pik, og få den i røven, gør mig afsindig liderlig…«

»Må jeg godt kalde dig mega pervers..?« Stephanie trækker skævt på smilebåndet.

»Både mega pervers, og mega villig,« ler hun. »Med tiden er mit mål at finde et erfarent Hersker-par, og opnå den helt perfekte symbiose af Herskab og villig slavetøs… Jeg skal tilhøre dem, og de kan låne mig ud til andre, eller sælge mig for en dag eller to, men indtil da, må mine forældre enten skaffe mænd der vil kneppe mig, eller lade mig selv gå på jagt… Det er hvad jeg vil, og det er den jeg er…«

Stephanie sidder med åben mund, og forsøger at fordøje betroelsen.

Skønt hun burde ringe efter et par store fyre, og bede dem medbringe en spændetrøje, så er hun stadig dybt fascineret af den bizarre unge transvestit, og hæver blot sit glas til en forseglende skål. »Jeg håber du finder hvad du søger kære Julie…«

»Tak…« hun finder sin mobil, aktivere fotoalbummet, og skubber den over til værtinden. »Min far har for øvrigt lovet, at give mig et par flotte brystimplantater, så jeg slipper for det dumme silikonefyld i brystholderen…«

»Kan han det..? Jeg mener når du er så ung..? Det er vist ikke helt lovligt…«

»Så kom lovens håndhævere lige op i dig igen,« fniser hun. »Det er min krop, og mine forældre støtter heldigvis mit ønske… Jeg vil så gerne kunne være topløs, og gå klædt i nedringede kjoler, hvilket er umuligt med et par løse uægte silikonebryster… Desuden vil jeg forfærdelig gerne kunne nyde følelsen af når nogen kæler, eller røre ved dem…«
Stephanie blader roligt i de mange billeder, der viser Julie i den omtalte gummi uniform, mens hun smiler og posere i både sensuelle og direkte pornografiske positurer. »Hvem har taget de billeder..?«

»Nu igen..? Efterforsker til fingerspidserne..?« ler Julie. »Min mor har været så sød…«

»Også dem hvor du… Øh…«

»Ja, også dem hvor jeg masturbere og får udløsning… Som sagt er jeg ikke spor genert over min krop…«
»Hold da helt op…«

»Hvad om jeg gjorde livet lidt sødere for dig en gang imellem..? Kunne du ikke tænke dig, at have sådan en tøs til fri brug..?«

»Min løn er vidst ikke til at ansætte unge stuepiger,« forsøger Stephanie med kejtet munter distance.

»Hvem taler om ussel mammon..? Kald det praktik på ubestemt tid… Jeg garantere dig for min hundrede procent lydighed, og så er jeg tilmed fuldstændig gratis… Indrøm bare, at du sjældent har fået så fremragende et tilbud… Tænk en gang… Din helt egen villige slavetøs, som du frit kan bruge til alt hvad hjertet begære…«

»Og gratis..?« tøver Stephanie med et skævt smil. »Jeg tror bare ikke Herskerinde ligger helt naturligt til mig…«

»Mor siger det samme… Du skal bare bruge lidt af din erfaring med de slemme drenge og piger, og i modsætning til dem, må du gerne give mig en røvfuld eller bruge pisk…« Hun fniser og tilføjer: »Du skal faktisk helst give mig smæk, og så må du også gerne bruge håndjern…«

Stephanie ler anstrengt.

»Jeg skal godt nok passe mine hjemlige pligter, og du vil næppe have mig vimsende omkring dig hver dag, men vi kunne jo starte med hver anden fredag, og en weekend i ny og næ..?«

»Joh, det er da noget af et tilbud…«

»Du skal bare sørge for at jeg også får pik en gang imellem, og jeg mener hverken dildoer, strap-on eller politistav, selvom du naturligvis gerne må anvende den slags også… Betingelsen er, at jeg får rigeligt med pik… Masser af rigtige dejlige stive mandepikke…Det skal være min eneste betaling, og så vil jeg til gengæld gøre rent, og stå seksuelt til rådighed, og drikke din urin…« Julie har blottet sine lyster for veninden, og med en kælen lille trækning om læberne, ser hun hende nu i øjnene.

»Jeg tror jeg bliver nød til at tænker over tilbuddet,« smiler Stephanie nervøst.

»Godt… Så vil jeg sige tak for en udsøgt laks, og hvis du vil vise mig dit soveværelse, så er jeg klar til at blive forført…« Julie lader tungen glide provokerende langs læberne.

»Jo.? Naturligvis…« Stephanie er målløs, fascineret og tændt, da hun viser den alt for lille pige sin dobbeltseng.

Julie mærker en anspændt usikkerhed hos Stephanie. En smuk kvinde, der utvivlsomt har fået mange seksuelle tilbud, lige fra kærlig og søde, til afstumpede og frastødende vulgære, som desværre høre med til hendes job blandt samfundets bundskrab. Hun beundre kvindens evne til at nyde livet, på trods af en hverdag med syge idioter der truer med alt, lige fra en håndgribelig død, til påkaldelse af fremmede magter og små grønne mænd. Skrøbelige stakler med nerverne uden på tøjet, som kan få et slagtilfælde, hvis man skulle være så uheldig at komme til at nyse, eller dem der kan vende på en tallerken, og ændre sig fra forholdsvise normale borger, til at blive hensynsløse psykopater.

Julie stiller sig helt tæt på kvinden, og trods de tre tommer høje stiletter, samt at Stephanie kun er i sneakers, må hun alligevel se op for at møde hendes øjne.

Stephanie lægger tøvende armene om hende, og kæler blidt for hendes ryg, så gummiet knitre svagt, men formår ikke at skjule hun er på udebane. »Jeg… Jeg har altså aldrig været sammen med en transvestit før…«

»En af forskellene på transvestitter, og de fleste andre piger, udover lige det mellem benene, er at mens de andre nyder at være afklædt til elskovsakten, så vil vi transvestitter helst beholde tøjet på… I det mindste undertøjet, for det er jo der vores umiddelbar synlige femininitet sidder…«

»Er du sikker på at du kun er tolv..?« skælver Stephanie.

Julie fniser. »Nej, men det står der på min dåbsattest…«

Deres læber mødes i et kys, så blidt som berøringen fra en sommerfuglevinge, og uden ømheden forsvinder, bliver kysset hedt som solen, og vådt som havet. De trækker sig væk fra hinanden, og uden hastværk lader Stephanie sig klæde af, mens Julie kæler og kysser hvert bare stykke der kommer til syne. Et sted dybt i Julie, er der en gammel mand, der erindre stunder med sit livs mange kvinder, og den lille spinkle tolvårige, har alverdens tid til at forkæle den nøgne skønhed, der åbenbare sig foran hende. Stephanies lange hår hænger løst over skuldrene, hendes krop er veltrænede, og selv med et cirka tre centimeter ar på højre lår, der med tiden er blevet en svag antydning af noget der ligger år tilbage, så er hun med sine faste runde bryster, og kvindelige harmoniske kurver, ikke mindre end et oplagt eksempel på, hvad man forstår ved en fuldendt skabelse.

Hvis der findes en gud, bør han være forbandet stolt af sig selv.

Julie kysser hendes hals, brysterne med de erigerede vorter, og fortsætter ned over maven, men trækker så til højre, for at starte med at kysse først det ene lår, og så det andet. Hun griber blidt om kvindens talje, og får hende til at dreje rundt, så hun også kan kysse lårene bagpå. Hun ser at der er et tilsvarende, men knap så langt ar, der fortæller et noget på et tidspunkt, er gået lige igennem hendes lår.

Resultatet af nogle vilde teenageår, eller en job relateret skade?

Det er ikke tid til livshistorie.

Hun kysser de faste muskuløse balder på skift. Stephanie gyser, og stivner i en blanding af vantro og ekstase, idet Julie tvinger sin tunge op mellem dem og finder numsehullet. Den unge trans, der ikke engang er teenager endnu,
stikker sin våde tunge op i røven på hende, og slikker som forventede hun at blive belønnet med nutella og havregrynskugler. Det er ikke en amatørs usikre fumlen med ukendt og uprøvet teknik, men en tunge der tilhøre en der ved hvad hun gør, og tydeligvis kan lide det. Det er ikke første gang Stephanie mærker en tunge i sit bagerste hul, men det er første gang hun føler det så intenst og insisterende. Gud hvor er det skønt, og gid det aldrig må stoppe.

Som i en drøm, med tiden strukket som en elastik, lægger de sig på sengen, hvor de finder sammen i en omfavnelse af kys og begær. Julie ved hvad hun gør, og kan også beherske sin lyst, hvilket normalt ikke er kendetegnet for tolvårige, men hun nyder at kysse og slikke hver eneste centimeter af kvindens krop, og bruger adskillige minutter på at sutte hver eneste af alle hendes ti tæer, inden hun fortsætter op ad først det ene ben, for så at begynde forfra med det andet. Da hun endelig når venusbjerget, driver Stephanies fisse som en overmoden fersken.

Julie kysser hende blidt i det våde skød, slikker safterne i sig, og kører tungen over klitoris, som smager hun på kirsebærret der fuldender æstetikken ved den perfekte portionsis.

»Nnnh,« brummer Stephanie og vrider sig let i sengen.

Julie maser hænderne ind under hende og klemmer om balderne, mens hun presser munden mod skedeåbningen, og lapper løs med tungen kørende hastigt over hendes mest følsomme punkt.

»Uh, Ååh, Njarhuuuuu,« hyler Stephanie, og letter bagdelen fra madrassen, med Julie klamrende sig til sit underliv.
Julie ved hvad der sker, og er allerede parat til at drikke orgasmen, uden at spilde en eneste dråbe.

Mens Stephanie får vejret, springer Julie ud på gulvet, krænger kjolen så meget op, at hun kan hive gummitrussen af, og gribe fat i buttpluggens endestykke. Smerten flår brutalt i ringmusklen idet den når sit tykkeste punkt, men så er det nærmest som om den skydes ud i hånden helt af sig selv. Stephanie glor duperet på den store anal-prop, og kan ikke fatte den spinkel byggede tøs, har været i stand til at gemme den oppe i sig.

Julie kysser den kegleformede gummidims, med et lystent blik mod Stephanie, og trækker så tungen op over pluggen, som var den en kæmpe slikkepind. Smagen af røv burde give hende brækfornemmelse, men i stedet bruser liderligheden gennem hendes lystcenter, som en pervers trang hun er nødsaget til at følge, og en bizar tanke får hende til at ærgrer sig over, at slikkepinden kun smager en anelse bitter, og ikke er smurt ind i et tykt lag stinkende afføring. Pluggen er for stor til at få helt ind i munden, men hun kan sutte spidsen som en pik, og slikke resten til den bliver lige så ren som da den blev sat på plads, og er klar til en gang glidecreme inden næste opsætning. Hun stiller den fra sig på natbordet, og hopper op i sengen, for uden hensyn at sætte sig overskrævs på Stephanies ansigt, og placere sig med sit gabende numsehul mod hendes mund.

Hun mærker straks den ivrige tunge i den bløde følsomme tarmåbning, og vrikker en anelse med balderne, for at komme til at sidde perfekt.

»At blive slikket i numsen, overgås kun af at blive kneppet af en stor tyk mandepik,« oplyser hun, og hvis Stephanie ellers kunne gøre sig forståelig med tale, ville hun nok sige at hun var enig, men alt hun kan, er at berige den frække pige med det næstbedste.

Julie kikker ned på sin stive pik, der hopper lystigt, og savler så præspermen drypper ned i panden på Stephanie. Hun kunne let blive siddende et stykke tid endnu, ja, hele resten af aftenen, for det er mange år siden Ernst er blevet slikket så skønt i sin anus. Der er sandlige forskel på et rynket gammelt røvhul, og en tolvårig transvestits glatte endetarmsåbning. Hun kan mærke udløsningen nærme sig, og flytter sig derfor ned over Stephanies svulmende bryster, hvorpå hun med to fingre trykker pik skaftet ned, så det svæver provokerende nogle få centimeter over kvindens læber.

»Vil min nådige Frøknen gerne smage slavetøsens lille pige-pik..?«

»J… Ja,« stønner Stephanie med hviskende stemme.

»Hvis Frøknen sutter den stiv igen, når hun har spist tøsens sperm, vil tøsen gerne kneppe Frøknens smukke fisse…«

»Ja din lille tæve,« snerre Stephanie. »Giv mig så for helvede den elendige lille pige-pik i munden…«

Udbruddet kommer helt bag på Julie, og vidst også på Stephanie selv.

Hun hyles ud af det nogle få sekunder, men genvinder straks fatningen, og vipper pikken helt ned i munden på kvinden, uden at fostre ret mange bizarre tanker, før spermen skyder mellem den frække politikvindes læber.

»Mmh,« nynner Stephanie eksalteret, og synker den delikate ungpige-fløde, mens hun sutter så ivrigt, som skulle hun forsøge at give den, som menneskelig udgave af en kæmpe sugemalle.

Med smidigt vuggende hofter, og en rullen med underlivet, knepper Julie hendes mundhule, uden at pikken bliver helt slap.

Stephanie patter videre, og efter nogle få minutters intens behandling, mærker Julie den begynde at blive skudklar igen.

Som lovet, og med god fantasi beordret til, kryber Julie nedefter, og starter med lidt unødvendig oral genopvarmning, inden hun lægger sig ind over Stephanie, og føre sin lille, men heldigvis ret så stive pik op i hendes våde indre.

Julie kan ikke bruge helt den samme teknik som Ernst, for hans lem var både stor og tyk i sine bedste dage, men til gengæld ved hun rigeligt om kvindens anatomi, og at en stor pik ikke er alt afgørende for oplevelsen, selvom de fleste piger lyver, når de hævder det ikke er størrelsen det kommer an på, men noget sandt er der selvfølgelig i det, og denne sandhed kan et langt livs erfaring råde bod på. Julie ved hvordan en kvinde tændes, og kompensere for manglerne, med sin viden og modus operandi, og desuden er fjortenenhalv centimeter, slet ikke nogen ringe størrelse af en tolvårig pige-pik at være.

Til forskel fra mange mænd, har Julie altid en tanke på at give Stephanie størst mulig nydelse, og det er ikke spor svær, at føre hende mod målet, der kommer med et klynkende afdæmpet skrig, men Julie fortsætter, og trækker orgasmen ud, til hun kort efter selv kan tømme sig i hende.

Hun bliver liggende til kramperne er aftaget, og ruller om på ryggen ved Stephanies side.

I erkendelse af sommerhedens ubarmhjertige trykken, og den omfattende sengeaktivitet, ser Julie sig nødsaget til undtagelsesvis at klæde sig helt af.

Gummitøjet ligger i en bunke på gulvet, og hun selv med hoved hvilende på Stephanies arm.

En splejset nøgen dreng, med en gammel mands sjæl, og en ung piges duft og diskret veludført sminke.

»Jeg tror jeg må give dig ret,« siger Stephanie.

»I hvilket..?«

»Ung sperm smager anderledes…«

»Kun anderledes..?«

»Nej, bedre,« fniser Stephanie lillepigeagtig. »Meget bedre…«

»Jeg stiller mig fremover til rådighed for dit kulinariske velbefindende…« Julie lægger blidt sin højre hånd om venindens venstre bryst.

Stephanie ler, og kikker på den unge transvestit. »Det er virkelig alvor, at du vil have bryster..?«

»Så afgjort…«

»Du tjekker måske modellen..?«

Julie klukker. »Du har nogle meget smukke bryster, og mine må gerne have lidt volumen, men jeg nøjes med nogle der passer nogenlunde til min alder…«

»For en uge siden, ville jeg med fornøjelse have arresteret en hver anden, for at gøre hvad jeg lige har gjort…«

»Kneppet..?« Julie spiller naiv. »Suttet pik..? Spist en utrolig lækker gang sperm..?«

»Haft sex med en mindreårig,« specificere Stephanie alvorligt.

»Mindreårig,« fnyser Julie fornærmet. »Jeg er nioghalvfjerds…«

Stephanie skrald griner, og snart ler Julie med.

»Du er garanteret rigtig god til dit job,« smigre Julie. »Og jeg er også bekendt med, at lovgivningen siger noget andet med hensyn til vores aldersforskel, men husk på, at der ikke er tale om overgreb eller tvang… I hvert tilfælde ikke fra din side… Hvis man absolut skal tale om overgreb, så er det mig der har lokket dig, og jeg håber ikke du har fået kolde fødder, og ikke vil lege med mig mere..?«

»Du er så sød,« siger Stephanie, og Julie kan høre der er både smil og varme i stemmen.

»Med mindre man ligefrem har til hensigt at få børn, er sex jo bare en leg…« Hun tøver et par sekunder. »Og ikke for at plage, eller gentage mig selv, så er Herskerinde og slavetøs også en leg… Ganske vist lidt mere avanceret, og en leg med mange aspekter og variationer… Der er jo mange måder at gøre det på… Mens nogle kun spiller rollerne under sexagten, så nyder andre både forspillet og det efterfølgende efterspil…«

»Hvor ved du alt det fra Julie..?«

»Jeg mener ganske bestemt at have hørt det i Mumitroldene,« svare hun grundende.

»Spade…« Stephanie prikker hende i siden, så hun fare grinende sammen.

»Jeg føler det er en meget vigtig del af mit liv, og noget jeg er nød til at udleve, for ikke at miste min sjæl…«

Julie ved det er en gang lommefilosofisk nonsens, men håber at kvinden acceptere forklaringen alligevel. »Jeg nyder at tjene seksuelt, og bliver liderlig af fysisk afstraffelse og ydmygelse… Jeg elsker for eksempel ikke smagen af varm pis, men elsker derimod ydmygelsen ved at blive tvungen til at drikke det… Ligesom jeg elsker at slikke et røvhul, fordi jeg ved det er exitten for menneskelige affald, og ikke fordi jeg normalt finder det særlig delikat ligefrem at spise afføring…«

»Du så ellers ikke ud til at have besvær med at slikke din anal plug,« påpeger Stephanie drillende.

»For det første var jeg afsindig liderlig, og når jeg er det, har jeg ikke mange grænser… For det andet var der jo næsten ingenting på den, og så var det i øvrigt også mit eget…« Hun tøver et par sekunder. »Men jo… Jeg fantasere faktisk om at blive tvunget til at agere levende toilet, og spise andres lort…«

»Velbekomme,« stønner Stephanie med dybe rynker over næseryggen.

»Tanker hverken lugter eller smager grimt,« påpeger Julie med et lille fnis. »Nogle gange er det bedst fantasier forbliver hvad de er, men de kan jo godt inspirere og give liv til et mere avanceret sexliv… Jeg har i hvert tilfælde intet imod at slikke røv…«

»Er der noget der ikke gør dig liderlig..?«

»Anders And… Han er simpelthen alt for kolerisk efter min smag…«

»Spade…« Stephanie ler.

»Til gengæld er jeg meget fascineret af de muligheder man har med web-kameraer i dag, og når jeg bliver atten, vil jeg have en hjemmeside, hvor folk kan se mig blive brugt live, hele døgnet rundt, og hvis jeg er blevet er rigtig slavetøs, skal folk kunne se mig blive pisket, og man skal kunne komme med frække forslag til afstraffelse…«

»Hvordan kan man straffe en slavetøs, når hun nyder det lige så meget som dig..?« spørger Stephanie med et udfordrende glimt i øjnene.

»Det kan man naturligvis heller ikke,« griner Julie. »Det er som sagt en leg… Jeg nyder bare at lægge al min vilje i andres hænder, for blot at adlyde… Underkaste mig deres bizarre og perverse lyster, og give min partner mulighed for at udleve hans eller hendes ønske om at straffe mig, hvis jeg tøver… Vi ved jo begge at vi nyder det…«

»Var det nioghalvfjerds du sagde..?« ler Stephanie.

»Njar, nok nærmere nioghalvfjerds-et-halvt,« retter hun.

»Du er sgu for viderekommende Julie…«

Hun fniser. »Jeg fantasere også om at blive tvungent til at lave pornofilm… Møde op hos en eller anden mand, der binder mig, og når jeg så ligger der og ikke kan røre mig, kommer der flere mænd, og en af dem har et kamera… Jeg får at vide at filmen vil blive lagt ud på nettet, og ved at en masse fremmede liderlige mænd, vil sidde og spille pik, mens de glor på mig…«

»Med det livssyn ender du sgu snart som webcam pige… Du burde gå rundt med en strømpistol på dig konstant,« klukker Stephanie. »Jeg tør ikke tænke på hvad der vil ske, hvis en eller anden syg stodder fik fat på dig…«

Julie tænker at hvis hun skulle komme i en livstruende situation, vil hun nok være tvunget til at benytte sig af det Ernst lærte som ung mand i legionstiden. De fleste mennesker vil blive nervøse over for en modstander med våben, og af god grund, men hvis det kom til et opgør, føler hun sig selvsikker nok til, at kunne dræbe en voksen mand med en udkogt gulerod. Hendes styrke kan klart sagt umulig hamle op med en fuldvoksen modstander, men hun vil have overraskelsesmomentet på sin side, en nyttig viden om menneskets anatomi og dets svage punkter, samt kende en masse mere eller mindre beskidte kneb.

Hun sukker teatralsk. »Jeg glemmer vidst nogen gange, at jeg ikke er supergirl… Men webcamgirl..? Ikke nogen dårlig ide…«

»Måske du skulle vælge noget andet end latex når du går i byen..?«

»Lak eller læder..?« foreslår hun grinende.

»Spade… Kan du ikke bare tage noget med, og skifte når du kommer frem..? Du må gå rundt præcis som du lyster, når du besøger mig…«

»Jamen jeg ejer ikke andet end tøj i gummi, lak og læder… Jeg nægter simpelthen at klæde mig i andet…«

»Og det er alt sammen så frækt, at du ligner en der er på vej til fetich-fest..?«

»Nøh… Jeg har da lidt skindtøj, der med lidt god vilje, og under rette omstændigheder, faktisk vil kunne anvendes i de offentlige transportmidler, uden nævneværdig risiko for seksuelle overgreb…« Julie smiler skævt.

»Det lyder sgu ikke særlig betrykkende,« stønner Stephanie. »Jeg kunne foreslå, at du søgte om tilladelse til at gå med peberspray, men jeg er ikke sikker på at stalking, fordi du insistere på at gå klædt i gummitøj, er en gyldig nok grund, for du får næppe nogen til at tro på der kan være tale om hverken æresrelaterede, eller samlivsrelaterede konflikter…«

»Skal man have tilladelse til at gå med peberspray..?«

»Ja, og desuden er jeg også bange for at du er alt for ung… Du må ikke en gang have den liggende der hjemme i kommodeskuffen…«

»Det kunne jeg så sandelig heller ikke drømme om…« Julie kysser hendes venstre brystvorte. »Jeg ligger faktisk og sover trygt i min seng, når de værste bussemænd er ude på narrestreger…«

»Du er noget helt specielt,« siger Stephanie.

Hun har lagt sig på siden og ser den lille pige i øjnene.

»Det er du også… Tænk bare… En kvinde som dig og en tøs som mig…« Julies tanker svæver tilbage i tiden, og et øjeblik er hun atter en nioghalvfjerdsårig gamling, der et pinligt øjeblik har glemt sin alder, og ikke en lille gummi-trans med omvendt Ødipus kompleks, der knap er blevet tør bag ørerne. »Du har godt nok en helt ekstrem lækker bagdel…«

»Din skøre tøs…«

»Men jeg mener det søde… Hvis nogen skulle have lov til at skide mig i munden, så var det dig…«

»Tak for tilbuddet,« siger Stephanie, uden helt at kunne skjule sin væmmelse. »Jeg tror jeg foretrækker mit Gustavsberg, men hvad siger du til hjemmelavet citronfromage..?«

»Jeg troede ellers jeg havde fået dessert…« Hun kysser Stephanies lokkende læber. »Men en frisk lille appetizers inden din næste orgasme, vil kun give min stive pige-pik ekstra energi…«

Selvom desserten er en anelse for sød efter Julies smag, er den faktisk så lækker og frisk, at hun med fornøjelse spiser hele to portioner.

De elsker stille og roligt midt på stuegulvet, og med et kælent klynk, kommer Julie i Stephanies orgasme krampende skede, for sidste gang denne skønne sommeraften.

De taler om bøger, film, livsværdier og familie. Stephanie prøver stadig at fatte hvad der er sket med drengen Lucas, og mens hverken sandsynlige, eller komplet usandsynlige teorier giver mening, disker Julie op med et par hovedløse bud, for ikke at virke alt for uinteresseret.

Det er blevet langt over midnat, og den i øjeblikket knap så ansvarsbevidste politikvinde, mener trods alt, at tolvårige piger ikke bør føjte ude om natten, og kører sin frække unge elskerinde hjem, samt beder hende overbringe sine forældre en undskyldning for det sene tidspunkt.

Julie vågner med en fyldt blære ved ni-tiden Lørdag morgen, og kan høre sin mor synge på badeværelset, skønt det ligger et lille stykke nede ad gangen.

»Det var skam nye toner,« smiler hun stille. »Skuer jeg nye og bedre tider..? Det tegner i sandhed til at blive en fredelig weekend…«

I erkendelse af at den trods alt lige er begyndt, og at meget kan ændre sig på et øjeblik, sætter hun sig alligevel op i sengen med en behagelig fornemmelse i krop og sjæl. Under alle omstændigheder, så er det befriende skønt at høre Annie i så godt humør, samtidig med man ikke kan høre Mark brokke sig over et eller andet, og hun håber det ikke blot er fordi han er taget på arbejde, eller stadig ligger og gasser den i sengen, hvilket dog vil ligne ham dårligt.

Jo, der er sandelig sket forandringer i kirurgboligen.

Hun tænker på Stephanie, der var så sød at kører hende hjem aftenen før, og kommer i tanke om den peberspray veninden talte om. Den slags kan være meget effektiv, og mindre skadelig end for eksempel at smadre en voldtægtsmands strube, eller punktere hans øjne, hvilket i øvrigt også er noget fælt snask. Problemet med peberspray, udover den er ulovlig uden særlig tilladelse, er at man først skal fiske den frem, og vil fyren vente på man lige roder i sin taske før han forgriber sig? I hendes tilfælde vil det måske være lige så effektiv at fremvise sin tissemand, og satse på han flygter, men hvordan er det lige med skuffede voldtægtsmænd der føler sig snydt? Vil sådan en skiderik ikke bare blive splitter gal, hive sin store skarpe kniv frem, og foreslår en fiks lille kasteration helt uden bedøvelse, endskønt hun nok så gavmildt foreslår et raskt lille blowjob i stedet?

Han vil naturligvis aldrig nå så langt, for hvad er en brunstig mands kniv, mod en ung transvestit-legionærs spidse stilethæle?

Der er bare lige det, at Julie ikke bryder sig om blod og vold.

Efter Ernst forlod fremmedlegionen, lovede han sig selv aldrig at gribe til våben, eller tage en andens liv. Julie kan til nød gå med til at passivisere, men blod og lemlæstelse er noget forfærdelig griseri, som hun helst vil undgå.

Da hun får øje på sine nye briller over på skrivebordet, giver det hende en ide.

Hun stikker fødderne i de lyserøde vamsede hjemmesko, som hun har tyvstjålet fra sin storesøsters værelse, efter at have opdaget hvor godt de faktisk passer, og de derfor må have været en anelse for store til Sophia.

Ikke fordi det gør handlingen legal, men for store hjemmesko har ingen vel glæde af?

Hun smiler ad Annie, der var som en lille genert pige i går aftes, da hun kom hjem og berettede detaljeret om den hede elskov med Stephanie. Sex er endnu ikke noget man taler åbent om her i huset, men Julie fornemmer, det kun er et spørgsmål om lidt tålmodighed, før det bliver naturligt for forældrene også. Eftersom tiden for filosoferen med fyldt blærer er yderst begrænset, rejser hun sig fra sengen, og går ud på gangen, kun iført sin korte pink babydoll og bundløse trusse. Døren til badeværelset står på klem, så hun smutte ud til sin mor.

»God morgen lille skattepige,« smiler Annie, og giver hende et knus.

»God morgen smukke mor, og undskyld… Jeg skal noget så…« replicere Julie, og når lige at sætte sig på toilettet med et skingert suk, inden blæremusklen bestemmer sig for at kapitulere, uanset om hun er parat eller ej.

Annie purre op i Julies strittende morgenhår, og sætter sig på hug for at hviske. »Din far og jeg fik os en lang snak i aftes, og vi… Du ved… Var sammen…«

»Kneppede I..?« Julie lyser op i et bredt smil, mens tøsepikken har bestemt sig til at kikke op, nu den ikke længere bliver brugt til urin-afløb.

»Ssh,« hvisler Annie, og kikker forlegent tilbage mod døren.

Julie kysser sin mor lige midt på munden, og hvisker lavmælt tilbage: »Sådan mor… Hvor er jeg glad…«

»Takket være dig min pige…« Annie kysser sin datter på panden.

»Må jeg så ikke slikke din fisse ren, næste gang far har spermet i dig..?«

»Det er da ved Gud du ikke må… Nej du må ej…« Annie går ind i sovekammeret, og kan ikke lade være med at smile, selvom hun forsøger at bevare en alvorlig maske udadtil.

»Vare det længe..?« spørger hendes far, idet han træder ind, og stiller sig demonstrativt lige foran hende. »Se så at blive færdig… Jeg skal tisse, og har et vigtigt møde klokken ti…«

Han træder over til spejlet, og lader en hånd stryge over sin ru hage.

»Jeg har altså lige sat mig,« påstår Julie, der er blevet færdig, men har besluttet sig for, at hvis han ikke vil kneppe, skal han heller ikke have lov til at hundse.

»Nåh, men skynd dig før min blære eksplodere…« Han har taget en spraydåse med barberskum og fjernet plastikhætten.

»Hvis du ikke kan vente, og ikke magter at bevæge din sportstrænede mandighed ned på toilettet nedenunder, kan du da bare tisse på mig,« siger hun med et drilsk smil.

Han ser foragteligt på hende, men finder åbenbart tilbuddet fristende morsomt, og sætter barberskummen tilbage på sin hylde, for at træde nærmere, mens han hiver lemmet frem fra sine løst hængende boksershorts.

»Gud hvor er den flot,« udbryder hun imponeret, og glor sultent på hans lem. »Den passer jo lige præcis til min mundhule…«

»Hold din kæft tøs,« mumler han, så hun ikke kan høre, om han more sig eller er fornærmet.

Hun må bruge al sin styrke på ikke at tage den i munden, og læner sig i stedet en smule tilbage.

Han havde egentlig bare tænkt sig at drille Lucas lidt, men sådan som den lille perverse knægt opføre sig, har han sgu fortjent en lærestreg. Desuden er det som om både blære og lem har bestemt sig for ikke at vente længere. Svinet har sgu da også selv bedt om det. Helt ordret endda.

Julie giver et lille forbavset spjæt, da hun ser og mærker hans varme urin ramme sin mave, men finder det ikke spor ubehageligt, som han ellers havde håbet på.

Som var det en haveslange, styre han drillende strålen opefter, mens hendes lyserøde babydoll hastigt bliver mere og mere gennemblødt, og hendes halv stive pik mere og mere hård. Hans nedladende blik er ikke ondt, men viser at han stadig betragter hende, som noget der befinder sig nederst på den menneskelige rangliste, hvilket i hendes øjne, bestemt ikke er noget dårligt sted at befinde sig, hvis bare han så også ville betragte hende som et yderst brugbart stykke sex-legetøj.

Hun ser ham i øjnene og smiler, hvilket åbenbart bare opildner ham.

Med et lille hånligt grin, og overbevist om hun i det mindste vil opfatte dette som ulækkert, pisser han hende i ansigtet.

I stedet åbner hun bare munden, og begynder at drikke.

»Sådan et lille perverst svin,« siger han hånligt, men uden at gøre tegn til at stoppe.

Julie nyder den velkendte smag af varm pis, som Ernst fandt så fræk og ophidsende i sine velmagtsdage.

Hun bøjer sig frem, for at lukke læberne om pikken, men han træder skræmt et skridt tilbage.

»Hvad helvede laver du..?« vrisser han.

»Undskyld far,« siger hun hastigt, og åbner atter munden på vid gab.

Hun når at drikke et par mundfulde mere, inden han styret urinstrålen ned over hendes brystkasse og kønsorganer, mens kraften hastigt aftager.

»Din pik er bare så stor og lækker,« roser hun. »Jeg vil så gerne sutte på den far…«

»Dit lille perverse svin,« grynter han med foragt. »Du skal kraftedeme ikke guffe på mit lem…«

»Men hvorfor dog ikke søde far..? Jeg vil så gerne smage din dejlig varme sperm…«

»Så er det godt… Plag mig ikke med det syge svineri…« Han træder hen til håndvasken, trykker lidt barberskum ud i hånden, og fordeler det over hagepartiet. »Jeg er sgu ikke til børn… Så fat det dog…«

»Kan du så ikke låne mig ud til nogen der er..? Jeg er nød til snart at få pik, ellers bliver jeg desperat…«

»Du har vidst mere brug for en psykolog,« mumler han.

»Kender du en hjernevrider med en dejlig stor pik..?« spørger hun begejstret.

»Skøre tøs… Måske vi skulle prøve med en hypnotisør i stedet, selvom jeg ellers ikke har megen fidus til den slags…« Han trækker skraberen over kinden, og efterlader et stykke glat hud i den hvide skum.

»Med mindre han er meget potent og veludrustet, har det ingen interesse…« Hun sukker afvist, og falder i stavere med tankerne på sine egen daglige rutiner med shaveren. Hun er glad for det endnu ikke er nødvendigt at barbere ansigtet, men kan nøjes med kønnet og det under armene. Hendes rolle som fars lille villige pik sutter har dog lange udsigter, hvilket betyder at hun snarest må finde en liderlig mand, der er villig til at have sex med en fræk tolvårig transvestit, og så må han til gengæld vælge om hun skal være i gummi, lak eller læder. Umiddelbart lyder det jo ikke så svært, men hun kan jo dårligt lægge en annonce ud på nettet, og samtidig være ærlig om sin alder.

Mark skyller ansigtet efter at have fjernet de daggamle små stubbe med skraberen, tørre sig og giver de glatbarberede områder en gang velduftende sprit.

Julie bruger ikke barbersprit efter sine rutiner, men lidt mild sæbe, og et lille stænk af den velduftende Carolina Herrera.

»Har du tænkt dig at sidde der og dovne hele dagen..?« stikker han, uden spor af munterhed i stemmeføringen.

»Nej da,« siger hun og vågner op til dåd. »Jeg har kikket lidt på haven, og tænkte på hvem der ordner den..?«

»Haven..? Det gør gartneren… Hvorfor helvede spørger du om det..?«

»Fordi den ser håbløs ud…« Hun klør sig stille på sin urin tilsølede kind.

»Du skulle hellere overveje at gå i bad,« siger han, og lyder ligefrem munter.

Hun rejser sig fra toilettet, rykker ud, og trykker vanemæssig lidt håndsæbe ud af dispenseren. »Jo… Selvfølgelig… Men er det ikke på tide han kikker forbi..?«

»Hvorfor blander du dig i det..? Han kommer om en måneds tid…«

»Og så skal ukrudt og alle vildskuddene brede sig lystigt indtil da..?« Hun skyller sæben af hænderne.

»Det skal du sgu ikke bekymre dig om tøs…«

Hun fornemmer interessen for haven irritere ham, men nyder at han er begyndt at kalde hende for tøs, og smiler så sødt det er muligt. »Hvornår tror du, at du kan få tid til at lave mine bryster..?«

»Vil det passe Frøknen med Søndag om en uge..?« En trækning der kan minde om et smil, glider over hans ansigt. »Hvis det er så vigtigt for dig..?«

»Du er skøn søde farmand,« siger hun og klemmer hans køn. »Du vil gøre mig verdens lykkeligste pige…«

»Skøre tøs…« Han ler, og denne gang er der ingen falskhed over hans munterhed.

Han giver hende endda et klask i bagdelen, på vej ud ad døren, men stopper så brat op, og ser med væmmelse på sine fugtige hånd. »For fanden da også din lille pis-tøs…«

Hun ler, da han må vaske sine hænder, og bagefter forlader badeværelset, mens han gestikulere overdrevent for at undgå hende. Hun aner i det mindste antydningen af et smil, selvom han vist forsøger at skjule det for hende.

Sejlende våd af hans urin, og med håret klistrende til kinderne, stryger hun hænderne over sin driv våde babydoll, og træder ud i solen der står skråt ind på svalegangen, for at udføre dagens, lidt afkortede, træning.

Efter cirka tyve minutter udfører hun nogle stræk- og smidighedsøvelser, hvor hun med stor tilfredsstillelse konstatere, at hun nu kan få hele sin pik i munden, eller slikke nosserne, gennem den tynde urin-smagende natkjole.
Blot et lille tjek, og bestemt ikke med henblik på at få udløsning.

Hun hopper ind i brusekabinen, lade det lunkne vand skylle pis og sved af sig, mens hun klæder sig af det feminine nattøj.

Hun tænker opstemt på, at Mark ikke blev vred, da hun tog ham på pikken, og mens hun forestiller sig hvor stor og flot den sikkert vil være i stiv tilstand, masturbere hun sig selv til udløsning under bruserens dejlig varme strøm. De daglige barberinger er egentlig ikke nødvendig, men hun kan godt lide fornemmelsen af at være total glat. Selv dufter hun skønt af den parfumerede sæbe, men der hænger stadigt noget stærk ammoniakagtig over natkjolen, så hun skyller den grundigt i håndvasken, inden hun smider den i vaskemaskinen, og giver sig til at skylle gulvet af omkring toilettet, hvor fars pis enten har ramt ved siden af eller er løbet af hende, samt giver fliserne en smule velduftende sæbevand.

Med ny makeup, og nogle velplacerede dråber parfume, trækker hun i samme gummiuniform som dagen før, og går ned i køkkenet, hvor hendes far er i færd med at sluge en kop kaffe, inden han med endnu et klask, tørt denne gang, i hendes bagdel, som hun vælger at tolke som hans måde at vise kærlighed på, og om mulig, en lille åbning til noget fremtidigt seksuelt, haster af sted til sit arbejde.

Tala har anbragt alle potteplanter på gulvet, og er beskæftiget med at vaske vindueskarmene med et sødligt duftende rengøringsmiddel, mens hun synger højt på et fremmet sprog.

»Hvad er hun i så godt humør over,« spørger Julie.

»Hun skal til fødselsdagsfest i aften…« Annie kan ikke lade være med at smile. »En af hendes veninder bliver atten…«

»Så skal hun da have tidlig fri…«

»Joh…« Annie har aldrig følt sig kompetent til at tage den slags beslutninger.

»Hvor meget får hun egentlig i lommepenge mor..?«

»Det er noget din far tager sig af…«

»I så fald kan det ikke være ret meget,« konstatere Julie tørt. »Det er vidst på tide jeg kikker lidt nærmere på det… Ved du egentlig hvad au pair betyder..?«

»Det betyder, øh… Næh..?«

»Det kommer fra fransk og betyder på lige fod… For mig ser det mere ud som om hun bliver brugt som en fast arbejdskraft, så foreløbig syntes jeg du skal give hende fri resten af weekenden…Jeg har nemlig tænkt mig at ordne have i dag, og jeg har også tænkt mig at du skal hjælpe…«

»Mig..? Ordne have..?« Annie ser ud som om hun har fået til opgave at bygge en rumraket.

»Jeg skal nok klare det groveste, men du kan vel betjene en løvrive og en trillebør..?«

»En trillebør..?«

»Ja, sådan en lad-tingest med et hjul foran, og to håndtag bagpå, som gør det muligt at transportere haveaffald, samt en masse andet,« driller hun fornøjet.

»Jeg ved sgu da godt hvad en trillebør er, men vi har da en gartner til den slags…«

»Og han kunne vidst lige så godt være pølsemand i Saudi-Arabien, for har du set hvordan din rosenbusk står..? For ikke at tale om hyacinterne, og i det hele taget resten af haven..?«

»Men Frank er da så rar… Ja han er…«

»Det er muligt han er rar, men det gør ham ingenlunde til en kompetent gartner…«

Annie nikker respektfuld.

Julie snupper et par stykker rugbrød med ost og rullepølse, drikker et krus kaffe, hvorpå hun finder Tala, der netop er blevet færdig med karmene i stuen. Hun begynder med et mindre forhør omkring pigens løn, der ikke må betegnes som løn, men som lommepenge, hvilket Tala ikke er så meget for at berette om, men da den unge frøken dels er meget charmerende, og dels gør hende forståelig, at hun såmænd bare vil hendes bedste, giver hun efter, og fortæller hvor meget det drejer sig om. Derefter forklare Julie den energiske filippinske pige, at hun har fri og kan tilbringe resten af weekenden sammen med sine venner, og selvom hun også kan forvente en lønforhøjelse, har Julie bestemt at det skal være en overraskelse fra Mark. Tala ligner en der har vundet den helt store lottogevinst, og kysser glædesstrålende den unge Frøken på kinderne, men insistere på at gøre arbejdet færdig, og desuden skal karmene jo også være tørre, inden potteplanterne kommer på plads. Julie mener at det skal hun nok klare, og får nu både kys og kram.

Det bedste ved at gøre folk glade er, at det er mere smitsomt end mæslinger.

På mandag skal Tala simpelthen have lov til at låne en af hendes gummiuniformer, og så skal de være to om de huslige pligter.

Julie nynner ubevidst Beatles oprindelige udgave af: “With a little help from my friends,” og går op på sit værelse. Man kan ikke arbejde i høj solskind, når man er klædt i sort gummitøj, og man kommer heller ikke ret langt i stiletter på en græsplæne. Hvor nødigt hun ellers vil, må hun nødvendigvis lægge uniformen, for i stedet at finde en mindre sol-absorberende farve, og efter et kik i skabet, bestemmer hun sig hurtigt for at klæde sig helt i hvidt. En korsage med strømpeholdere og snøre, samt et par lange strømper, og en hvide trusse med forstærket penisring, som den sorte hun så i Erotic Worlds Best, men nu har købt i rette størrelse. Hun har faktisk købt i alt seks trusser af denne model. To røde, to hvide og to sorte, men idet de alle er beregnet til en noget tykkere pik, trækker hun blot ringen helt tilbage om nosserne, hvor den strammer så dejligt om det nøgne køn, at hun kan holde en flot svulmende rejsning, til hun lægger trussen igen. Fra bunden af skabet graver hun et par platform støvler frem, som selvfølgelig har den rette skråtstillede feminine fodstilling, men helt flad bund, og er i hvid lak med sort snørebånd. For ikke helt at miste sin status som tjenende ånd, anbringer hun gummikysen på hoved, og binder det korte gummiforklæde om livet, vel vidende, at det dækker pige-pikken med samme effektivitet, som et dukkelommetørklæde vil dække en præmieagurk. Selvom gummiet er sparsomt og valgt efter vejrforholdene, er materialet stadig ikke ligefrem er velegnet til hårdt arbejde, og hun vil givetvis komme til at svede som Miss Piggy i overgangsalder, men fordelen ved gummi er, at det er utrolig let at rengøre.

Hun når lige at fange Tala på gangen, og får hende til at hjælpe med at give den blottede hud en ordentlig omgang solcreme. Det tager sin tid, for den søde filippinere er så betænksom, at give de svulmende kønsorganer en ekstra grundig tur, med afbrydelse af en skøn sprøjtende udløsning, men så er Julies nøgne hud også smurt godt ind. Hun giver Tala et smækkys med masser af følelse, der uden ord, lover et natlig besøg ved først givende lejlighed, og mens pigen går ud til bussen, går Julie om i haven.

En kærkommen mild brise, får trækronerne til at svaje i sløv dans, og duften fra de mange blomster, er som at få en ekstra energitilførsel. Hun går først i gange med den elektriske hækklippere, for at tage det grove, der bare har fået lov til at gro vildt, mens Annie, der kender lige så lidt til havearbejde, som opbygningen af føromtalte rumraket, til stadighed må beundre sin foretagsomme datters mange dyder, og hjælper til med at rive sammen i store bunker. Ved middagstid spiser de på terrassen, og Julie varter selvfølgelig sin mor op, men da de genoptager arbejdet, er det til gengæld Annie der sørger for kold vand og små lækre frugtstykker.

»Du og far burde altså købe en trailer,« mener Julie, der betragter den enorme bunke affald de har samlet sidst på eftermiddagen.

»En trailer..?« vrænger Annie. »Jeg vil aldeles ikke have sådant et grim monstrum stående… Nej jeg vil ej…«

Julie trækker grinende på skuldrene.

»Vi ringer da bare til Frank…« Annie ser ud som om det er lykkes hende, at løse en rebus bag på Anders And. »Han har sådan en ting på bilen, du ved…« Hun illustrere ved at gribe krampagtig om sin mobil, og kommer til at ligne en bevægelseshandicappet som forsøger at danse Hip Hop.

»En grab..?«

»Sikkert…«

Julie fniser ad sin mors uvidenhed, men syntes bedre og bedre om hende.

»Han vil komme allerede om en time,« siger Annie en smule overrasket. »Det er nok ikke så godt, hvis du vimser sådan omkring imens søde…«

»Sådan..? Syntes du ikke jeg er anstændig..? Jeg har da forklæde på så man næsten ikke kan se min stive pige-pik,« svare Julie koket og med glimt i øjet.

»Ja, næsten,« ler Annie.

»Jamen eftersom der da heldigvis er masser af skygge i haven nu, tager jeg skam gerne min uniform på igen…«

»Og lader Frank se dig i gummitøj..?«

»Det kommer vel ikke ham eller nogen anden ved, hvordan jeg går klædt..?« Julie spiller såret. »Hvis han ikke kan lide synet af liderlige unge trans-piger i gummitøj, kan det kun være hans problem… Uniformen er skam både nydelig og klædelig for en tøs af min ringe status…«

»Så siger vi det, men du har bare at opføre dig ordentlig… Ja du har så…«

»Må jeg så heller ikke flirte hvis han er sød..?«

»Det kan du vel dårligt lade være med,« sukker Annie.

Hun fniser. »Vil du så ikke være rar at tilbyde mig, hvis han også syntes jeg er sød..?«

»Hvad mener du..?«

»Spørge om han ikke har lyst til at kneppe mig røven, eller at jeg skal sutte den af på ham..?«

»Jeg..?« Annie ser skræmt på sin datter. »Det kan jeg da ikke… Nej jeg kan ej…«

»Selvfølgelig kan du det mor… Det vil være mere korrekt om du foreslår det, end jeg selv gør…«

»Mere korrekt..?« Annie åbner munden, men orker ikke at indlede en diskussion, hun på forhånd føler at have tabt.
Julie småløber op ad trappen til førstesalen, og snart er hun atter klædt som en rigtig gummi stuepige bør være klædt, men har valgt at være trusseløs, og montere sin mellemstore buttplug i numsen, samt at beholde de fladsålede støvler på, for ikke at synke ned i græsplænen.

Hun træder ud på verandaen, hvor hun møder Annies bekymrede hovedrysten, og kan ikke lade være med at le.

Frank er en muskuløs mand i begyndelsen af fyrrerne, klædt i grønne arbejdsbukser, blå t-shirt, mørke solbriller, og et temmelig betuttet ansigtsudtryk.

»Hvad leger du Lucas..?« Manden skuler rundt i haven, som forventer han den lille latexbeklædte stuepige, slet ikke er den ubehøvlede dreng han kender, men en hidtil ukendt søster med abnorm seksuel afvigende adfærd, der har undsluppet sin hemmelige indespærring.

»Jeg leger skam ikke,« fniser hun. »Og desuden hedder jeg Julie nu…«

»Julie..?« Han hæver øjenbrynene, så der opstår en række dybe rynker i panden, og vil ikke blive det mindste overrasket, hvis der også dukkede en teatertrup op, med jonglerende klovner og letpåklædte kvinder til hest.

»Skal jeg hjælpe..?« spørger hun, og fniser flirtende.

»Det… Øh… Det er vist ikke nødvendigt…« I forvisning om at få et svar på denne besynderlige optræden, glor han mod Annie, der har lettet sig fra en liggestol på verandaen, og står passiv med armene over kors under de gigantiske bryster, så det ser ud som om hun bærer på et par græskar. Han forsøger at give den som munter arbejdsmand, men føler sig mere som en skræmt usikkert teenager, der har set en nøgne kvinde for første gang, og glor igen på den lille latex trans. »Det er ellers noget af en mundering… Du er måske husets nye stuepige..?«

»Både og… Jeg forsøger at mildne tilværelsen en smule for mine slidsomme forældre, der har måtte døjes med mine tidlige meritter, og skønt mit beskedne virke som sex-slavetøs, ikke har far og mors ønskede prioritering, så står jeg til gengæld fuldt ud til rådighed for deres venner, bekendte og ikke mindst gæster…« Julie nejer elegant.

»Øh… Hvad..?« Frank mener ikke selv han ligefrem er ubegavet, men må lige bruge et par sekunder på, at dissekere latextransens ejendommelige måde at udtale sig på, og i sit forsøg på at se hendes mor i øjnene, er det som om en magnet automatisk trækker synsvinklen nogle grader nedefter.

»Julie er en ærlig og åben pige,« forklare Annie, og lægger en arm om sin frække datters skuldre. »Og hun er meget glad for tissemænd… Ja hun er så…«

Julie fniser og spiller genert, mens det ikke ser ud som om brikkerne i Franks hovedskal er faldet helt på plads endnu.

»Når du har læsset haveaffaldet, vil hun forfærdelig gerne sutte den af på dig…« fortsætter Annie med et forsigtigt, næsten undskyldende smil. »Det har du vel ikke noget imod..?«

Brikkerne er faldet på plads, men Frank har tabt underkæben.

»Hun vil også meget gerne have den i røven, hvis du hellere vil det..?«

»Skal jeg hjælpe eller ej..?« Julie træder nærmere og nejer igen, for at give manden tid til at fordøje det hendes mor lige har tilbudt ham.

»Næh… Det-det-det… Jeg… Øh… Du, øh, må-gerne-rive-sammen-mens-jeg-læsser… Øh…« Frank fumler efter sin fjernbetjening, uden at se væk fra den sære unge skabning, men er nødsaget til det et øjeblik, for at finde hvad han søger.

Julie kikker på imens han læsser affaldet på lastbilen, og vimser omkring med løvriven, for at feje det sammen han taber.

Hun får selvfølgelig øje på lidt ukrudt i græsset, som hun simpelt hen er nød til også at få bugt med, og sørger derved for at vende ryggen til Frank, og strutte godt med numsen, mens hun med strakte ben, bukker sig dybt forover, og hiver diskret i kjole og underskørt, så begge dele glider op. Hun ved at hendes bare numse peger lige imod ham, og han må kunne se både buttpluggen og hendes erigerede drengede pik. De få mælkebøtteblade, bliver naturligvis nappet af enkeltvis og meget omhyggeligt, og var der ikke en lille bille eller tissemyre, der var værd at studere lidt nærmere?

Et metallisk drøn får hende til at rette sig forskrækket op, og se i retning af lyden.

Det gør Frank også.

Grabben på hans bil er stødt mod førerhuset, så taget har fået en ordentlig bule, og en del af bagruden ligger knust inde på sæderne. »For fanden i helvede da også…«

Annie ser ud til at kæmpe med en boblende latter, men Frank stirre rødmende på skaden, med et mismodig ansigtsudtryk af ærgrelse og flovhed.

Han vender sig mod Fruen og hendes utrolig frække søn, idet han forsøger at fremmane et smil, der mere er en desillusioneret grimasse, end et udtryk for glæde.

»Gud-nej-dog,« udbryder Annie. »Hvad skete der..?«

»For fanden da også,« mumler han.

»De er vel forsikret..?« spørger Julie.

Fyren ligner en ordblind dreng, der er blevet sat til at læse højt af Dostojevskij. »Forsikret..? Jo… Selvfølgelig… Men med selvrisikoen, så… For fanden da også…« Hans blik veksler mellem mor og datter.

»Det er jeg virkelig ked af,« siger Julie, der med sine forføriske tilnærmelser føler sig skyldig. »Jeg syntes kun det er rimeligt, hvis De sender regningen for reparationen til min far…«

»Din far..?«

»Ja… Drop Deres forsikring, for det var jo min skyld… Her står jeg og blotter min bare numse for Dem, i håb om at få en smule opmærksomhed, og så er jeg årsag til at De ødelægger deres bil… Jeg er virkelig en slemmer, slemmer tøs… Jeg er sikker på at far vil give mig en røvfuld, for det har jeg i den grad fortjent…«

»Nårh, så galt er det vel heller ikke,« trækker Frank i land, da en af de ting der virkelig kan gøre ham vred, er når voksne slår på børn.

»Jo-jo, bestemt er det så,« bedyre Julie, der uden tøven placere højre hånd om hans buksegylp, og giver sig til at kæle for den hastigt voksende bule. »Jeg er sådan en slemmer, slemmer pige…«

»Øh..?« Han viger ikke en millimeter, men glor som forstenet, og med et fjoget smil, på hendes lille hånd, for så skyldsbevidst at retter blikket mod den ret så fremmelige unges mor.

»Lad som om jeg slet ikke er her,« siger Annie, der ikke har tænkt sig at gøre andet, end at sætte sig på trappen op til verandaen.

»Jeg tænker hele tiden på stive tissemænd…« Julie smiler påtaget genert til ham. »Hvor har De en dejlig stor og hård tissemand Hr…«

»Sy, sy, syntes du..?« stammer han.

»Ja…« Hun sætter sig på hug i græsset, finder skyderens vedhæng, og trækker den langsomt ned, hvorpå hun passiv placere begge hænder bag ryggen. »Må jeg ikke nok få lov til at sutte på den Hr…?«

»Øh…« Hans blik flakker rundt i haven, og selvom han ikke kan begribe noget så frækt skulle overgå ham, fumler han alligevel febrilsk ved sin åbnede gylp, for at finde det frem, som den lille pige så gerne vil have.

Julie bliver siddende med ansigtet mindre end ti centimeter fra hans skridt, og åbner forventningsfuld munden.

Frank er stum og forvirret, men indser der ikke er noget der tyder på, at der vil dukke et tæskehold op.
Hvor absurd det ellers måtte være, så er denne latexbeklædte drengetrans vitterlig ude efter hans pik.

Han frigør lemmet fra underbenklæderne, og som var pikken begrænset af alt for trang plads, vipper den elegant ud gennem åbningen i al sin tiltalende pragt.

»Nøj, se mandens tissemand mor… Er den ikke flot..?« spørger hun med overdreven barnlig entusiasme, og ser op på Annie med strålende infantile øjne.

»Jo den er sørme flot lille Julie…«

»Må jeg godt smage den mor..? Jeg skal nok spise op når manden kommer..?«

»Jo lille skattepige… Jeg tror også godt du må for den rare mand..?« siger Annie alvorligt, og er mere overrasket over sin egen lille skuespilpræstation, end sin datters.

»J… Jo-jo…« Frank nikker stumt, og tænker ikke en gang på at det selvfølgelig var et retorisk spørgsmål, eftersom han jo allerede står med sin stive pik ude gennem gylpen.

»Tusind tak Hr. mand,« smiler hun, og fanger hans lidt nervøse øjne, med sit mest naive lille-pige udtryk. »Det er godt nok en flotter, flotter tissemand De har Hr. mand…«

»Øh, tak,« svare han kort og med skingrende lys stemme, der øjeblikkelig får ham til at rømme sig, i håb om den lille forbigående irritation af stemmebåndet, ikke må give hverken mor eller datter anledning til at betvivle hans maskulinitet.

Julie bøjer sig frem og kysser glansen, så en fed klar streng forbinder udmundingen af hans urinrør med hendes underlæbe.

Hun gyser af forventning, og med fokus på sin tålmodighed, slikker hun den slimede præsperm af, uden at berøre andet end selve pikhoved med tungespidsen.

Dette er hendes første mandepik som Julie, og den skal virkelig nydes.

Efter den møjsommelige hoved-rengøring, fortsætter hun med at slikke skaftet, som er det smeltende nougatis, der løber ned af en ispind.

Han sukker afdæmpet, men utvetydigt.

»Mmh… Den smager mega godt,« siger hun henført, og fortsætter med at slikke, helt nede fra nosserne, og op over de sensitive nervetråde i hoved, så han ind imellem giver et lille spjæt, når hendes kælende tungespids, langsomt glider over de særlig erogene pirrende zoner på undersiden af glansens krave.

Hun fniser kælent, og lyder nøjagtig så ung som hun ser ud.

»Åh gud,« sukker han stille.

Hun åbner munden, og lukker pikken ind i varmen.

»Mmmh…« Hendes tunge er overalt på dens velsmagende og stærkt savlende hoved, og med det samme hun lader det smutte ud mellem læberne, er hun straks i gang med at slikke skaft og nosser på ny, og med så henført en begejstring, som havde han dyppet den i smeltet chokolade, men nu hvor hun har haft den helt inde i munden, vare det kun ganske få sekunder, inden den atter befinder sig præcis der, hvor de begge helst vil have den. Hun klynker, jamre, stønner og ter sig, som den ustoppelige liderlige tøs hun er. Ind imellem er hun så voldsom, at man næsten kunne tro hun havde tænkt sig at æde pikken, så patter hun heftigt, som var den en stor sutteflaske hun forsøgte at hive næring ud af, og så er hun pludselig ganske blid, med himmelvendte øjne, og ligner en der er tæt på at besvime af lykke.

»Jeg kommer,« når han lige at viske, hvilket er hendes stikord, til at sutte ekstra ihærdigt på det store svulmende hold-kæft-bolsje.

»Mmmmmh« nynner hun i en langt fornøjet tone, der med umiskendelig klarhed fortæller, at det er netop hvad hun ønsker sig allermest i denne skønne verden.

»Åååh,« brummer han, og mærker det autonome nervesystem tage styringen af musklerne i underlivet, for med krampagtige sprøjt at tømme nosserne for sperm.

Uden at mindske sin mund-kneppende pik-patten, sætter hun ubevidst tempo og intensitet i vejret, og modtager hver eneste fede spyt hen over tungen.

Hun smager på spermen med ophidsende tilfredsstillelse, glædes over den let salt- søde aroma, der blander sig med det syrlige, i en helt ubeskrivelig pragtfuld umami helhed.

Hun sluger ikke, men deler hans proteinholdige bidrag i små delikate portioner, og lader dem glide ned gennem spiserøret, med et gysende velbehag, der ikke vil kunne overgås af selv de dyreste og mest udsøgte østers.

Hun er ikke længere i stand til at holde hænderne passiv bag ryggen, men er simpelthen nød til at malker løs på sin egen pige-pik, der straks begynder at sprøjte, og som en længe fastende ile, hage sig fast til hans dunkende glans med sine tilstrammede læber, så hendes forløsende skrig, kun bliver en dæmpet taknemmeligheds hymne.

En desværre alt for hurtigt overstået, men ikke desto mindre, vidunderlig intens oplevelse, og Julies debut som pik sutter, hvis man altså ikke regner Dennis med.

Godt nok var han en sød dreng, men der er nu ikke noget som et dejligt stort erigeret mandelem.

Hun slipper pikken, og ser op på ham. »Tak… Det smagte virkelig skønt…«

»Øh… Velbekomme…«

»Må jeg også drikke Deres tis Hr. mand…?«

»Jeg tror ikke… Jeg kan vidst ikke lige nu…«

»Øv,« siger hun skuffet, men så snart hun har rejst sig, er hun atter den lille smilende, og nu også taknemmelige, pige.

Han giver hende et kejtet knus, udstøder noget der lyder som en mellemting mellem et host og en gryntende latter, der er stoppet endnu før den er begyndt.

Efter at have fjernet glasskårene fra sædet, sætter han sig bag rettet, vinker til moren med den sære, men super frække datter, og kører der fra en fantastisk oplevelse rigere.

»Det ser fandeme godt ud Julie,« siger Annie, der skuer ud over haven med stor tilfredsstillelse. »Skål min skat…«

De sidder på verandaen, og nipper til en kold hyldebærsaft, der er kølet behagelig ned med isterninger.

»Syntes du jeg er for meget..?« fisker hun.

»Nej, den ser da mega skøn ud… Nu får man jo helt lyst til at opholde sig her ude…«

»Lækkert, men jeg mente nu med hensyn til Frank..?« fniser hun.

»Nåh ham,« klukker Annie. »Nej lille skat… Jeg har aldrig set ham så glad…«

»Det var altså mega skønt at sutte en rigtig pik mor… Det var lige hvad jeg trængte til… Tror du også han kunne tænke sig at kneppe mig i røven..?«

»Det må du sørme selv spørge ham om…« Annie ler. »Ja du må så…«

»Lidt en skam far ikke så det…«

»Hvorfor det..?«

»Jeg bilder mig ikke ind han vil skifte mening, og pludselig begynde at kneppe mig, men hvis nu han så hvor glad jeg er for pik, kunne det da være at han ville overveje, at glæde mig med nogle friske brunstige mænd…«

»Du er simpelthen uforbederlig,« griner Annie.

»Men, hvor var du god mor… Du har virkelig evner som skuespillerinde… Du burde jo gå til filmen…«

»Syntes du..?« Annie bliver forlegen, og ser ned i sit glas.

»Ja… Du er bestemt ikke den mest overbevisende Herskerinde man kunne ønske sig, men du er sublim som mor til en pervers og villig tøs… Jeg følte virkelig at du gav mig væk til ham for en stund… Kender du slet ikke nogen mænd, der kunne tænkes at have lyst til at bruge en tolvårig trans-tøs i gummitøj..?«

»Mig..? Efter det jeg lige har set, tvivler jeg sgu ikke på dine lyster, men hvordan skulle jeg..? Det er jo ikke noget man bare spørger sine bekendte om… Nej det er ej…«

»Bare et par stykker..?« Julie griner skamløst. »Det ville være dejligt, hvis de var bund perverse… Jeg kan ligge fikseret på min seng, med bind for øjnene så jeg ikke kan se dem… Så kan de kneppe min mund og røv, uden jeg vil kunne genkende dem…«

»Tror du jeg er en slags bordelmutter..?«

»Næh, men far ville slippe for mit evindelige pik plageri…«

»Så tror jeg du skal tale med ham om det… Ja jeg gør så…« Annie ser vurderende på sin datter, i forsøg på at finde ud af om hun lige har været årsag for en spøg, men vælger at lade det ligge. »Tror du det er muligt for dig, at finde noget andet end gummitøj i dit skab..?«

»Joh… Oven i købet sandsynligt…«

»Også noget der ikke er alt for, øh, udfordrende..?«

»Kun hvis du kan give mig en plausibel begrundelse..?« smiler Julie.

»Plau, øh, sabel..? Hvor i alverden får du dog alle de underlige ord fra..?«

»Kaj og Andrea formoder jeg…«

»Årh hold kæft tøs…«

De ler, og skåler atter i hyldebærsaft.

»Som gummi fetichist, er jeg dog nysgerrig over hvorfor du gerne vil have jeg pludselig skal tage lak eller læder på i stedet..?«

»Jo, jeg tænkte på om vi ikke skulle gå ud at spise… Kunne det ikke være hyggeligt..?«

»Overordentlig hyggeligt… Er kalveskind tilstrækkelig acceptabel for min ærede fru moder..?«

»Fjollehoved,« ler Annie. »Kalveskind er sikkert helt fint… Ja det er så…«

»Hvad med far..?«

»Vi bliver kun os to,« siger Annie, og griber sin mobil for at bestille bord. »Jeg syntes vi har fortjent en præmie for den flotte have…«

»Og så kan jeg samtidig fejre, at det formentlig er første gang jeg sutter en rigtig mande-pik…«

»Formentlig..?«

»Ja, jeg husker jo ikke om jeg havde samme interesse da jeg var Lucas…«

»Det tror jeg ikke… Det tror jeg slet, slet ikke du skal regne med… Nej jeg gør ej…«

Julie er i sin længste sorte skindnederdel, der er både stramtsiddende, og lige netop formår at skjule hendes sorte trusse i kraftig læder, der med sine remme og justeringer, sørger for at holde buttpluggen på plads. Den stropløse korsage er snøret til bag ryggen, og formår både at bære de kunstige bryster, uden at afsløre deres falskhed, samt holde hendes sorte nylonstrømper oppe om lårene, og de høje stiletter er i blank sort lak.

Inspirere af sin datter, har Annie trukket i et par stramme sorte skindbukser, og en mere anonym, men stadig flot og moderigtig hvid kortærmet skjorte, samt en let mørk sommerjakke.

»Du ligner sgu en barne-luder,« siger Annie.

»Tusind tak søde mor,« smiler Julie.

»Skøre tøs,« ler Annie. »I det mindste er det ikke gummi eller lak…«

De har fået plads bagerst i lokalet, og til Annies lettelse kan de sidde forholdsvis diskrete.

Den besværlige og meget kræsne Lucas, ville sjældent have andet end burger og pomfritter, men Julie er en hel del mere sofistikeret, og vælger selv både mad og vin, som hun takket være en kraftig makeup, og sit outfit, kan nyde uden hendes mor får bebrejdende blikke fra de andre gæster.

Julie syntes det er en anelse belastende altid at skulle nøjes med vand, og kaffe egner sig bestemt ikke til kalvefilet.

Mor og datter pjatter som et par nære veninder, og det er også hvad de efterhånden er blevet. Det ene glas rødvin, slår hverken Annie af pinden, eller får hende til at genoptage sin uheldige last.

En pludselig indskydelse, får dem til at gå i biografen, efter at have nydt restaurantbesøget.

»Det er godt nok længe siden jeg har været en tur i biografen,« siger Annie, da de kommer ud fra mørket, og langsomt slentre mod parkeringshuset.

»Jeg erindrer ikke nogensinde at have været det,« siger Julie, set fra sit officielle amnesi-perspektiv. Selvom det naturligvis er en lodret løgn, er det dog adskillige år siden, at den gamle Ernst fornøjede sig med den slags.

Annie har fundet noget tyggegummi i sin taske, og byder sin datter et stykke.

Julie tager imod et par Stimorol, og tænker på de film Lucas tilsyneladende var tiltrukket af. »Det gør faktisk heller ikke noget, for sidst jeg var inde at se en film, var jeg jo Lucas, og det har formentligt været en eller anden tåbelig film med levende døde, idiotiske superhelte, eller småt begavede action-bøffer…«

Smagen af lakrids rammer Julie med et vælg af minder fra sin tidligere identitet, og slår hende ud af balance. Hun kunne da ikke tillade sig at kritisere Lucas smag, når John Wayne og Humphrey Bogart var Ernsts store filmidoler da han var dreng. Typecastede stereotyper, man ikke ligefrem kunne sætte i bås med store karakterskuespiller.

»Men den var god, ikke..?« spørger Annie.

»Jo,« svare Julie, der med et er tilbage i 2019, på en helt vidunderlig mild sommeraften, i selskab med sin mor. »Jeg syntes vi skal gøre det her til en tradition, og måske udvide det med teaterbesøg..?«

»Det kunne være hyggeligt,« Annie har grebet sin datters hånd, og det føles som om de begge finder det helt naturligt. »Er du nervøs for operationen på Søndag..?«

»Ikke spor… Der er jo en uge til, men jeg er vanvittig spændt, og glæder mig meget…«

Annie ser med skepsis på sin datter.

»Du passer på, at han ikke laver dem lige så store og flotte som dine..?«

»Far ved godt hvad han gør…« Annie ler. »Ja han gør så…«

»Det tvivler jeg heller ikke på, men de må jo gerne have en vis fyldighed, uden at se for… Du ved… De skal helst se naturlige ud, og samtidig så jeg kan nyde dem et par år, inden de skal forstøres…«

»Det ved far godt,« siger Annie og skifter emne, da hun ikke ser frem til den rolle hun har fået ansvaret for under operationen. »Jeg løb forresten på moster Inge forleden…«

»Din eller min..?«

»Din selvfølgelig… Du var meget glad for hende og onkel Jørgen da du var lille… Jeg… Jeg fortalte hende om dit kønsskifte…«

»Kønsskifte..? Jeg er altså kun transvestit, søde mor…«

»Ja, hvad ved jeg… Jeg fortalte bare det med brysterne, og at du gik i pigetøj…«

»Gummi pigetøj..?«

»Det turde jeg ikke, men jeg sagde til gengæld at du var blevet sød og artig… Det lød som om hun troede jeg var blevet rablende skør…« Annie ler. »Men jeg håber ikke det gør noget, at jeg gav hende dit nye mobilnummer..?«

»Mit telefonnummer..?«

»Ja… Som sagt havde I noget helt specielt da du var lille, og nu hvor…«

»Nu hvor jeg ikke længere har jord i hoved, eller er vred på verden, mener hun der er håb for at genetablere livet som i de gode gamle dage..?«

»Noget i den retning…«

»Jamen det lyder da fint, men hør… Hvordan ligger det med resten af familie relationerne..?«

»Tja,« tøver Annie en anelse tilbageholdent. »Din søster går jo på High School i England, og din morforældre døde i en slem trafikulykke, to år før du blev født, men du har både en farfar og farmor, selvom de er skilt og lever hver for sig… Udover dem og moster Inge og onkel Jørgen, har du også to andre onkler, en faster, en moster mere, og både fætre og kusiner…«

»Er det helt forkert at antage, at vi ikke ser dem ret ofte..?«

»Næh, det er såmænd rigtig nok,« sukker hun. »Det er ligesom blevet mindre og mindre med tiden, og jeg er vidst en del af grunden… Din farmor har fundet en ny mand, en rigtig tørvetriller, men før i tiden havde jeg et rigtig godt forehold til din farfar… Jeg har ikke set ham i over tre år… Sidst kom han og din far op at skændes, og desværre ligner de hinanden alt for meget på deres stædighed… Jeg tror også han blev træt af mit… Af mit…«

Julie giver hendes hånd et klem. »Jeg forstår, men vil du have noget imod, hvis jeg prøver at kontakte dem..?«

»Dig..? Næh… Det kan der vel ikke ske noget ved…«

»Heller ikke hvis jeg lægger kortene på bordet, desangående mit nye jeg… Jeg syntes familien skal kende min nuværende identitet…«

»Gummi Julie, der hele tiden tikker om pik..?«

»Nåh-ja… Min lyst til pik kan vel pakkes lidt pænere ind, men i princippet, ja…«

Annie ler. »Du må da gerne forsøge, selvom jeg ikke tror det føre til så meget… Det kan vel ikke blive være end det er nu… Nej det kan ej…«

Hun har fået en stak telefonnumre af sin mor, og sætter sig op på sit værelse, for at ringe rund til den lille familie.

Hun begynder med sin storesøster, og det første Sophia siger er: “Hvad fanden vil du?”

Hun er meget forbeholden til at begynde med, men der går ikke længe, inden hun registrere de store forandringer, der er overgået hendes ellers så irriterende lillebror. At Lucas er sprunget ud som transvestit, og kalder sig Julie, er lige så ufattelig, som hvis det skulle kom frem, at Hugh Jackman dressed sig op i læder, for at gå på sadomasochistisk bøssebar.

Hvis det ikke var for den ændrede personlighed, og tydelig empatiske holdning, ville hun aldrig have troet at det var Lucas hun talte med, og det var det jo så heller ikke helt.

Julie taler med Sophia næsten en time, og da hun betror sin store passion for gummibeklædning, er Sophia først sikker på det er en spøg, nu hun har erfaret, at lillesøster har en herlig skør humoristisk sans, men forstår så at hun virkelig mener det.

Jamen hvorfor skulle hun da ikke også være gummifetichist?

Sophia var parat til at bytte Lucas ud med hvad som helst, og den søde sjove Julie er slet ikke noget ringe byt.
Bestemt ikke.

Da hun så efter udtrykkelig ønske, også får et sødt billede af sin nye lillesøster i lyserød gummi, er det afgjort.
Denne sympatisk smilende pige, er langt mere nuttet, end den dumme sure lillebror hun en gang måtte døjes med.
Gummitøj eller ej.

Julie har udset sig den næste på listen.

En onkel Søren, men netop som hun skal til at trykke hans nummer, ringer telefonen.

»Hvad er det jeg hører..?« spørger en ivrig kvindestemme.

»Før jeg tog telefonen, kan der muligvis være tale om susen for ørerne, men lige nu høre du min stemme… Hentyder du i midlertid til at jeg skulle vide det på baggrund af et muligt klarsyn, er jeg bange for det er lige så veludviklet, som min evne til at baske med armene og flyve, men det er måske bare et hypotetisk spørgsmål..?« returnere Julie.

Kvinden skrald griner. »Du lyder præcis som din mor fortæller… Kan du slet ikke høre hvem det er..?«

»Jeg husker desværre ikke noget fra før jeg havnede i en seng på hospitalet, ej heller uidentificerede kvindestemmer, men jeg er rimelig sikker på det næppe kan være Bodil Udsen..?«

Endnu et højt og larmende skvalder. »Det er moster Inge… Din ynglings moster… Eller det var jeg i hvert tilfælde da du var lille… Kan du virkelig slet ikke huske mig..? Din mor siger at du er begyndt at gå i pigetøj…«

»Jamen deri har hun så ganske ret… Jeg er transvestit og hedder Julie nu…«

»Gud… Det sagde hun godt nok… Er det virkelig sandt..?«

»En lidt avanceret spøg, hvis jeg bare lod som om… Syntes du ikke..?«

Inge griner atter. »Jeg skal hilse fra onkel Jørgen… Han tror over hoved ikke på det… Tænk en gang… Sprunget ud i så ung en alder… Var det svært..?«

»Ikke spor… Jeg tog bare en dyb indånding, skreg Geronimo, og sprang…«

»Men har du slet ikke haft problemer..?«

»Jo, når jeg har udset en buttplug, der viser sig at være alt for stor til min stramme numse…«

»Hvor er du sjov,« kommer det skrydende fra den humørfyldte moster. »Det var Julie du sagde, ikke..? Tager du også pigetøj på når du går udenfor..?«

»Udenfor..? Nej, hvordan kan du dog tro det..?« udbryder Julie forfærdet, og spekulere på, om moster Inge er på et eller andet, som hun burde trappe ned fra. »Når jeg går ud, klæder jeg mig helt af, bortset fra en lyserød butterfly og buttplug, og så spankulere jeg splitter nøgen rundt, så alle folk kan se min stive tissemand…«

Mosters latter er så høj, at Julie må holde telefonen bort fra øret, til det værste udbrud er ovre.

»Naturligvis har jeg pigetøj på,« forklare hun. »Og helst i gummi…«

»Gummi..? Nej, hvor er du morsom…« Kvinden klukler, og Julie begynder at finde en sær sympati for den lattermilde kvinde.

»Det er skam sandt… Jeg er både trans og gummifetichist… Der er også lak og en hel del læder i min garderobe, men skal jeg være ærlig, så foretrækker jeg gummi…«

»Gud altså… Gummi..? Det vil jeg sgu gerne se,« siger moster Inge, der ikke lyder helt overbevist.

»Jeg kan springe på en taxa, eller sende et par billeder..?«

»En taxa..? Jørgen og jeg bor altså i Silkeborg, men jeg vil da gerne se et billede af dig…«

Den fremmede lattermilde kvinde fortæller om gamle fældes minder, der lige så godt kunne være historier hun fandt på, og med en invitation om snarligt at komme en tur til Silkeborg, siger de farvel og på gensyn, hvorefter Julie kikker sine billeder igennem, vedhæfter et par anstændige gummitøjsbilleder, og sender dem til sin moster.
Ikke i uniformen, men et hvor hun er klædt i knælang rød kjole, og har håret i en flot feminin frisure, så man kan se hendes flotte øreringe, og et billede hvor hun har lange strittende rottehaler, og er i en lyserød micro-nederdel, der kun kommer i nærheden af det ærbare, fordi hun undtagelsesvis ikke har rejsning og er iført trusse. Hendes crop-top er i samme vovede stil som nederdelen, idet den er så bar for neden, at den mere ligner en brystholder med let puffede korte ærmer.

Ikke ligefrem porno, men pirrende frækt.

Så må Julie videre med sin lille liste.

Nogle er ikke hjemme, men til de som er, og hvor nødigt hun ellers vil, begynder hun igen med at præsentere sig som Lucas, men forklare hurtigt og ganske kort om sit identitetsskifte.

Inden hun når til at fortælle de få ting om Julie, som hendes forældre ikke vil skamme sig alt for meget over, når flere af dem at spørge om hendes far eller mor er døde, eller der er sket andre drastiske ting. Julie kan vel ikke fortænke dem i, at være en anelse skeptiske med hensyn til den pludselige interesse. Når først de fatter at Lucas nu er Julie, og at hun, nåh-ja, er gummi fetichist, er det sket med sympatien for de fleste, og de er ikke alle lige diplomatiske i deres afslag om forsoning. Slet ikke når forslaget kommer fra en forstyrret dreng, der leger pige og går i gummitøj. Det er jo kun sindsforvirrede forældre, der lader deres søn opføre sig sådan.

Med ærlighed kommer man længst, men ikke altid langt nok.

Moster Inge har allerede sendt en SMS. Hun syntes Julie er både sej og nuttet, og det er jo en meget god begyndelse.
Hendes faster, og den anden moster, er mere overrasket over det netop er Lucas, nu Julie, der tager kontakt, og ikke mindre overrasket over at Annie er tørlagt. At Julie så er slemt glad for gummitøj, må hun da selv rode med. Hun er næsten fristet til at fortælle hun er mindst lige så glad for tissemænd, men tænker denne detalje kan vente.

Den største glæder er dog da hun ringer til sin farfar, der bliver så rørt, at han flere gange har svært ved at tale.

Julie reflektere lidt over det absurde, i pludselig at have en rigtig levende bedstefar, hvis sjæl er yngre end hendes, men kan fortælle sin mor, at hun har lokket hendes længe savnede svigerfar, til at komme på besøg allerede den næste dag.

»Hvad har du tænkt dig at tage på,« spørger Annie meget nervøst.

»Formodentlig en nydelig lang selskabskjole…«

»I gummi..?«

»Nej da søde mor… I flettet siv med mudder og vingummibamser…«

»Hold op med at drille,« siger Annie alvorligt. »Jeg vil gerne have at du tager dine hvide skindbukser på…«

»Og jeg vil gerne have at du er splitter nøgen, og bære en krans af stegt medister om halsen…«

»Møgtøs…«

Julie ler. »Af respekt for dine sarte nerver, og med mit manglende kendskab til farfars helbredsmæssige tilstand, vil jeg undtagelsesvis forbarme mig, og iklæde mig et ærbart sæt læder i uskyldens rene farve, samt love at opføre mig eksemplarisk og dannet, uden at tikke ham om lov, til at stifte nærmere bekendtskab med hans genitalier…«

»Og hvad betyder det på Dansk..?«

»Det betyder at farfar vil se mig fra min mest artige side, i hvide skindbukser, og jeg ikke vil nævne et eneste ord om tissemænd… Hverken stive eller slappe…«

»Tusind tak søde… Det er jo ikke fordi jeg vil bestemme hvad du tager på…«

»Nej-nej… Du vil bare gerne bestemme hvad jeg ikke skal tage på,« griner hun. »Men du behøver ikke sige mere søde mor… Jeg ønsker at lære min farfar at kende… Ikke at skræmme ham væk…«

»Du er en skattepige… Det er jo så længe siden han har været på besøg, og ja… Du ved…«

»Før eller siden kommer han naturligvis til at se mig som den jeg er, men til den tid vil han sikkert opfatte min gummibeklædning som noget helt naturlig, og hvem ved, måske ligefrem sætte pris på at opbevare sin pik i munden på mig…«

Annie ser nervøst på sin datter, og føler sig ikke helt overbevist. Hun kan heller ikke forstå Julies sære humor, men hun er i det mindste knap så nervøs for morgendagens gensyn, skønt tøsen ser forbandet fræk ud i alt hun vælger at tage på.

En brun boblekuvert med fransk afsender, er blevet afleveret af transportfirmaet DHL, og som hun allerede har gættet, er det sølv vedhænget hun bestilte over nettet, og smykket er endda meget flottere end hun havde forestillet sig. En smuk lille model af en pik-dildo med drejeknap til variabel hastighed, og den har et lille øje til at montere en kæde i. På afstand kan man selvfølgelig ikke se hvad den forestiller, men ved nærmere øjesyn, er man ikke i tvivl. Et virkelig smukt udført stykke arbejde. Da den hænger i en tynd kæde om halsen, kontakter hun fyren med meget rosende tillægsord, og bestiller de øreringe hun allerede har lavet tegninger af. De skal naturligvis også være i sølv, men forestille rigtige pikke, med et par svulmende nosser, blottet hoved og en svag nedadgående krumning, så de med monteringsøjet kommer til at hænge med glansen pegende fremad, som et par frække let buede tre centimeter lange porno-pile.

Fyren er glad for at hun er tilfreds, roser hendes flotte tegninger, og vil gerne have tilladelse til at producere en lille serie med hendes modeller.

Det har hun ikke spor imod, og slet ikke da han ikke forlanger forudbetaling denne gang, og endda tilbyder hende en rigtig flot rabat.

Hun modtager en SMS fra Sophia, der gerne vil skype med hende, og mellem linjerne, er en klar forventning om, at storesøster er vanvittig spændt på at se en mere levende udgave af lillesøster, end det billede hun har fået.

Webcam var allerede fremme da Ernst eksisterede, skønt han den gang mente det var noget ligegyldigt pjat, men Julie kan godt se muligheder i denne teknologi, og da hendes computerskærm allerede har indbygget kamera, er det blot at installere programmet, og kalde op til England.

Sophia ser ud til at være ved at falde ned fra stolen, da hun nu endelig kan se Julie bevæge sig i levende live, og agere som en feminin lille smilende gummi-prinsesse.

En diskret men lækker makeup, lange knaldrøde negle, rottehaler og en kort skindende rød gummikjole. Der er virkelig intet af Lucas tilbage, og det gør det så meget lettere at kalde hende for Julie.

Sophia fortæller hun har travlt med at studere, men pludselig savner dem alle forfærdelig meget. Hvis Julie kan være så sød, er der vel også håb for far og mor?

Det kan Julie kun bekræfte, og da hun kommer ind på hvor godt det nu går med deres tørlagte mor, og at far er holdt op med at råbe op, og ligefrem er blevet omgængelig, forstår Sophia, at der er sket mere end èn forandring i hendes barndomshjem.

Sophia bliver helt flov, da Julie insistere på at fremvise sin røde trusse.

Det er en af dem med penisring, der selvfølgelig sidder og strammer bag nosserne, og holder pikken svulmende hård.

Julie gør et stort nummer ud af at forklare om det lille geniale fif, mens hun vender siden til, så storesøster rigtig kan se hvor stiv og svulmende den er. Rødmende og hakkende, forsøger Sophia at fortsætte en nogenlunde almindelig samtale, men er først i stand til at fungere rimelig normalt, da Julie gemmer pige-pikken under bordet ved at sætter sig, og give sig til at tale om deres farfar, der kommer på besøg om aftenen. Sophia ved det allerede, idet hun sendte ham et julekort nogle år tilbage, og har holdt forbindelsen ved lige.

Set fra Ernsts perspektiv, er det temmelig skørt, at hun har det som en der skal op til eksamen, men idet hun er langt mere Julie end den gamle mand, har hun også fået et helt nyt sæt følelser med de nye familierelationer. Manden der hedder Henrik, og som hun skal vænne sig til at kalde for farfar, er jo ikke hvem som helst, men det hjælper unægtelig, at han har været super rar at tale med i telefonen.

Alligevel må hun lige samle sig, inden hun går ned i stuen.

Annie har en sød stropløs sommerkjole på, med et mønster af markblomster, der ikke overraskende sidder perfekt om hendes enorme barm.

Hun smiler nervøst, og er tydelig lettet over Julie som lovet er i hvid skind.

»Hvor er du smuk,« siger Annie med usikker stemme.

»I lige måde søde mor…«

Det er første gang hun har læderdresset på, og selvom det ikke er gummi, er det faktisk tilfredsstillende frækt alligevel, men forhåbentlig ikke i en grad, hvor det vil virke for vulgært eller anstødeligt i hendes farfars øjne. En korsage med blanke hægter og sort snøre, der sidder rigtig flot om hendes teenage-bryster, der er langt fra så voluminøse som hendes mors, men lige så kunstige, og desværre ikke fast forankret i hendes krop. Hun har også trukket i de lækre lammeskindsbukser, der sidder så stramt, at de næsten kan forveksles med body paint, og samtidig, vældig praktisk, maser den mellemste buttplug godt op i hendes trusseløse numse. De lange flot mønstrede silkestrømper kan slet ikke ses, for de blanke hvide lak støvletter, men det gør ikke spor, for hun ved de er der, og kan også fornemme deres blide kærtegn mod huden. Håret er børstet om bag ørerne, så man kan se hendes små diskrete øreringe, og det nye flotte dildo halssmykke pryder hendes slanke hals.

»Godkendt..?« Fisker hun, og stiller sig an med sexet svaj i hoften.

»Godkendt,« bekræfter hendes mor med et lettet suk. »Far bliver forsinket… Han kan først være her ved syvtiden…«

»Det er der jo ikke noget usædvanligt i,« smiler Julie beroligende, selvom hun ikke føler roen.

»Jamen lige netop i aften… Det kan han ikke være bekendt… Nej han kan ej…«

»Det er jo ikke sikkert, at det er hans skyld, søde mor…«

»Næh, det er nok også bare mig… Ja det er så…«

»Rolig mor… Det skal nok blive hyggelig…« Julie slår armene om hende, og de giver hinanden et varmt knus, der faktisk formår at løse lidt op på spændingerne.

Julie syntes straks rigtig godt om sin farfar, der er en nydelig slank herre på femogtres, med grånende hår og tynde stålbriller, og da det viser sig, at han også har en tør humor, samt en smittende livsglæde, elsker hun ham højt. Han har et par flasker god vin med, samt to buketter blomster.

En til mor, og en til unge Julie.

»Jeg anede simpelthen ikke hvad man giver en sød ung transvestit,« undskylder han, og ser muntert på sit markant forandrede barnebarn.

»Jeg kan ikke være lykkeligere,« stråler hun, og tænker at det kunne hun såmænd nok, men hun har jo lovet ikke at snakke om tissemænd, hvilket hun har tænkt sig at holde, og så er det jo tanken der tæller, og desuden er buketten faktisk ret yndig. »Jeg har aldrig fået blomster før… De vil se kanon flotte ud på mit værelse…«

Hun er stolt af at huske det lille ungdommelige ord: “kanon”.

»Dit værelse,« siger Annie med blegt ansigt, og genkalder sig rummets særegne indretning, mens hun håber pigen ikke får den skøre ide, at vise sin farfar rummets skræmmende nye design. Julie har uden diskussion, indvilliget i ikke at klæde sig i gummitøj, og så ville det være en katastrofe, hvis hun ødelagde det hele, ved at fremvise porno-værelset for stakkels intet anende farfar. Nok ikke helt som at lukke en katolsk præst ind i syndens hule, men sikkert ikke sundt for den noble dannede mand, og Annie tør slet ikke tænke på, hvad han vil sige til Julies naturtro malerier. Hun ser ængstelig på sin datter, og får en underlig fornemmelse af telepati, for der er noget beroligende i pigens blik. Noget der siger, at hun ved der står mere på spil i aften, end en liderlig transvestits ønske, om at omgivelserne skal lære hende at kende som den hun er.

Julie har allerede forberedt måltidet, så godt det er muligt, og kan nøjes med et beskyttende forklæde, der for en gang skyld ikke er i gummi.

»Er det virkelig dig der står for middagen..?« spørger farfar med tvivlen malet i ansigtet.

»Ja,« smiler hun. »Jeg håber ikke du er kræsen..?«

»Du skulle lige se hende,« siger den stolte mor. »Hun kan sagtens hamle op med kokkene på de bedste restauranter… Ja hun kan så…«

»Så er forventningerne da vist lige skruet i vejret,« griner Julie beskedent, og tænker at de skulle lige vide, hvorpå hun kysser sin mor på kinden.

Farfar husker flaben Lucas, og kan slet ikke forstå, at denne pige er den samme person.

Han får ligefrem blanke øjne, og da hun bukker sig for at tjekke stegen i ovnen, får han også røde kinder.

Mellem hendes små balder, i de overordentlig stramme bukser, ses en nydelig aftegning, af noget man skal være en kæmpe idiot for ikke at fatte hvad er. Han husker ikke navnet, men ved det er en af disse gummi-dimser til at putte op i røven. Han forsøger at komme på hvad de hedder, men erindrer kun at det er en slags dildo til det bagerste hul. Han vil sige et eller andet, men kan ikke finde på noget passende, og tiger derfor i stedet.

Han ser at Annie har opdaget det samme, og genkender svigerdatterens skamfulde blik, fra de mange gange hun har fået en lidt for stor tår over tørsten, og vidste han ikke bifaldt hendes drikkeri.

Han letter hendes skyld med et lille afdramatiserende smil.

Herregud.
Alle eksperimentere da når de er unge.

Han rømmer sig. »Det dufter sørme herligt Julie…«

Hun drejer ansigtet med et kæmpe ubekymret smil.

Hans blik fanger atter hendes let udbulende buksebag, og da han ser hende i øjnene, står det klart, at hun er helt bevidst om hans opdagelse, og endda nyder den.

Hendes tungespids løber hastigt langs overlæben og de lidt fremstående fortænder.

De smukke blanke røde læber, har den mest sensuelle udformning han længe har set.

Er det ikke lipgloss det hedder?

Han lå sgu da ikke mærke til Luckas læber.

Heller ikke hans lille frække pariserrøv.

Hvis han ikke vidste bedre, ville han tro tøsen lagde an på ham?

Men han ved ikke bedre.

Ikke en skid.

»Har du hørt fra far..?« Julie kikker spørgende på sin mor.

»Ja,« svare Annie. »Han har SMS`et for et kvarter siden… Han er her om ti minutter…«

»Perfekt…« Julie retter sig op med stegefadet i hænderne. »Vi mangler nemlig kun saucen…«

De store blomstrede ovnhandsker, ser umådelig klodsede ud på den lille læderbeklædte pige, med sex-dimsen i røven.
Hvad dælen var det nu den tingest blev kaldt?

Julie tager forsigtigt stegen ud af ovnen, og sætter den over på skærebrættet. Henrik vil gerne springe til, for hun ser alt for klejn ud til at kunne håndtere det, men han fornemmer at hun sætter en ære i at klare det selv, og uden støre besvær, hælder hun da også en del af væden gennem en si, og anbringer det tomme fad i ovnen som hun slukker.

Mark kommer hjem, og er lettere beklemt ved gensynet med sin far, hvilket tydeligvis er gensidigt, men alle sætter sig til bords, og stemningen er måske ikke helt så høj som til et tysk øl-party, men nogenlunde tålelig.

»Jeg må sørme give din mor ret,« siger farfar. »Det er intet mindre end pragtfuld… Hvor har du dog lært det..?«

»Dengang jeg var skibskok på de syv have,« påstår hun, og får dem alle til at grine.

»Det er intet mindre end et mirakel, og det siger jeg kun fordi jeg ikke kan finde noget andet ord for det som er sket…« Mark forsøger at smile til sin far, men det er ligesom om smilet mangler den rette varme og oprigtighed.

Julie behøver ikke nogen psykologisk indsigt, for at kunne registrere Annies glæde over at se sin svigerfar igen, og han ser tydeligvis imponeret ud, da hans svigerdatter nøjes med at nippe til vinen.

»Jeg syntes vi skal vente med desserten,« siger Julie. »Hvad med at De Herre tog sig en cognac i pejsestuen, mens mor og jeg rydder lidt op..?«

Mark ser på sin datter, og Julie føler for første gang der er ægte ømhed i hans blik.

Far og farfar forsvinder ind i den gamle hyggelige pejsestue, og lukker døren efter sig.

»Hvor er du skøn…« Annie slår begge arme om sin datter og giver hende et ømt knus.

»Det er de stramme læderbukser,« siger Julie. »Tænk hvor skøn jeg ville have være, hvis de havde været i gummi…«

»Møgtøs,« siger Annie med smil i stemmen.

De rydder af bordet, og sætter kaffe over.

Der er stille i nogle ulidelige lange minutter, men da mor og datter høre mændene le højt, ånder de begge så befriende op, at også de begynder at grine.

Da far og farfar kommer ud igen, er alt det trykkende borte, og Julie føler også en helt ny interesse fra den ældre herre, hvilket hun selvfølgelig benytter sig af, ved praktisk talt at hænge op ad ham, til han tager hjem langt over midnat.

Idet han giver hende et ømt knus til farvel, og diskret ubemærket for hendes forældre, klemmer hendes ene balde, og skubber mod pluggens endestykke, er den lige ved at gå i bukserne på hende.

»Hvad i alverden er det du lytter til..?« spørger Mark, der er kommet op på Julies værelse, og står tøvende i døråbningen, som er han bange for at betræde porno-værelset, i frygt for at blive smittet med en frygtelig brunst-virus, der kan få ham til at forgribe sig på sin egen datter.

Julie har været i bad, og er kommet i en af sine lange rosa gumminatkjoler, men har sat sig ved skrivebordet, for at lave en hurtig skitsetegning af sig selv, i færd med at sutte pik på sin farfar.

Hun ser lidt desorienteret op, og vender ansigtet mod anlægget. »Det er Bach… Brandenburgkoncerterne… Nummer fem i d-dur…«

»Ja, det kan jeg sgu da godt høre, men Bach..?« Han skal til at sige noget mere, men trækker blot på skuldrene, og erkender at det blot er endnu en positiv forandring hos pigen, hvorpå han går målbevidst hen til hende uden at fortrække en mine, og hun tror først han er vred, men så griber manden om hendes hoved, og placere et smækkys på munden af hende, så knæene skælver og pikken rejser sig.

»Hvis du giver mig ordre til at yde oralsex nu, besvimer jeg af lykke,« bekendtgør hun kælent.

»Hold nu kæft Julie,« afbryder han, før hun får spoleret højtideligheden. »Det du har gjort, er støre end du aner…«

»Lyttet til gode gamle Johann Sebastian..?«

»Nej, det med farfar, din skøre tøs…« Han trækker på smilebåndet. »Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig…«

»Åh-jo du gør,« fniser hun drillende, og fugter sine læber.

»Jamen så find på noget andet,« ler han, og trækker hende op fra stolen for at give et bjørneknus. »Jeg har ikke sagt det særlig ofte, og det har bestemt ikke været let efter… Ja, efter jeg skulle begynde at kalde dig Julie… Men… Men gud hvor jeg elsker dig tøs…«

Julie slår armene om ham, og han om hende.

De står længe uden at sige et ord, men der er også allerede sagt rigeligt, og ingen af dem er ubegavede eller ufølsomme.

Hendes seksuelle lyster er for en stund lagt på hylden, til fordel for hendes respekt.

»Jeg ved i øvrigt godt hvordan du kan takke mig,« smiler hun og kikker op på farmand, der pludselig ser urolig ud.

»Jeg kunne godt tænke mig, hvis du vil sponsorere en ny seng…«

»En seng..?« spørger han lettet, og glor mod hendes ellers så udmærkede soveplads. »Er der noget galt med den du har..?«

»Ikke spor, men jeg har en ide til et design…«

»Virkelig..? Ja hvorfor skulle du ikke også have det… Det er formentlig ren porno, men hvis den ikke er monteret med ædelstene og guld, kan den vel næppe koste en formue..?«

»Nej-nej,« lover hun. »Bestemt ikke…«

»Jamen gå du så bare i gang med vidunderet…«

Julie finder ud af at ingen i familien ejer en cykel, så mens hendes mor besøger sin veninde, der nu ved selvsyn og med alle sanser skærpede, har konstateret at Annie Brandt vitterlig er ædru, og værd igen at bruge tid sammen med, putter Julie pluggen på plads, smutter i lyserød gummi, og tager bussen ned til byen, hvor hun indkøber acetone, klorin, brintoverilte samt forskelligt laboratorieudstyr, som reagensglas og kolber. Hun køber også en flaske brillerens, en tilhørende klud, samt nogle vådservietter til briller. Når man er en lille tynd-arm uden svulmende muskler, er det naturligvis ret så besværligt at bringe med hjem, så hun må tage en taxa.

»Nåh-da-da… Sikke du slæber… Nu skal jeg…« Den galante herre har tyndt hår, og må være rundet de halvtreds, men tilbringer tilsyneladende ikke hele livet i sin hyrevogn, for han har åbenbart tid til at holde den slanke linje, og springer elegant ud af bilen, for at holde på bagsmækken.

»Tusind tak… Det er virkelig pænt af Dem min Herre…«

»Herre..? Kald mig bare Aksel…« Manden griner så det lyder som et tordenskrald. »Jeg er sgu hverken adel eller kongelig…«

»Hej Aksel… Jeg hedder Julie…« Hun placere sine poser i bagagerummet, og sætter sig ind på passagersædet foran.

»Hvor kan jeg så køre den unge dame hen..?« spørger han.

»Kære Aksel,« siger hun efter at have givet ham adressen. »Nu da de ekskvisitte formaliteter er strøget, syntes du så virkelig jeg ligner en dame..?«

Han sætter bilen i gear, mens han ler højt og skvaldrende. »Du har ret… Dame er nok for gammeldags, til en sød festklædt ung pige, så jeg håber du kan tilgive en gammel mand..?«

»En moden mand, kære Aksel… Desuden hverken har jeg været, eller er på vej til fest… Det er såmænd bare en lille del af mit hverdags gummitøj…«

»Er det gummi..? Der kan man bare se… Kedeligt er det sgu ikke…«

»Jeg har også en stor plug i numsen, så jeg føler mig faktisk mere som en tøs, end en ung pige…«

»Hold da helt op…« Han ryster grinende på hoved, uden helt at kunne bevare den uskyldigt lydende latter. »En buttplug, ligefrem..?«

»Det er bare sådan en slags hobby jeg har,« smiler hun. »Gummi og sexlegetøj…«

»Er du ikke lidt for ung til at beskæftige dig med den slags..?«

»Hvor tit er vi ikke blevet belært om, at alder kun er et tal, og bla, bla, bla..? Jeg er muligvis både små sær og seksuel udfarende, men det er jeg nød til, hvis jeg vil have noget ud af min ungdom…«

Hans ansigt har ændret sig fra overbærende morskab, til opmærksom skepsis.

»Jeg er altså ikke så slem,« fniser hun beroligende. »Jeg har det bare med at plapre løs…«

»Det gør da ikke noget… Det syntes jeg kun er friskt…«

»Jeg må lige advare dig, for jeg er nemlig transvestit…«

»Transvestit..? Det kan man sgu ikke se…«

»Nej vel..? I hvert tilfælde ikke før jeg blotter min stive pige-pik…«

Aksel er en gennemgående positiv mand, der holder af sit job som hyrevognschauffør, og besidder den vigtige egenskab, at han kan tale med næsten hvem som helst. Der er selvfølgelig ture han helst har været foruden, men i det store hele er kunderne både flinke og lette at omgås. Der er også dem der gør tilnærmelser, og det har skam både været kvinder og nogle enkelte fyre, men det er under alle omstændigheder ikke noget han giver sig af med i arbejdstiden, og da slet ikke med fyrene.

Han er sgu da ikke på prutten.

Den unge fremmelig transvestit, har dog gjort ham sær nysgerrig.

Ja, nærmest stum og handlingslammet.

Han kører ind på den grusbelagte plads foran den enorme villa, og vender bilen så den holder lige foran trappen op til hoveddøren.

Han skal lige til at stå ud for at hjælpe med hendes pakkenelliker, men hun lægger en hånd på hans arm.

»Bliver du vred på mig, hvis jeg fortæller at jeg er mega liderlig, og forfærdelig gerne vil sutte den af på dig..?«

»På… På..?«

»Ja… Jeg elsker at sutte pik… Det er simpelthen det bedste jeg ved… Syntes du jeg er for ligefrem og vulgær..?«

»Næh… Du er fandeme pisse fræk…«

Hun læner sig ind over hans skød, og uden han har tænkt sig at spørge hvor ung hun egentlig er, for hvad men ikke ved, kan man ikke, og så videre, får de ved fælles hjælp bakset hans lynlås op.

Det er ikke et kæmpe vidunder der findes bag gylpen, og den er heller ikke særlig stiv, men så snart hun har taget den i munden, og begynder at sutte, vokser den hurtigt til noget særdeles brugbart.

Den smager af tis, men det er bare en ophidsende bonus.

Hun drejer ansigtet og smiler til ham. »Du skal komme i munden på mig Aksel…«

»Ska… Skal jeg..?«

»Ja… Jeg er lækkersulten… Du skal fylde min mund med din dejlige varme sperm…«

Julie fortsætter sit selvbestaltede yndlings-job.

»Hold da helt kæft,« mumler han i lamslået fascination, og tør nu over hele hoved ikke spørge ind til hendes alder. Uanset hvor ung hun ellers er, så sutter hun sgu pik, som havde hun aldrig bestilt andet.

Potensen bruser i hans manddom, som skummet i en rystet øl, og han mindes ikke hvornår han har været så tændt.

»Nu går den på mig,« gisper han.

Hun brummer noget uforståeligt, der lyder lidt som klynkende gråd, men strammer så læberne hårdt til om skaftet, suger blidt, og lader tungen gå amok på det sensitive hoved.

»Åh ja for fanden,« siger han højt, og vejrtrækningens hiven og pusten, bliver til små uartikulerede stød.

Julie mærker en skøn kildren i underlivet, idet hun modtager gevinsten.

En pik-sutter bonus, der i form af et flydende gratiale, er lige til at spise.

»Gør… Gør du tit sådan,« spørger han, mens han hiver op i lynlåsen.

»Desværre alt for lidt,« sukker hun, og kysser ham på kinden. »Alt, alt for lidt…«

Aksel ler lystigt, men syntes selv det lyder lige så kunstig, som det føles fremmet, idet han undre sig langt mere end han morer sig.

Han hjælper hende ind i entreen med poserne, og giver hende et lille kærligt klem i numsen.

Hun smiler sødt. »Tak for dejlig pik…«

»Øh… Altid til tjeneste,« siger han skråsikker, men føler sig vægelsindet som en nervøs elev, i selskab med en overkvalificeret lærer. »Øh… Skulle det være en anden gang…«

»Ja, man ved jo aldrig…« Hun blinker voksent og forførerisk. »Hvis du tør betro mig dit telefonnummer, og lover at kneppe mig i numsen næste gang, skal du til gengæld få lov til at være min faste chauffør, når jeg skal i byen…«

Med udsigt til at tage hende i røven, tør han uden skrupler betro hende både adresse, personnummer og hovednøglen til sit hus, men nøjes med mobilnummeret, og køre der fra, en besynderlig og fantastisk oplevelse rigere.

Hun bære de nyindkøbte ting ned i kælderen, pakker varerene ud, og indretter en lille kemistation, hvor hun starter med at analysere klorinens renhed, inden hun med determineret passion følger sin opskrift, som lige for en sikkerhedsskyld er blevet verificeret på nettet.

Det ville simpelthen have være for risikabelt at købe den slags fra et eller andet suspekt udenlandsk firma, og risikere at skidtet blev stoppet i tolden, eller man blev snydt, og fik en gang ubrugelig saftevand i stedet.

Hun tømmer flasken med brillerens over i en mere anonym plastikflaske, for der er jo ingen grund til ligefrem at smide det ud, og hælder i stedet sin netop fremstillede kloroform på den fikse sprayflaske. På terrassen finder hun de to irriterende små køtere, og uden nogen ser det, lokker hun Butterfly, eller også er det Mouse, til sig, og giver den et lille pift med sprayen. Hunden snuser nysgerrigt til den lille fugtige sky, og går ud som et lys, hvilket er nok til at gøre det andet dyr nysgerrig, og snuse forvirret til sin sovende kammerat. Hun overvejer også at give den et skud, men eksperimentet er jo allerede lykkes, så det er helt unødvendigt. Julie betragter dyret, der vågner efter få minutter, glor sig desorienteret omkring, og fortsætter sit hunde-forehavende, som intet var hændt. Hvis hun har brug for at klare sine briller, kan hun bruge de indkøbte servietter, og hvis hun skulle møde en skummel mand, som hun hverken kan håndtere med sit intellekt eller sin snuhed, kunne det jo være, at han ville lade hende finde sine briller i sin taske og pudse dem. Et uventet skud med det upolære opløsningsmiddel, vil sende stodderen til tælling, og hun kan fordufte, uden han lider anden overlast, end den nedværdigende følelse det må være, at blive overrumplet af en tolvårig tøs. Hvis ikke, vil hun som sidste udvej, være nødsaget til at sende ham på skadestuen, eller i værste fald, på køl i hospitalets nederste etage.

Hun beslutter sig for også at putte nogle kraftige plastikstrips i sin taske, så hun har mulighed for også at fiksere ham om nødvendigt, for kloroform er jo temmelig ustabil, og hun kan ikke være sikker på hvor længe den virker.

Er hun nu ved selv at blive en foliehat?

Brygge absurde konspiratoriske fantasier sammen?

Nej, tænker hun. Hellere være forberedt, end at stå i en dum situation.

Myriader af stjerner oplyser natten med selskab af fuldmånen, og kaster en spøgelsesagtig glød, der spejler sig i havet som et bugtende tæppe af vildt dansende lys. Den tremastede skonnert skære sig vej som ensom majestæt gennem hushøje bølger, der river og flår ubønhørlig i skroget, så træværket knager og giver sig i klagesang. En snavset tolvårig knægt, kikker tilbage fra en svag og lidt diffus spejlingen i det mørke koøje. Hans klæder er lasede, og hans hår sidder i uglede totter. Det er den dreng Julie en kort stund stiftede bekendtskab med, uden på noget tidspunkt at føle trang til at være.

»Hvad så knægt..?« siger en dyb stemme bag hende.

Julie snurre omkring, og ser en lurvet mand med klap for det ene øje. Idet han skubber til sin kasket med pegefingeren til hilsen, genkender hun ham som tidligere buschauffør, men nu er han åbenbart forfremmet til kaptajn.

»Jeg er altså…« Begynder hun insisterende, men indser hendes feminine kontrafej som pige er borte, og hendes klæder består af møgbeskidte drengebukser og t-shirt, der vil vanskeliggøre påstanden om at være Julie. »Men hvem er De egentlig..?«

»Her ude på søen er vi skam alle dus… Desuden er jeg lige så lidt kaptajn, som du er letmatros…« Han griner højt og skvaldrende. »Jeg er heller ikke buschauffør, hvis du tror det..?«

»Næh,« tøver hun, og aner ikke hvad hun i det hele taget tror.

»Jeg er bare en simpel budbringer… Ham der forsøger at overholde tiderne i køreplanerne… Ham der sejler søen tynd mellem disse verdner…«

»Verdner..? Er der flere..?«

»Ja… Verdner er der masser af…«

»Virkelig..? Hvor mange..?«

»Ja, se det er der ingen der ved, men når nogle skvadderhoveder dummer sig, eller fejler fordi de som sædvanlig absolut skal fumle i blinde, og begive sig ud på områder, de slet ikke er kompetente til at betræde, så er det de syv haves vogter, der har til opgave at rydde op efter dem…«

»Men dog… Sig mig en gang… Hvad i alverden fabler De om..?«

»Du, knægt… Sig bare du… Jeg er sgu gammel nok til at tørre mig selv i røven når jeg har skidt,« ler han. »Jeg taler om de skøre videnskabsmænd, og deres evindelige evne til at ødelægge mere end hvad godt er… En fusion mellem A og B, er sgu ikke nogen særlig god ide, eller hvad mener du..?«

»Jeg..? Jeg aner ikke hvad De, undskyld, hvad du, taler om…«

»Jeg taler om dimensionerne, knægt… For en gang skyld er fjolserne i din dimension helt uskyldig, men det gør jer unægtelig ikke til englebasser… Tro endelig ikke det, for der er meget I kunne gøre langt bedre, og når det kommer til stykket, har I sgu nok bare været heldige ikke at dumme jer på den front… Endnu altså… Det står ikke helt så grelt til hos jer, som i nogle af de andre dimensioner, men I er faktisk allerede godt på vej til at fejle uopretteligt… Nåh, men Lucas, den tidlige bebor af din unge krop, kom altså i klemme, og blev syndebuk for den nederdrægtige dumhed, som idioterne i parallel-dimensionen gjorde sig skyldig i, men du skal ikke bekymre dig, for der vil blive sørger godt for ham, den originale Lucas vel at mærke, for han er allerede godt på vej til at blive et hæderlig nyt menneske, men så var der jo dig, og den nød var sgu svære at knække… Havde du bare stillet træskoene, men nej, så let skulle det ikke være… Nåh, i det mindste er det heldigvis ikke noget der sker hver dag… Hvad siger du for resten selv..? Din skæbne er vel ikke så dårlig, eller hvad..?«

»Jeg begriber ærlig talt ikke en hujende fis…«

»Giv tid, giv tid, som man siger…« Manden ler højt. »Gammel vin på ny flaske, så at sige…«

»Joh… Men andre dimensioner, og mig som tolvårig..?«

»Ja, skørt ikke..? Så oven i købet som børnetransvestit… Men det er jo en stor dag for dig i dag, og jeg tror godt jeg må ønske dig tillykke med dine nye babser…«

Med drømmen lysende klar i erindringen, slår Julie forvirret øjnene op, og konstatere det er Søndag morgen.

»Jesus på lokum… Er jeg ved at blive skingrende skør..?«

Det er muligt hun ikke er en foliehat, men hvad med klaphat?

Hun befinder sig i sin seng, og ikke som Lucas på en gammel skonnert, i en verden der kunne være skabt af Salvador Dali.

Mark har hentet rundstykker, og han har endda husket at hun er mere til ost med smag, end nutella og marmelade. Han spørger om hun er nervøs, og hun svare at hun er spændt, men ikke nervøs, og i al beskedenhed har gjort en lille skitsetegning, som hun gerne vil have ham til at godkende.

Han tror det har noget med brystimplantaterne at gøre, men ser det er et forslag til Talas lille lejlighed. Havde det været for bare en uge siden, ville han have råbt og bandet, men nu studere han den, og kommer selv med et par forslag. Det er jo ingen skade til at gøre noget godt for den smukke lille asiatiske godte.

Julie får en beroligende indsprøjtning, hvorefter Mark klargør spisebordet. Et sterilt operationsklæde er bredt ud over en tynd madras og en flad sofapude, og der er opsat et stativ med et klæde, der spærre hendes udsyn fra halsen og ned over resten af kroppen, selvom Ernst har set rigelig med blodige og afrevne lemmer, under sin tid som legionær, men som Julie er det sikkert fornuftigt at spille lidt skrøbelig, og lade som om hun er en lille sart pige.

I hvert tilfælde bare en gang imellem.

Hun lægger sig tilrette på bordet, får selvklæbende steri-drape sat på brystkassen, og bliver sprittet af med den karakteristiske gule operationsvæske, der består af klorhexidin, sprit og gurkemeje. Hun får et drop i armen, og lokalbedøvende medicin indsprøjtet i vævet omkring operationsstedet. Selve bedøvelsen er ikke helt smertefri, men man må jo lide for skønheden, og Ernst der både har brækket ben og haft nyrestensanfald, er ikke sådan at slå ud med en sølle kanyle. Den der er mest nervøs er faktisk Annie, der om nogen kan sætte sig i sin datters sted, og ufrivilligt er midlertidig avanceret til kirurgisk assistent. Hun veksler mellem dyb koncentration, og rædsel ved tanken om blod, hvilket der dog ikke er meget af.

Mark er som en helt anden, for fra at være den gnavende far, der mener Julie er indbegrebet af perversitet, er han total ændret efter genforeningen med sin far, og det er måske ikke et helt forkert tidspunkt, når hun ligger nøgen på spisebordet, og han har en skarp skalpel i hånden. Han er ikke blot en blid beroligende speciallæge, der med stolthed for sit fag, ikke benægter sin egen ekspertise, men en kærlig far, der har omsorg for sin datters velbefindende, og samtidig formår at rose og tale pænt til sin nervøse amatør assistent.

Da der jo ikke er tale om Annie lignende babser, på størrelse med fuldmodne græskar, men blot små nydelige pigebryster, der ikke er meget støre end de rundstykker hun spiste i morges, er indgrebet tilsvarende lille, og de få sting, vil forholdsvis hurtigt blive nogle små ubetydelige ar, der sandsynligvis også næsten vil forsvinde helt.

Skønt Annie mere end nogensinde, føler hun kunne bruge et glas eller to efter operationen, nægter hun sig selv denne lette løsning, og nedsvælger med let rystende hænder, i stedet et krus varm kamillete.

Julie er naturlig øm da bedøvelsen fortager sig, men ikke så meget at hun føler det nødvendigt at tage smertestillende medicin.

Mark har allerede forberedt hende på misfarvning og hævelser efter operationen, hvilket Ernst ved alt om, og selv ikke med Julies påtagede naivitet, kan lade sig skræmme over.

Hun ser sig i spejlet på badeværelset, og mærker fugten stige i øjnene. »De er virkelig flotte søde farmand…«

Ernst vidste godt, at han i sine senior år var blevet et sentimentalt gammel røvhul, som han selv udtrykte det, men det var nok mere klædeligt for lille Julie, at udvise den slags bløde egenskaber.

»De skal i hvert tilfælde nok blive det, hvis du lader dem få lidt ro, og ikke piller i stingene,« siger Mark med et tilfredst smil. »Er størrelse og udformning acceptabel..?«

»Ja… Meget… De er helt perfekte far…« Hun havde faktisk ikke forestillet sig dem så store, men med hendes spinkle krop er det måske et synsbedrag, og under alle omstændigheder, er de smukkere end hun havde drømt om, og selv vorterne ser forstørrede og kvindelig ud. Hun kysser ham på kinden. »Jeg er virkelig stolt af dig søde farmand…«

Julie står på sit værelse og betragter sin splitternøgne krop i gulv til loft spejlet.

Man kan godt se at far er ekspert på området, og så snart stingene bliver fjernet, og misfarvningerne forsvinder, vil brysterne være en integreret del af hende, præcis som hendes flotte stive pige-pik. Blikket glider ned på netop den, og hun fundere over hvor sært det er, at den har det med at stritte når hun mindst venter det. Her står hun uden gummitøj eller pikanterier af nogen art, og med en trykkende eftervirkning fra operationen, og så har hun simpelthen stå pik?

Det er selvfølgelig ikke noget hun har noget imod, for den er langt sjovere at vise frem i erigeret tilstand, end som en død regnorm.

Hun tænker på hvorledes Ernst forsøgte med alt muligt lige fra sammenrullede strømper og kondomer med vand, til han fik købt kunstige bryster, der slet ikke var nær så naturtro som dem hun købte, og heldigvis ikke får brug for mere.
Det er som om hun oftere og oftere glemmer den gamle mand hun en gang var, og mere og mere føler sig som fuldblods trans-pigen Julie på tolv, hvis tanker ustandselig kredser om seksuel nydelse. Med undtagelse af enkelte hede tilfælde, var Ernst en sofistikeret og velafbalanceret herre, der ikke mente, at mænd generelt set tænkte med pikken, men som Julie er hun tilbøjelig til at støtte den tanke, at pikken er et meget indflydelsesrig panelmedlem, i den menneskelige rodebutik der bliver kaldt følelser.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (98 har stemt, 4,32 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

2 kommentarer

  1. ivar

    06/08/2022 kl 1:21

    Jeg kan godt læse, at denne her er afrundet, så jeg må fantasere mig til, hvordan Ræven og Næsehornet blev sat på plads – den svæver lidt i luften, det kunne have været ganske morsomt.

    Morsomt, at du lader træk fra universet omkring Connie og Alex bære historien – og ret smart med bussen og de parallelle universer.

    Jeg ser frem til mere fra din hånd, der er rig mulighed for spin-offs i det, du har udgivet

    2+
    • Tina Bizarre

      06/08/2022 kl 10:49 - som svar på ivar

      Hejsa Ivar…

      Først og fremmest er jeg meget glad for din kommentar, og jeg vil give dig ret i, at historien på sin vis kunne slutte her, men som du så glimrende antyder, er der stadig et par uløste tråde, og derfor kommer der yderligere to afsnit af denne beretning, der stort set er skrevet færdig, og så slipper jeg stadig ikke Julie helt, for der ligger allerede nogle selvstændige historier i “kommodeskuffen”, som for eksempel en tur i svømmehallen, en weekend hos farfar, og et hængeparti med hensyn til Julies skolegang.

      1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.