”Nåde Herre. Jeg KAN ikke udholde mere…Jeg tror jeg dør, hvis Herren slår mig igen på den måde.

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com

Læs første afsnit

Kaptajnen slæbte et tungt, lidt lavt bord ind i lokalet. Og gik så tilbage og hentede rigtigt mange ting, som han kunne lagde på bordet. Til sidst hentede han en maskine, som han anbragte omhyggeligt under stolen. Han grinede liderligt i forventning. Slavinden ville få en overraskelse. Så meget var sikkert. Mon ikke hendes forventninger var, at hun nu skulle piskes og pines? Sådan som enhver sadist kunne have gjort det. Men hans planer ville bringe hende endnu længere ud. Helt brænde hendes hjerne af. Gøre det så sindssygt dejligt for HAM. Men også for HENDE. Selvtillid manglede Kaptajnen ikke.

”Du husker nok, at der stod en stol en meter fra endevæggen? Nu skal du få lov at sidde ned. Sig så ikke, at Kaptajn Bligh ikke forkæler sin lille slavinde.”

Painmaddy var faktisk træt i hele kroppen af de krævende stillinger, hun havde stået i. Og især af at skulle stå på tåspidserne i de grusomme sko.

Hun følte, at Han greb hendes arm. Næsten blidt og hjælpsomt. Kunne den hårde sadist vise sådan en venlighed? Så mærkede hun kanten af stolen mod bagsiden af sine ben, og satte sig ned. Forbløffet opdagede hun, at hun ikke kunne sætte sin røv tilbage på stolen. Der lå en mærkelig, ret hård pude på den. Men hun kunne sætte røven yderst på stolen. Han skubbede lidt til hende, så hun lænede sig usikkert tilbage. Der måtte jo være et stykke ind til det hårde ryglæn fra den primitive skolestol?

Men i stedet følte hun, at den pude, der forhindrede hende i at sætte sig tilbage, var formet som en kile, og hun kunne lægge overkroppen skråt tilbage og støtte på den. Da hun var på plads, føltes det rigtigt dejligt. Halvt siddende, halvt liggende slappede hun dejligt af. Kun det uophørlige tryk fra den store dildo i hendes røv generede hende lidt. Og det føltes lidt akavet at sidde med sin røv helt fremme på kanten af den hårde stol. Ellers var alt dejligt. At hendes ben omsider kunne hvile. Og at sidde der, blind og hjælpeløs, med manchetter der låste hendes hænder bag hendes ryg, i en ussel, nøgen garage, der mest lignede en ruin, fanget af en mand, hun aldrig havde set. Igen følte hun at orgasmen var ved at bruse frem.

Kaptajnen rettede hende lidt op. Hun mærkede, at han løsnede kæden, der holdt manchetterne sammen på hendes ryg. Hun kunne flytte armene om på forsiden af kroppen. Manchetterne sad der stadigt.

Så følte hun en bred rem blive lagt over det nederste af hendes mave. Den strammede mere og mere, indtil hun følte, at hun nu var lænket til stolen, uden mulighed for at rykke en millimeter.

Kaptajnen gav bagagestrammeren et sidste tryk. Slavinden var låst hjælpeløst fast. En ny bagagestrammer blev lagt lige under hendes store bryster, og strammet fast til stoleryggen. Nu havde han hende, som han ønskede det.

Painmaddy nød det. Nu var hun så hjælpeløs, som hun hele tiden havde følt sig. Med øjnene tildækkede, og kroppen LÅST til en stol, der var støbt ned i gulvet. Kun sit hoved, armene og benene kunne hun bevæge. Men ikke ret længe.

Hun følte, at hendes manchetter om håndleddene blev trukket op over sit hoved. Endda i en retning, så de pegede langt bagover. Hun var sig fuldt bevidst, at i den stilling pegede hendes store bryster stolt frem fra kroppen. Flotte, men ekstremt udsatte for Herrens eventuelle tortur.

Hvem prøvede hun at narre? Ordet ”eventuelle” var latterligt i situationen. Når hun var bundet sådan, kunne det kun betyde, at hendes patter skulle have den helt store tur. Det var skræmmende. For hun havde en klar fornemmelse af, at smerterne ville blive ubærlige. Men rigtigt skræmt var hun ikke. Slag på brysterne havde altid været hendes allerbedste form for SM.

Så følte hun at en slags manchetter blev sat om både hendes ankler og knæhaser. Straks efter blev først det ene ben og så det andet trukket ud til siden og bagud. Han trak så hårdt, at det gjorde ondt. Painmaddy var ellers smidig, men da han tvang benene så langt tilbage, strammede det alligevel alt for meget. Og nu var hendes fisse så frit udstillet, som en fisse på nogen måde kunne blive.

Han ville vel ikke piske hendes fisse? Stillingen var perfekt til det. Kvinden gøs. Nok var hun masochist, men at være bundet så stramt, så hun ikke kunne rokke en millimeter, og så få sin fisse, der i denne stilling åbnede sig som en blomst, fordi skamlæberne ikke kunne nå sammen, pisket af en stenhård sadist. Smerterne ville blive ubegribelige. Hun skælvede ved at forestille sig smerterne. Og alligevel snurrede det vildt i hendes lille lystknop.

Og DEN ville selv denne brutale sadist vel ikke piske?

Ved den tanke rystede hun. Hun vidste godt, at i denne stilling, og idet hun så længe havde været så vanvittigt ophidset, stak klitoris tydeligt frem mellem de folder, der burde beskytte den. Et spanskrør kunne ramme direkte på hendes mest følsomme sted. Kunne nogen kvinde i hele verden mon udholde sådanne slag? Hun kunne IKKE. Det følte hun sig sikker på. Men hvis Sadisten, der nu havde hende i sin magt, valgte at slå mod klitorissen, kunne hun ikke stoppe Ham. Kun modtage de ubegribelige smerter. Igen rystedes hun over, at så forfærdelige tanker bare øgede hendes egen liderlighed.

Kaptajnen så på den fastlåste krop foran sig. Han var ekstremt tilfreds med synet. Hun var virkelig smuk. De perfekte bryster strittede op mod ham, og de ret store brystvorter var hårde og strittende.

Hendes fisse var så lækker. Med SÅ spredte ben var de store skamlæber spredt meget, så der var frit udsyn til de tyndere skamlæber inde under. Og mellem dem kunne han se direkte op i hendes skede. Han rettede en lille, men skarp lygte mod fissen, og kunne se det lille hul i hendes livmodermund i bunden af skeden. Men mest fangede hendes klitoris ham. Den var pragtfuld. Stor, men ikke som et helt pikhoved, sådan som han havde set det hos enkelte kvinder. Dette sidste brød han sig ikke om. Men hendes var fin. Som det yderste led på hans lillefinger. Og den strittede frit frem. Den ville han elske at bruge. Bruge helt vildt. I det uendelige. Han var lige ved at gribe om sin pik, og spille den af over den åbenstående fisse. Men beherskede sig. Der ville komme helt vilde nydelser nu, og dem ville han opleve, mens han var fuldstændig syg af sexlyst.

”Så slavinde, nu er vi klar til at begynde. Husker du, hvad du skulle opleve her?”

Sadisten talte om at begynde. Hun huskede smerterne i sine brystvorter. Og følte den enorme butt plug i sin røv. Hendes mund var næsten vredet af led af den enorme gag. Og her sad hun i en stilling, der var både ubekvem og lidt smertefuld. Som udstillede hendes bryster og hendes fisse så fuldstændigt. Og samtidigt havde Herren fjernet hendes evne til at se. Begynde? De havde da været i gang længe.

Hun ville sige noget, men den gag i hendes mund gjorde det umuligt.

Det var en ubegribelig lettelse, da hun følte, at Han fjernede gagen. Hun kunne føle, at spyttet løb ud af munden og ned over de strittende bryster.

”Nå slavinde?”

”Ja Herre. Jeg husker det. De skulle pine mig. Og De kan blive ved, så længe De har lyst. Jeg har intet stopord, og den eneste grænse er, at De skal undgå at ødelægge mit helbred.” Hun skælvede igen. Hvordan havde hun dog kunnet indgå en så grusom aftale med en mand, som hun vidste var fuldstændig sadistisk? Hun måtte have været sindssyg. Så grinede hun lidt. Hun var jo sindssyg. Så vild liderlighed, som hun havde følt lige siden aftalen var indgået, VAR jo en slags sindssyge.

”Der var mere.” Herrens stemme var ikke uvenlig. Bare kold og myndig.

”Ja, Herre. De lovede mig også flere og stærkere orgasmer, end jeg nogensinde har fået.” Hun tøvede, men kunne ikke beherske sig. ”Hvis De lige rører ved min klitoris, Herre, så VED jeg, jeg vil få en helt enorm orgasme. Lige som De lovede det. Jeg har været på kanten af den orgasme, siden jeg kom.”

Sadisten grinede. ”DET har jeg selvfølgeligt kunnet se. Det er så tydeligt. Men tror slavinden, at det er hende, der bestemmer over orgasmerne? Bare rolig, du får voldsommere orgasmer, end du nogensinde har prøvet. Men først når JEG har lyst til, at du skal have dem.”

Skuffelsen var så stor for Painmaddy. Men hun kunne jo heller ikke regne med, at Han ville imødekomme hendes bøn. I det mindste havde Han ikke straffet hende for hendes frækhed. Men hvorfor skulle Han også det. Han ville vel til at pine hende nu. Pine hende, til hende sjæl krøllede. Painmaddy havde prøvet hård SM ofte. Og elskede det. Elskede at blive presset ud over sine grænser og føle, at hun tabte sig selv. Men hun havde en klar fornemmelse af, at hun her stod over for en sadist, der både havde evner og lyst til at påføre hende smerter, der var endnu værre. Langt, langt værre. Det føltes, som om al hendes nerveaktivitet nu lå i den strittende klitoris. Hun var SIKKER på, at Han ville slå på den. Slå til hun var ved at dø. Tanken lammede hende.

Hun fik lov til at sidde i sine tanker, uden at Herren foretog sig noget.

Hvordan ville Han opfylde den anden del af aftalen? Når Han havde pint hende, så hun ikke vidste hvor hun var eller hvem hun var, kunne hun så få orgasme? Havde hun overvurderet Herren? Selv om Han var imponerende, havde Han måske ikke så perfekt styr på situationen. Det var sikkert ”kun” smerterne, hun ville få. Ikke fordi hun ikke villet have sagt ja til at komme. Tanken om, hvilke grusomme smerter den karismatiske mand ville påføre hende, ville jo helt sikkert have fået hende til at komme herud. Med safterne drivende ud af den dampende fisse, som styrede hele hendes liv. Men nu mente hun ikke, at der ville komme orgasmer. Medmindre Han forbarmede sig, og gav hende en, før smerterne helt fortærede hende.

Kaptajnen smilede fornøjet. Det var let at forestille sig, hvor påvirket slavinden var af at sidde der. Bundet, uden mulighed for at se og fuldstændig hjælpeløs. Hun VED hun har indgået en aftale, hvor der ingen grænser var lagt på hans sadistiske brug af hendes krop. Hun havde INTET forsvar. Og de vigtigste dele af hendes krop var så smukt udstillede.

Men det skulle ikke være REN sadisme. Ikke sådan som sadisme normalt udleves. Han havde en meget mere fantasifuld plan. Hun skulle udsættes for noget helt specielt. Noget der med garanti ville give ham en ubeskrivelig nydelse. Og forhåbentligt også hende?

Selv om Kaptajnen var sadist, og endda en meget hård sadist, ønskede han altid, at seancerne også skulle være til stor nydelse for de kvinder, der turde lægge krop til. Og denne gang havde han en helt speciel plan. Den bundne kvinde skulle få en nydelse, der meget sjældent blev brugt i en SM-session.

Han grinede. For selv om det var nydelse, han ville give hende, vidste han, at hun ville blive presset helt vildt. Hun ville komme til at tabe sig selv. Komme derud, hvor hun ikke engang kunne tænke. Og stadigt ville hendes oplevelser blive forstærket yderligere af, at hun sad min blindfold på, og aldrig havde set sin sadist.

Med besvær afbrød Kaptajnen sine liderlige fantasier. Og gik hen til maskinen, han havde anbragt mellem benene på slavinden. Hans allerbedste kneppemaskine. Han indstillede vinklen på maskinens arm, så den store dildo kunne føres op i hendes næsten helt åbenstående fisse. Og så skubbede han den på plads, og førte den dejligt tykke riflede dildo på plads i det drivvåde hul. Han vidste, at kneppefunktionen var på sit yderste punkt, så dildoen ville starte med at trække sig tilbage. Det var derfor vigtigt, at den kunne komme helt ind i bunden af hendes skede. Han førte den forsigtigt ind. Hvis det var muligt, ville han undgå, at hun fik orgasme nu.

Chokeret mærkede Painmaddy, at hendes fisse blev fyldt rigtigt dejligt ud. Hun klynkede af lykke. Nu ville hun få en orgasme så vild, at den ville få hende til at skrige højt. NU ville den omsider komme.

Hun klynkede, og forsøgte at vride sig. Men kunne ikke i den stramme bondage

Det var aldeles vidunderligt at føle, hvor tyk dildoen var, og da spidsen af den rørte ved bunden af hendes fisse, svævede hun på en sky. ”Knep mig med den for pokker”, tænkte hun. Men DET kunne en slavinde jo ikke råbe til sin Herre.

Men dildoen blev bare siddende. Fuldstændigt oppe i hende. Nu var begge hendes huller helt udblokkede.

Og orgasmen, som hun næsten havde følt eksplodere i sin hjerne, kom ikke. Hun var lige ved at græde i desperation.

”Så er det hele klar. Nu vil de strittende bryster blive pisket. Og du skal ikke regne med at jeg stopper. Jeg vil se dem røde, blå, lilla og sorte. Fyldt med ophovnede striber og blødende punkter. Og dine vorter vil gøre så ondt, at du ville skrige, hvis en sommerfugl landede på dem. Er masochisten klar?”

Selvfølgelig var Painmaddy klar. Hun LÆNGTES sådan efter de smerter, hun vidste skulle komme. Men så alligevel? Hun var rigtig god til at tåle pisk på sine bryster. Men det lød som om, Han ville gå så meget længere end noget, hun tidligere havde oplevet. Og bevidst slå meget efter brystvorterne? De sadister, der tidligere havde pisket og spanket hendes fyldige bryster, havde i det mindste FORSØGT at undgå vorterne. Men HAN ville ikke skåne hende.

Ville der overhovedet blive nydelse for hende? Eller kun den nydelse, som hun dog altid fik fra ondskabsfuld mishandling fra en sadists side.

Så ramte det første slag hendes bryster. Et mere. Og nok et. De kom i meget hurtig rækkefølge.

Painmaddy stivnede. Prøvede at berede sig på flænsende smerter. Der gik sekunder, før hun fattede, hvad der skete. Slagene smertede slet ikke. Ikke den mindste smule. Manden brugte en ufattelig mild flogger, der blidt kælede med hendes bryster. Hun var vildt overrasket. Og glad. Han ville tilsyneladende bygge smerterne op, så hun kunne vokse med dem. Så ville det blive fantastisk. Hun ville gøre alt for at være en god masochist for Ham. Tåle alt.

Hun smilede indvendigt. Bundet og uden stopord havde hun jo intet at sige om de ting. Men alligevel var hun fast besluttet på at gøre alt for at give Kaptajnen lov til at udleve sin fulde sadisme på hendes forsvarsløse krop.

De første 20 slag fulgte hurtigt efter hinanden. En let ruskindsflogger kælede med de pragtfulde bryster. Det gav hende jo ikke engang smerte nok til at vække de første endorfiner. Men han elskede denne blide opstart. Så tog han en anden flogger af samme materiale. Men tykkelsen på snerterne var større. Antallet også. Så pakken af snerter vejede vel 5 gange mere end den første. Og allerede ved det første slag, nød han synet af, at brystet blev trykket fladt under vægten af slaget.

Den halvt liggende masochist mærkede med det samme forskellen. Hun nød det tungere slag mod brysterne. Og ruskindsmaterialet var stadigt så blødt, at slaget ikke voldte nogen sviende smerte. KUN nydelse fra at blive ramt så tungt. Denne gang ventede Kaptajnen lidt mellem hvert slag. Men Han blev ved meget længe. Hun talte ikke slagene, men måske 50? Hun stønnede højt af nydelse.

Painmaddy lå med et lille smil om munden. Han kunne ikke tvivle på hendes nydelse. Og det passede ham fint. Kunne smerterne og endorfinerne danse opad, mens sessionen udviklede sig, ville hans masochist få fantastisk nydelse af legen. I det mindste indtil smerterne helt tog over. Og til den tid havde han andre planer.

Painmaddy nød det helt vildt. De tunge slag på hendes bryster, helt uden rigtige smerter, og den trykkende følelse af dildoerne i røven og fissen. Orgasmen MÅTTE snart komme. Kun den manglede. Men den ustoppelige kløe i hendes fisse var til gengæld ved at få hende til at græde. Hvorfor var Kaptajnen så nådesløs på det område, når Han var så mild og venlig med slagene?

”Så prøver vi en ægte læderflogger. Den vil bide lidt.” Kaptajnen havde taget en flogger med firkantede lædersnerter. Den kunne både afsætte mærker og forvolde smerter, vidste han. På brystvorterne ville den gøre frygteligt ondt. Og det ønskede han ikke endnu. Men han stolede på, at han kunne ramme brystet ovenfor vorterne hver gang. Området under var for lille, i den stilling hun lå i. det kunne få en omgang, når han begyndte med spanskrørene.

Allerede ved det første slag for Painmaddy sammen og gispede. Det var en hel anden smerte. Heldigvis tillod Kaptajnen hende at samle sig og suge smerten ind, før Han slog igen. Allerede efter 5 slag var brystet ømt. Og hun gættede på, at det var meget rødt.

Hendes ansigt viste ham, at hun nu rigtigt kæmpede med smerten. Kæmpede for at optage den og forvandle bølgerne af smerte til nydelse. Hun var dejlig let at læse, og han fandt ind i en rytme, som helt passede til masochisten. Hvor hun helt havde tabt fornemmelsen af antallet af slag, talte han omhyggeligt. Efter 25 træffere kunne han tilfreds konstatere, at ikke en eneste gang var selve de strittende vorter ramt. Men fra en lige linje, der tydeligt berørte areolerne, og hele vejen ind til kroppen over brysterne var alt mørkerødt. Men der manglede helt de ophovnede linjer, han elskede så højt.

Det skulle dog nok komme. Og han var rigtigt glad for, at hans masochist havde haft evnen til at opsuge smerterne. Dette ville nok gøre, at hun kunne tåle endnu mere, end hvad han på forhånd havde regnet med.

Lukket inde i mørket, følte Painmaddy smerterne så intenst. Og nød dem mere, end hun kunne huske hun havde nydt noget andet nogensinde. Gid dette aldrig ophørte. Bare Kaptajnen nu ville bruge dildoerne, der sådan udspilede hendes huller. Så ville hun være i himlen.

Kaptajnen tog et nyt slagredskab. Også dette var købt ved Dan Lei. Fra håndtaget gik 3 overlappende, tykke og brede læderstykker 60 cm frem. Som en gigantisk slapper. Den var så tung. Selvfølgeligt var den lavet til slag på røven. Men denne masochist havde store, kødfulde bryster. Hun ville nok kunne tåle slagene? Det skulle i hvert fald prøves. Hans pik dunkede så meget, at den hoppede op og ned i takt med hjerteslagene.

Han slog kun med halv kraft. Midt på brysterne. Maste dem flade og ramte selvfølgeligt vorterne hver gang. Det kunne ikke undgås med det redskab. Han hørte hende gispe, som om han havde slået luften ud af hende.

Kaptajnen måtte vente lidt. For hun var tydeligvis slet ikke klar.

For masochisten kom det tunge slag som et chok. Det maste hendes følsomme bryster helt sammen. Og afbrød et mikrosekund hendes vejrtrækning. Hvad slog Han dog med? Hun kæmpede for at blive klar til det næste slag. Hvor var det dejligt, at Han gav hende tid til at samle sig. Hun syntes allerede, at Han læste hende bedre, end alle de øvrige sadister, hun havde mødt. Hun næsten elskede Ham. Myndig, sadistisk, men også empatisk og dygtig. Og sikken en session det var ved at udvikle sig til. Alene de skræmmende og ulækre, men samtidigt så ophidsende, omgivelser var fantastiske. Safterne drev fra hende. Der måtte ligge en sø lige foran stolen. Hun var så våd, at hun følte, hun kunne tage en elefantpik. Gid der var en elefant, der ville kneppe hende.

Så kom det næste slag. Denne gang var hun klar, og snart dansede de dansen igen. Hun gispede hver gang på grund af de tunge slag, og kæmpede med den dobbelte virkning af dem. De tunge slag, der hver gang maste hendes spændte bryster fuldstændigt, efterlod jo en dejlig, dyb smerte. Den form for smerte, der var klart lettest at omforme til seksuel fryd. Men hendes ømme brystvorter, som Herren hidtil havde skånet, blev nu ramt stenhårdt i hvert slag. Hun gispede af smerte.

Det var så svært at udholde. Men Painmaddy VILLE udholde det. Hun ville imponere sin Herre, som hun knapt kendte endnu.

Slagene blev ved og ved, og nu kom der kvalte smertelyde som følge af hvert af de hårde, tunge slag.

Sadisten nød følelsen af at slå så hårdt på de dejlige og fuldstændigt forsvarsløse patter. Hans pik var ved at sprænges af liderlighed. Ud fra sine egne lyster, kunne han blive ved i al evighed. Men for at hans plan skulle komme op at køre, havde han brug for, at masochisten nu blev udsat for smerter, som føltes meget værre for hende. De skarpe hudsmerter fra spanskrør, tynde canes eller fra en single tail pisk. Hans sadistiske ophidselse steg yderligere ved tanken. Efter næsten uendeligt mange, tunge slag, lagde han det flotte redskab fra sig.

Halvt liggende i sine stramme bånd gispede masochisten efter luft. Hendes brystvorter gjorde så forfærdeligt ondt. Som om der var ild i dem. Smerter fra de øvrige dele af brysterne kunne hun ikke føle.

”Kender du denne følelse, slavinde?” Kaptajnen lod et dejligt fleksibelt spanskrør af rattan svirpe ned over hendes mave.

”Ja, Herre,” kom det omgående. ”Det må være et spanskrør.”

”Ganske rigtigt, slavinde. Og det betyder, at forberedelserne er forbi. Nu begynder ilddansen. Du vil vride dig af smerte, indtil jeg får ondt af dig.” Han grinede højt. ”Og tror du faktisk, at jeg nogensinde får det?”

Hendes Herre havde jo faktisk været skånsom. Havde ikke ramt brystvorterne, før nu med det seneste redskab, hvor det jo nok havde været umuligt at undgå. Og han havde så fint tilpasset slagrytmen til den rytme, hun kunne klare. Hvorfor var han nu så truende? Hun kendte særdeles godt de brændende smerter fra hårde spanskrør. Ikke de allerværste smerter. Men hårde nok alligevel. Hun smilede lidt. Nu ville der i hvert fald komme farve, striber og ophovnede områder på hendes bryster. Det kunne slet ikke undgås. Og hun var ikke i tvivl om, at dette var mellem de ting, hendes Sadist ønskede allermest. Hun ønskede helt vildt at behage denne mægtige Mand.

Han kælede lidt for patterne. De var mørkerøde. Med enkelte blodsudtrækninger. Begge vorter blødte. Dog var hele området under brystvorterne helt uden mærker. Han havde ikke kunnet ramme der med floggerne. Ikke når han ønskede at skåne brystvorterne. Men det skulle der i den grad ændres på nu.

Med et præcist, hårdt svirp ramte han begge bryster nedefra. Dejligt at hun var bundet, så hun lænede sig så meget tilbage. Det gjorde det rimeligt let at ramme det ekstra følsomme område længst nede på brysterne.

Painmaddy havde jo forberedt sig på slaget. Men ikke på, hvor det ramte. Hun var SÅ MEGET mere følsom der. Hun klynkede højt, og rykkede voldsomt i sine reb.

Sadisten lod smerten synke ind hos den bundne kvinde. Men så ramte det næste slag. Ondskabsfuldt lagde han slaget præcist oveni det første. Han var en sand mester med spanskrøret, og ramte altid præcist som han ville. Og han vidste udmærket, hvor meget mere ondt det gjorde, når et slagmærke blev ramt så præcist. Samtidigt med at det virkeligt skadede huden og satte voldsomme mærker. Slaget trak endda lidt blod.

Denne gang skreg kvinden. Smerten brændte grusomt. Helt ufatteligt havde sadisten ramt lige oven i det første mærke. Det andet slag gjorde 10 gange så ondt. Hun hulkede og vred sig. Kunne ikke gøre sig klar til at modtage flere slag. Kunne han finde på at ramme der igen? Eller på de ødelagte brystvorter? Begge steder ville smerterne være fuldstændigt nervesønderrivende.

”Tag dig sammen, tøs. Du opfører dig uværdigt. Vis, du er en erfaren og stærk masochist. Sug smerten ind, og byd den velkommen som din ven. Lykkes du ikke med det, vil de næste timer blive et evigt helvede for dig.”

Under blindfolded løb tårerne ud af masochistens øjne. Hun kunne ikke holde dem tilbage. Men hun forstod, at hendes stærkt sadistiske Herre havde ret. Under alle omstændigheder ville det blive hårdt. Grusomt hårdt. Men lykkedes det hende ikke at danse smertedansen i samarbejde med Herren, ville det blive ren lidelse. Hun trak vejret dybt.

Hans næste slag lå få millimeter under de 2 første. Der var næsten ikke uskadt hud mellem de 2 slaglinjer. Igen klynkede hun højt. Og længe. Taknemmeligt konstaterede hu, at Herren stadigt udviste tålmodighed. Slaget havde ramt SÅ tæt på de to første. Sigtede sadisten der hver gang? Og Han havde været lige ved at ramme. Han kunne skære huden over, hvis dette fortsatte, tænkte hun skræmt.

Med sit mest sadistiske smil sigtede Kaptajnen igen omhyggeligt. Og det fjerde slag landede med uhyggelig præcision oven i striben fra slag 3.

Nu skreg Painmaddy skingert og vildt. Det var umuligt at udholde på den følsomme hud under brysterne. Hun skreg igen og igen, og bed sig hårdt i underlæben. Den salte smag af blod fyldte hendes mund.

Kaptajn Bligh var høj på hendes smerter. Det frydede ham, at slagene ramte så præcist. Og udløste den tilsigtede reaktion. Men den flænsede læbe var ikke tilsigtet.

”Du får en gag i munden igen. Det bid i underlæben gør ikke så meget. Men det ville være slemt, hvis du bed din tungespids af.”

Svimmel af smerte følte den hjælpeløse kvinde, at hendes mund blev tvunget op, og an gag blev presset ind. I det mindste tvang denne ikke munden op, så vildt som den første. Og den var dejligt blød.

Men hun følte det, som om hendes bryster lå på brændende kul

Slagene fortsatte. Og næsten hver gang lykkedes det Kaptajnen at sætte det andet slag i serien i slagmærket fra det første. Painmaddy KUNNE ikke suge smerterne ind længere. Hun kunne kun skrige som et slagtet dyr. Dog var hun klar nok i hovedet, til at hun opdagede, at slagenes placering slet ikke var tilfældige. Herren lagde dem 2 og 2. Hans evne til at slå med et spanskrør var enestående. Midt i et helvede af smerter, følte hun en dyb taknemmelighed over, at en så fremragende Sadist havde modtaget hende.

Undersiden af brysterne var snart fuldstændigt dækket med stærkt ophovnede, blødende striber. Og slavinden KUNNE ikke længere indgå i legen. Hun skreg og skreg. Snottet løb ud af næsen på hende, og han vidste, at hendes øjne flød over af tårer under øjnenes dække. Han var svimmel af ophidselse, og lod 5 ekstra hårde slag ramme det allerede ødelagte område i hurtig rækkefølge. Hendes skrig lød ikke menneskelige.

Sadisten tillod nu sin masochist at hvile og samle sig. Hun skulle jo udholde så mange flere smerter, før han var færdig med hende.

Efter lang tid kunne hun tænke. Og tale. Nogenlunde forståeligt gennem denne mindre gag.

”Nåde Herre. Nåde. Jeg KAN ikke udholde mere. Jeg tror jeg dør, hvis Herren slår mig igen på den måde. Nåde. Nåde.” Hun hulkede ukontrollabelt.

”Tidligere tiggede du om en orgasme. Nu tigger du om at undgå resten af smerterne. Jeg er forvirret. Tror slavinden, at hun kan bestemme sådan noget? Og hvilken af delene ønsker du dig for resten mest?” Hans stemme var kold. Som om hendes gråd og fortvivlelse ikke påvirkede ham.

Painmaddy forsøgte at stoppe sin gråd. Længslen efter orgasme var helt forsvundet. Den vanvittige kløe i fissen var væk. ”At undgå smerterne, Herre. Absolut det, Herre.”

Kaptajnen grinede højt. ”Du ER bare uheldig. For jeg giver dig lov til at få orgasmer nu.”

I samme sekund begyndte dildoen i hendes helt udblokkede røvhul at vibrere.

Hendes smerter i brysterne forsvandt ikke. Men opmærksomhed blev trukket ind i hendes røv. Det føltes dejligt, og indefra pirrede den gigantiske vibrator også fissen. Hendes klynken blev blandet med en stønnen af nydelse.

Smilende trykkede Kaptajnen på en ny knap, og butt pluggens stødende bevægelser begyndte. Pigen blev faktisk røvpulet af en vibrator i overstørrelse.

Nu stønnede den bundne kvinde højt. Frembragte nogle små klynk. Hendes kogende liderlighed var ekstrem tydelig. Hun KUNNE ikke koncentrere sig om brysterne og de frygtelige smerter der. Hendes sammensparede liderlighed tvang alle følelser ned i den dampende fisse og det misbrugte røvhul. Og igen begyndte hun at spænde op, i forventning om orgasme. Ville Han pine hende ved igen at nægte hende orgasme?

Svaret fik hun omgående, da dildoen i hendes fisse begyndte at kneppe hende. Og vibrere. Han havde indstillet kneppemaskinen til at kneppe hende voldsomt. Og lod vibrationerne være kraftige. Stråler af væske skød ud af hendes fisse.

Normalt fik Painmaddy ikke sprøjteorgasmer. Men her skete det. Og den blev bare ved og ved. Gulvet foran hende var dækket af væske. Hun skreg de vilde orgasmer ud, som bare fortsatte og fortsatte, idet hendes Herre på ingen måde tænkte på at stoppe pirringerne. Hun kom og kom.
Historien fortsætter under reklamen

Længe nød Kaptajnen det vidunderlige syn. Men orgasmerne havde gjort deres gavn. Han slukkede for begge dildoer.

Læs næste afsnit