Engang levede der en grevinde som brændte sine tjenestepigers kønsdele med levende lys. Er det hvad der venter Julia i fruens kælder?

Forfatter: Carulli

Tag mig med ned i en dyb kælder. Du er den myndige dame med penge og magt. Jeg er den unge pige som rødmer når du ser på mig, Jeg går i mine tyndeste kjoler og har sjofle tanker om, hvad du kan gøre ved mig.

“Kom herind, Julia.”

Endelig. Jeg står foran dit skrivebord.

“Du er en sød pige Julia, og god til dit arbejde. Er der noget du ønsker eller ikke er tilfreds med?”

Jeg ryster på hovedet.
“Slet ikke, Frue.”

“Og lønnen er også i orden?”
“Ja frue, jeg er meget glad for at være her.”
“Du skal konfirmeres til næste år?”
“Ja frue.”

Fruen er elegant klædt i ridetøj med jakke, støvler og en sløjfe på skjortebrystet. Hun ryger en af sine små cerutter.

“En anden ting Julia. Jeg er væk et par dage, men du kan sagtens passe huset så længe. Jeg har et lille job til dig mens jeg er væk. Der trænger til at blive ryddet op i kælderen. Du ved, døren bagerst i gangen. Nøglen hænger i køkkenskabet. Du kan også gøre gæsteværelset parat, jeg har en veninde med hjem fra Oslo.”

Den lille dør for enden af husets bagerste gang. Den som fører ned til kælderen. Jeg tænker på den hele tiden. Der er en trappe ned i mørket, og der kommer varm, støvet luft op. I kælderen er der billeder af nøgne piger. Det hele er frygteligt ophidsende.

Fruen er kommet hjem og har sin veninde med. Efter middagen sidder de to længe og taler sammen. Så kalder de på mig.

“Har du ordnet kælderen?” spørger fruen. Jeg nikker.
“Min veninde og jeg går derned nu. Jeg synes du skulle komme ned til os om lidt.”
Historien fortsætter under reklamen

Jeg går ned ad trappen og ind i de mange rum. Jeg har taget min bluse af og går med nøgen overkrop. Fruen har sat levende lys overalt. De er som tunger af ild. Jeg tænker på historien om grevinden der pinte sine tjenestepiger. I dybe kældre bandt hun unge piger og pinte dem ihjel. Når de kæmpede, brændte hun deres kønsdele med levende lys. Hun havde også en veninde af fornem byrd. Veninden kom om natten og ingen kendte hendes navn, men sammen dræbte de hundredvis af piger. Er det hvad der venter mig? Den frygtelige grevinde og hendes natsorte kammerat?

Træk skørtet af mig, spred mine lår og betragt målet for nattens grusomheder. Fortæl mig at I vil brænde min kusse med tunger af ild. At I vil se mine vridninger og høre mine skrig. At jeg bare er et lille dyr som I dræber i en kælder.