Vinderne rejste hjem med en million, taberne rejste hjem uden testikler.

Drengen Kit Carson klarede fire omgange af Boy Hunting Reality Show, men så mødte han jægeren Joe Cassidy . . .

Forfatter: Carulli

Indledning

For nogle år siden introducerede TV et program som hed Boy Hunting Reality Show. Det gik ud på følgende: To hold, Jægerne og Byttet, dystede mod hinanden i en uge. Jægerne var mænd udrustet med lette geværer der afskød pile som kunne bedøve byttet. Byttet var drenge i alderen 10 til 14 år. Boy Hunting Reality Show blev afholdt i et naturreservat med elektronisk bevogtede grænser, og drengene fik en dags forspring til at gemme sig i skoven. Chancerne for at klare hele ugen var gode, og præmierne var store, men konsekvenserne ved at blive fanget var også store, for de fangne drenge blev vist nøgne frem i TV og derpå kastreret. Jægerne modtog de afskårne kønsdele som trofæ.

Kapitel 1

Den mest berømte deltager i Boy Hunting var – for en tid – drengen Kit Carson, som hurtigt fik kælenavnet Billy the Kid. Kun lige fyldt ti år meldte han sig første gang til Boy Hunting. Han var en smuk, bange knægt med lyst hår og lys stemme, og bookmakerne gav ham ikke mange chancer, men mente han ville blive den første som mistede sine kønsdele til en jæger.

Men sådan gik det ikke. Da ugen var gået, vandrede Kit smilende ind i TV-studiet, lige så køn og sexet som da han en uge tidligere var løbet ud i skoven sammen med 39 andre drenge. Han havde undgået alle jægerne og kunne rejse hjem med en million kroner og sine kønsdele i behold.

I sladderpressen blev der gisnet en del om Kits kønsdele uden at nogen dog vidste noget konkret, og mange følte sig narret – især dem som havde tabt penge ved at spille på at Kit ville blive kastreret. Men de fleste lykønskede ham, omend erfarne iagttagere anså det for rent held, at han havde klaret sig; netop den slags uforudsigelige nedslag af held som gjorde Boy Hunting så spændende.

Seks tabende drenge blev vist frem i TV og kastreret.
Historien fortsætter under reklamen

Kapitel 2

Ved det næste Boy Hunting Reality Show tre måneder senere meldte Kit Carson sig igen. Det var aldrig før sket at en dreng havde meldt sig to gange, men også denne gang vendte Kit tilbage fra skoven lige så smilende som første gang, og de få modige spillere som havde troet på ham, tjente store beløb.

Selv om Kit nu var rig meldte han sig alligevel tredje gang – og klarede sig. Han begyndte at få fans, mest drenge på hans egen alder der elskede, at Kit narrede de erfarne jægere. De havde hans billede på væggen, og mange af dem meldte sig til Boy Hunting, der som følge af Kits berømmelse aldrig manglede deltagere.

Så meldte Kit sig for fjerde gang.
“Det er ikke for pengene,” forklarede han til pressen. “Jeg kan lide spændingen ved jagten lige så meget som jægerne.”
Kit talte sandt. Han var ganske vist panisk ved tanken om at blive fanget. Tanken fik ham til at dirre af skræk når han lå vågen om natten i skoven og ventede på daggry. Men fordi han var en rigtig dreng trods sit barnlige udseende, elskede han spændingen.

For at give drengene mulighed for at samle kræfter under jagten blev jagten indstillet hver aften ved solnedgang og først genoptaget næste morgen, og om natten samledes de drenge som ikke var blevet fanget i løbet af dagen, i små grupper på hemmelige steder.

En nat voldtog en ældre dreng Kit. Kit blev liderlig af det. Herefter skete det flere gange at de store drenge voldtog Kit.
Da Kit havde vundet fjerde gang, meddelte han at han også ville stille op femte gang. Alle jægerne havde nu lille Kits testikler øverst på deres hitliste og ville gøre hvad som helst for at hjembringe trofæet. Desuden ville de gerne sætte deres personlige brændemærke på den frække lille fyrs inderlår og ved samme lejlighed teste om hans numsehul kunne klare en ordentlig jægerpik. Begge dele var nemlig tilladt i følge reglerne.

Kapitel 3

I femte runde af Boy Hunting Reality Show blev Kit fanget. Denne gang viste TV-billederne ikke en sejrsstolt Kit, men en meget bange lille dreng med strimer af tårer ned ad kinderne og forrevet tøj – dels som følge af opholdet i skoven, dels som følge af den behandling han var blevet udsat for af jægeren der havde fanget ham. Men der var almindelig enighed om at Kit på en måde var endnu kønnere i rollen som taber. Sammen med fire andre uheldige drenge blev han indsat i et bur hvor de afventede den TV-transmitterede kastration som skulle finde sted næste dag. Det så ud til at alle der havde drømt om at se Kit blive kastreret og hans små kønsdele vist frem på TV, omsider ville få deres ønske opfyldt.

Den dygtige – eller heldige – jæger der havde nedlagt Kit, hed Joe Cassidy. Til daglig drev han en svinefarm i Vestjylland hvor han også havde to døtre på Kits alder, som ivrigt fulgte med i alle afsnit af Boy Hunting.

Journalisterne flokkedes om Joe Cassidy for at høre hans fortælling.

“Jo, ser I,” forklarede Joe på drævende jysk, “det drejer sig om tålmodighed. Det ved vi ovre i Jylland. Og stædighed. Jeg havde slået lejr ved bækken og ventet i flere dage, da der endelig skete noget. Det var kun lidt raslen i bladene. Jeg listede nærmere, og der var han sgu, en lille tørstig fyr, ja faktisk så jeg kun en hånd komme frem under en busk og række efter vandet. Men en hånd er en hånd, så jeg fyrede. Ja, jeg vidste jo ikke at det var Billy the Kit, før jeg fik ham drejet rundt og set ordentligt på ham. Men det var sgu ham; den store gevinst.

“Hvad så Joe, voldtog du ham?”
“Jov da, men ikke lige med samme. Jeg syntes jo at knægten trængte til lidt opdragelse først.”
“Men du klædte ham af?”
“Jov da.”
“Der har været en del gætterier omkring Kit Carson seksuelle modenhed, kan du sige noget om det?”
“Han er jo rigtignok en køn lille størrelse, det må man lade ham. Og Livlig! Han flæbede som en hel flok pigebørn. Sagde noget om at det var synd for ham og den slags.”
“Men er han kønsmoden?

“Ikke helt. Men han er fyldig når man tager hans alder i betragtning, og hans nødder er næsten modne.”
“Du undersøgte dem?
“Naturligvis.”
“Hvad så bagefter?”
“Rolig, I skriverkarle er altid så hurtige. Det er jo ikke første gang jeg er med i Boy Hunting og har nedlagt en knægt, jeg plejer at lære dem lidt jyske manerer på min egen måde. Jeg hængte ham op i bagbenene lige som vi gør med grisene hjemme på gården. Vent lidt, jeg har det på video med lyd og det hele, pigerne derhjemme elsker den slags. De er vilde med med Billy the Kit.”

Joe Cassidy fiskede sit videokamera frem. Journalisterne bøjede sig ivrigt frem, og TV-kameraerne zoomede ind over Joes skulder (Joes video indbragte ham senere en formue og lå øverst på hitlisterne i flere uger).

Scenen var Joes lejrplads i en lille lysning i skoven med et lejrbål. Man kunne høre bålet knitre. To små træer stod med et par meters afstand og mellem træerne hang Kit Carson med hovedet nedad. Han havde hænderne bundet på ryggen og remme om anklerne holdt hans fødder til hver sit træ. Kit vred hovedet fra side til side en halv meter over græsset. Han var nøgen. Nu kunne alle ved selvsyn se hvor seksuelt udviklet Kit var. Han havde ingen kønshår, men hans nosser bulede pænt op, rynkede og faste. Pikken pegede ned mod Kits ansigt, og det lod til at han havde erektion. Kit var rød i hovedet, det lyse hår bølgede om hans ansigt. Han græd.

“Please, lad mig slippe, please,” pep han højt nok til at alle TV-kiggere i hele landet kunne høre det. Kits fjender frydede sig.

Joe kom ind i billedet med en læderrem. Han gik om bag Kit og SÅ svingede Kit! Han hylede mens Joe spankede ham godt og grundigt: I numsen (Kit havde en fræk lille drengerøv), på lårenes bagside så remmen snoede sig om Kits lår, og til slut på inderlårene tæt på Kits kønsdele. Det var en meget seriøs spanking og Joes raffinementer med spidsen af læderremmen blev fulgt af mange udbrud rundt om hos TV-kiggerne: “Wauw”, “den sved”, “tættere på” – og mere af samme slags. Det var svært at tage blikket fra Kits kønsdele som dansede i takt med læderremmen. Joe gav seerne fuld valuta for licensen (ved de efterfølgende Boy Hunting Reality Shows blev det almindeligt at jægerne også piskede drengenes kønsdele, men i virkeligheden var det smartere at vente så de ikke blev følelsesløse for tidligt. Og Joe var smart. Meget smartere end man skulle tro ud fra hans sindige jyske opførsel.)

Et pragtbillede tonede frem da Joe stillede sig i positur ved siden af Kit med et fast greb greb om Kits nosser med den ene hånd mens han vinkede med den anden hånd til kameraet. Det blev et klassisk trofæbillede som andre jægere senere efterlignede.
Historien fortsætter under reklamen

Kapitel 4

Et stykke tid skete der ikke ret meget på Joes video. Joe gik lidt frem og tilbage, ordnede forskellige småting, hentede brænde, lavede mad og spiste. Men imens hang Kit mellem træerne og skiftevis græd og tiggede om at blive sluppet fri uden at Joe tog notits af ham. Dette lille raffinement, blev også hurtigt kopieret af andre jægere.

Det var næsten mørkt inden Joe igen nærmede sig Kit. Han flyttede videokameraet tættere på så man fik et billede af Kit skråt fra siden. Joe lagde et brændjern ind i bålet. Nu skulle Kit brændemærkes.

Joe satte sig på knæ foran Kit og åbnede sine bukser så hans pik sprang frem. Det var en jægerpik som Joe ikke behøvede at skamme sig over. Den var i hopla, kunne man se. Joe styrede pikhovedet hen til Kits læber.

“Så knægt, åbn munden, den fyr her skal slikkes.”
Kit kneb læberne fast sammen.
“Du er en dum lille knægt med dårlige manerer.”

Joe holdt pikken i stilling mens han strøg Kit på inderlåret med to solide fingre. Joes fingre cirklede om Kits nosser, vippede dem fra side til side og kradsede dem sindigt. Han skilte Kits baller og kildede rundt om numsehullet med langsomme bevægelser. Nu var der ingen tvivl om at Kit havde en fræk lille stivert. Han udstødte nogle lyde næsten som en mus og vred sig på en fantastisk sød måde der afslørede hans liderlighed for alle, der fulgte med på TV.

Joe tog jernet fra bålet. Man kunne læse bogstaverne JC i spejlvendt udgave i enden af det glødende jern. Joe viste det til Kit. Derpå nærmede han brændjernet til Kits nosser som han holdt i et fast greb. Kit rykkede angst da han følte varmen, men Joe holdt fast.

“Jeg kan stadig ikke mærke noget, knægt.”
Brændjernet kom tættere på Kits nosser.
Kit åbnede munden og tog Joes pikhovede mellem læberne. Han slikkede ivrigt.
“Det var bedre, knægt,” brummede Joe, “du er en rigtigt lille pikslikker.”

Joe flyttede ikke brændjernet, men holdt det stenroligt en centimeter fra Kits nosser. Han stødte underlivet frem og sprøjtede en ladning ind i munden på Kit så det drev ned ad hans mundvige. Kit gispede halvkvalt, indtil Joe trak sig ud.

“Men du slipper ikke for mit navn, knægt. ”

Med sikker hånd trykkede Joe det glødende jern mod Kits nosser. Det frembragte en sydende lyd og et skrig fra Kit som fik hans fans til holde sig for ørerne og hans fjender til at ejakulere foran TV-apparaterne. Røg steg op indtil Joe fjernede jernet. JC stod der skrevet på Kit nosser. Joe Cassidy havde mærket sit bytte, men var venlig nok til også at hælde en spand koldt vand over sit nye navnetræk.

Videoen sluttede. Ingen andre end Joe og Kit vidste imidlertid at i det øjeblik Joe pressede det glødende jern mod Kits nosser, sprøjtede Kit tykt og hvidt ned ad maven på sig selv. Tilfældigvis havde Joes arm dækket for kameraet, og Joe nævnte det ikke for journalisterne.

Senere blev Kit interviewet. Han benægtede at han havde haft erektion og hævdede det måtte være en fejl ved videoen på grund af tusmørket samt at han hadede Joe Cassidy.

Kapitel 4

Men Kit løj om begge dele; han havde haft erektion og endda ejakuleret da Joe brændemærkede ham, og han hadede ikke Joe Cassidy. Inden Joe ydmygede Kity over for hele nationen havde Joe nemlig allerede haft sin vilje med ham. Han havde klædt Kit af og bundet ham over en væltet træstamme med enden i vejret. Derpå havde han spanket ham. Ikke særlig hårdt, kun sådan at Kit forstod at Joe var in charge – og ikke Kit.
Efter spankingen havde Joe talt venligt til Kit og spurgt om de andre drenge havde bollet ham. Det havde Kit indrømmet, men sagt at drengene havde været grove og dumme.

“Hmm,” havde Joe svaret, “du er såmænd en sød knægt, nu skal jeg vise dig hvordan man voldtager små drenge på den rigtige måde.”
Joe havde spredt Kits baller og kildet ham omkring numsehullet. Han havde ikke været voldsom, men havde brummet søde ord til Kit med sin dybe voksne stemme, så Kit til sin overraskelse var blevet mer og mer liderlig. Selv om han vidste hvad Joe var i færd med, kunne han ikke stå imod. Da Joe satte sit pikhovede mod Kits numsehul havde Kit skubbet enden op mod Joe så meget han kunne. Joe var trængt forsigtigt ind, og Kit havde klemt sammen om Joes pik. Joe havde brummet i hans øre: “Godt knægt, du er en sød lille tøs.”

Uden at røre Kits stivert der vippede i luften havde Joe nulret Kits testikler på en måde så Kit var overbevist om, at Joe var i færd med kastrere ham. Tanken om at blive voldtaget og samtidig kastreret af en voksen mand havde givet ham en fantastisk følelse af lykke.

Joe ville godt have kastreret Kit med det samme, men det var imod reglerne. Kit skulle først kastreres den næste dag sammen med de andre tabere. Joe havde i stedet hængt ham op mellem de to træer og arrangeret den TV-transmitterede brændemærkning.
Men Joe havde en hemmelig plan (husk at Joe var en klog jyde).

Kapitel 5

Da TV næste morgen gjorde klar til den store finale, var buret med de fangne drenge tomt! Eller næsten tomt. Den eneste person i buret var nattevagten. Han havde en bedøvelsespil siddende i låret. Da han kom til bevidsthed, fortalte han at Kit om natten havde tigget om at få en smule vand. Vagten, som var en uerfaren tekniker fra TV-holdet, var gået ind til drengene med en flaske vand. Da han vendte ryggen til havde Kit stukket ham med pilen. Ingen kunne forklare hvordan Kit havde fået fat i en ubrugt bedøvelsespil.

Dagen efter flugten vendte de fire befriede drenge tilbage – nu som vindere, men uden Kit. Man antog at Kit havde gemt sig for ikke at skulle svare på flere spørgsmål.

Den femte udgave af Boy Hunting blev derfor en skuffelse for TV-seerne og en katastrofe for TV-selskabet, da der for første gang i programmets historie ikke kunne vises nogen kastrationer, men det blev naturligvis en succes for drengene og deres fans.

Kapitel 6

Kit meldte sig ikke mere til Boy Hunting Reality. Iagttagere antog at han var blevet alvorligt forskrækket og derfor havde trukket sig tilbage. Men i virkeligheden var det alt sammen en følge af Joes plan.

Vis man to måneder senere besøgte Joe Cassidy kunne man nemlig se Kits kønsorganer på trofæbrættet over Joes kamin. Pikken var erigeret og forhuden trukket tilbage så pikhovedet strittede frem.

Foruden JC på nosserne stod der nu MC og AC på hver side af pikhovedet. Det betød Mary Cassidy og Anne Cassidy, som var navnene på Joes to døtre. Det var gået således til: Da vagten var gået ind til Kit med vand havde Joe Cassidy ventet skjult i buskene med sit våben parat, og det var i virkeligheden Joe som havde skudt vagten med en bedøvelsespil. Da drengene stak af, havde Joe også skudt Kit. Derefter havde han båret Kit tilbage til sin lejr i skoven. På den måde forsvandt Kit.

Tilbage på gården i Vestjylland hængte Joe Kit op i grisestalden og kaldte på sine døtre. “Jeg har en overraskelse til jer,” sagde han, “ude i grisestalden.”

“Daddy! Det er jo Kit Carson!” jublede pigerne, da de så hvad der hang under bjælken.
“Værsgo,” brummede Joe. “han er til jer.”

Pigerne dansede om Kit, og nu oplevede han hvordan det var at hænge med hovedet nedad i en vestjysk svinestald og blive klædt af af to elleveårige piger som havde lært af deres far hvordan man kastrerer smågrise.

Pigerne havde deres egne brændjern, og da Joe igen legede med Kits numsehul så hans pik voksede til fuld drengestørrelse stod pigerne parate med de glødende jern. Det spruttede og røg da Kits pikhoved blev navngivet.

“Nu er han vores,” lo pigerne.
“Rigtigt piger,” sagde Joe, “lad os få trofæet skåret af.”
For en sikkerheds skyld skar de også nogle andre ting af.

Senere dukkede Kit Carson op på en landevej i det nordlige Sverige, men politiet gjorde ikke meget ud af sagen, og de fleste mente at Kit selv var skyld i sin skæbne.

Kit kunne ikke fortælle hvad der var sket, for han havde ikke nogen tunge at tale med. Den havde pigerne nemlig skåret af. Kit kunne heller ikke pege på fotografier for det sidste han havde set af denne verden var den skarpslebne kant af en teske som pigerne havde brugt til at grave hans øjne ud med.

Sådan endte Boy Hunting Reality Show for Kit Carson.
Historien fortsætter under reklamen

Næste sommer tog Joe igen afsted til Boy Hunting. Der var allerede kommet nye helte. Mary og Anne var vilde med en tolv-årig rødhåret dreng ved navn Bieber, som pralede af at han kunne slå en gammel rekord, som vist nok var sat af en svensk dreng, der vist nok hed Billy Karlson. Pigerne plagede Joe om at måtte få Bieber, og Joe lovede at gøre sit bedste.

2 kommentarer

1. Anonym

   27/01/2019 kl 11:12

   En fantasi og kategori for sig selv, herlig morbid humor og top godt skrevet

   1+

   Besvar kommentar
2. Anonym

   26/01/2019 kl 17:09

   ? genialt! ? And go get him, Joe!!!

   1+

   Besvar kommentar