gratis dating sexdating

Sex med Sofie

“Galopbanen var henlagt i mørke. Enkelte lamper oplyste loungerne og tribunebygningerne og kastede en smule lys ud over pladsen og banen..”

Forfatter: Læsehæsten

Jeg kørte fra Helsingørmotorvejen ved Lyngby og tog den skarpe runding af afkørslen med vanlig halvhøj fart. Da min sølvgrå karret havde afsluttet den asfalterede halvcirkel og havde passeret det hvide byskilt påmalet ”Storkøbenhavn”, havde jeg nær lagt mig i den forkerte bane inden det følgende T-kryds.

Sædvanligvis, når jeg rejste af denne rute, lå min destination lige over på den anden side af broen over den brede motorvej, jeg lige havde forladt. Det skete med jævne mellemrum, at jeg i arbejdsøjemed besøgte Danmarks Tekniske Universitet, hvor jeg agerede en slags brobygger mellem industrien og den akademiske verden. Det værende for at deltage i netværksmøder, projektsamarbejder eller styregruppemøder, og andre gange for at høre om ny forskning og fremstød inden for mit fag.

Det var klart det sidste, der tiltalte mig mest. Hvor gavnligt det end var at udveksle visitkort, projektplaner og budgetudkast, så var det i mødet med de nye, unge forskere og deres spændende opdagelser, at jeg nød mine besøg hos DTU mest.

Som oftest var det præsentationer af forskningsresultater eller afhandlinger, hvor de friske og entusiastiske studerende fik lejlighed til at demonstrere deres ekspertise og koge flere års studier og laboratoriearbejde ned til en PowerPoint-præsentation af 30-45 minutters varighed. Sjældnere var det i stedet mig, der skulle på podiet, og fortælle om min arbejdsgivers nye banebrydende produkter eller revolutionerende metoder i produktionen af disse.

For måske 30 år siden ville mit publikum formentlig have været overrepræsenteret af professorer, adjunkter, forskere og studerende – langt størstedelen af dem hankøn – men nu til dags er kønsfordelingen mere ligeligt distribueret. I hvert fald inden for kemi, sundhedsvidenskab og biotek, hvor fysik og datateknologi fortsat ikke ligefrem lokker mange af det smukke køn til.

Det var derfor ikke blot en faglig fryd at møde spørgelystne og engagerede studerende efter et foredrag om optimerede renhedsudbytter og affinitetskromatografi, og personligt smitter engagementet noget mere, hvis det er en ung studine, der kommer og stiller spørgsmål, frem for hvis det er en fyr.
Diskriminerende? Muligvis, men det tager jeg mig ikke så meget af. Der var én gang, hvor jeg besøgte DTU for at fortælle de studerende om mulighederne for at samarbejde med min arbejdsgiver som et led i deres studier, hvor min skjulte dagsorden var at finde en egnet studerende samme dag, der kunne indgå i et studierelateret projekt efter sommerferien.

Fagligt var der mange, der var kvalificerede, men det var en ung pige på tredjesidste semester i biomedicin, der fangede min interesse. Jeg faldt i snak med hende efter spørgerunden til min præsentation, tilbød hende en kop the og endte med at give hende et lift hjem fra universitetet. Lad mig blot sige, at ”kemien var god”, og at hun endte med at blive en del af et super spændende projekt i én af vores R&D afdelinger, men det er en anden historie.

Jeg nåede i sidste øjeblik at vælge svingbanen til venstre i T-krydset, så jeg i stedet for at køre over til DTU, rejste den modsatte vej, mod øst, og ud gennem det fredfyldte og skovrige Klampenborg.

Her klokken halv syv om aftenen på en råkold dag i slutningen af februar eksploderede solnedgangen i et blændende farveinferno i mit bakspejl, mens de blege, forfrosne grene og blade på træerne på begge sider af vejen maledes og reflekterede det gulorange skær. Det var nærmest som at passere gennem en gylden port til en magisk verden, og inden længe dækkede træerne omkring mig for solens stråler, så mine omgivelser skiftede fra varm orange til isnende lyseblå.
Jeg fandt et sted at parkere og krydsede vejen til indgangspartiet. Solens allersidste stråler slap netop tagryggene på de rød- og hvidmalede træbygninger, idet jeg trådte forbi en lav, rødmalet plankefacade. Med store hvide bogstaver stod der:
”Klampenborg Galopbane”

Endnu en gang kom jeg til at klukle for mig selv over den spidsfindige detalje ved at invitere mig til at mødes på netop dette sted, mit TS-alias taget i betragtning. Da jeg læste ordene ”Solnedgang ved Klampenborg” med indforstået henvisning til galopbanen, havde jeg sandt være sagt haft svært ved at undertrykke min latter. Uforsigtig, som jeg er, havde jeg læst opslaget inde på TS via min telefon midt i arbejdstiden, og mine kolleger på kontoret havde stirret på mig med bekymret undren, da jeg uden varsel var begyndt at sprutte og fnise ud over mit bord.

Jeg slog et smut forbi en dagligvarebutik efter arbejdstid og provianterede lidt, inden jeg tog hjem for at få en frisk barbering og et hurtigt bad. Det passede mig bedst at være velforberedt i tilfælde af, at invitationen ikke blot var en uskyldig joke. Jeg havde i første omgang tænkt, at det bare var gas, men hvad nu hvis…?

Sofie. Gad vide, om det overhovedet var hendes rigtige navn? På TS fremstod hun som skarp, direkte og med ben i næsen. Altid ved sine meningers mod. Altid klar med en frisk kommentar. Altid dryppende af sarkasme eller boblende af humor og humør. Hun havde engang beskrevet sig selv som ung og eventyrlysten, og det kunne man i hvert fald godt sige, at denne invitation var et udtryk for. Eventyrlyst, altså.

Galopbanen var henlagt i mørke. Enkelte lamper oplyste loungerne og tribunebygningerne og kastede en smule lys ud over pladsen og banen, men her i den falmende aftenbelysning kunne man ikke se længere end ud til det nærmeste sving af selve banen. Der var helt stille. Om blot en måned ville man kunne have hørt musik og fest fra Dyrehavsbakken, men lige nu kunne man kun svagt høre en bil køre forbi på vejen uden for indgangen.

Der var ingen andre at se. Jeg gik langsomt rundt og betragtede de gamle renoverede tribuner, der gav galopbanen sin autentiske atmosfære. Småstenene knasede under mine sko, og jeg kunne ikke afholde mig fra at sparke irriteret i rallet, så skærver og sand sprøjtede nogle meter væk.

Hvad havde jeg egentlig regnet med? At en ung pige ved fulde alvor bare slyngede en invitation ud til en fremmed mand på en offentlig hjemmeside med erotisk og pornografisk litteratur? At hun ville stå og vente på mig her, klar på en snak og måske noget frækt uden nogen sinde at have mødt mig, endsige snakket med mig eller set mig før? Hold kæft, hvor følte jeg mig dum og naiv.

Jeg havde lagt et Ugens Spørgsmål op med titlen Dit Seksuelle CV, hvor jeg med en munter vinkel havde bedt de andre TS-læsere om at beskrive deres seksuelle kunnen og erfaring som et CV. Selv havde jeg beskrevet mig som rolig og afslappet, at humor var vigtigt, og at jeg var god til at få min partner til at føle sig tryg og veltilpas. Derudover lagde jeg vægt på, at jeg godt kunne lide at lege med dominans og underkastelse.

Den følgende dag kom invitationen så som en del af en række kommentarer, der startede med, at Sofie på baggrund af mit ”CV” gerne ville hyre mig. Et andet sted, i Årets Skuffelser, havde Sofie udtrykt sin ærgrelse over, at hun ikke havde fået så meget finger i det forgangne år – bl.a. pga. manglende tid og en brækket onanifinger, hvortil det blev et emne, at hun havde brug for hjælp. Der var meget gak og gas omkring kommentarerne, men til syvende og sidst tænkte jeg, at det ville være fjollet at gå glip af et spændende møde, hvis Sofie mod forventning havde ment noget med det.

Meeeen det havde hun tydeligvis ikke… Skidt pyt, tænkte jeg ved mig selv. Jeg ville under alle omstændigheder havde ærgret mig endnu mere, hvis jeg ikke var dukket op og havde opdaget, at hun havde stået og ventet på mig. Så ville jeg nok næppe have fået en ny chance. Med et træt suk styrede jeg hen mod én af de små pavilloner, der stod foran tribunerne ud mod galopbanen, satte mig ind og lukkede døren til efter mig.

Luften var stadig kølig herinde, og sædet var ikke super behageligt at sidde på, men i det mindste var der læ for den iskolde brise, så jeg blev siddende lidt og kiggede ud af pavillonens vinduer ud over den mørke galopbane. Jeg var ved at række ind i min inderlomme i jakken efter en flaske, da jeg hørte gruset knase et sted udenfor.

Et lille håb manifesterede sig, men blev hurtigt afløst af den pludselige tanke, om det mon i stedet var en sikkerhedsvagt, der var kommet for at smide mig ud. Desorienteret af pavillonens forvrængning af lyden kiggede jeg befippet rundt og forsøgte at gennemtrænge mørket med mit blik for at finde ud af, hvor og hvad lyden kom fra.

Jeg kiggede mig over skulderen og kunne endelig skimte kilden til lyden, da en person langsomt kom gående fra indgangen til galopbanen, trækkende med en cykel ved sin side. Personen kiggede sig søgende omkring og lignede ikke ligefrem en vagt. Da personen var kommet tættere på, måtte den have opdaget, at jeg sad og holdte øje med den fra bag vinduet i pavillonen, og gik målrettet i min retning. Cyklen blev placeret lænende op af siden af pavillonen, og døren åbnede sig.

En pige med en tyk jakke og en varm hue stak hovedet ind af døren og kiggede på mig. Det var som om, at hun ville sige noget, men tøvede lidt – længe nok til, at jeg nåede at genfinde mig selv og starte samtalen.

”… Sofie…?”, spurgte jeg forsigtigt. Min stemme virkede tør og underlig i den lille runde pavillon, og jeg rømmede mig en gang. ”… Er du Sofie…?” Et smil bredte sig på hendes ansigt.

”Du må være Læsehæsten! Hyggeligt at møde dig!” Ordene forlod hendes mund, lette og ubesværede, og hun slog en klingende latter op, mens hun indbydende rakte en hånd frem imod mig. Jeg tog hendes hånd og forsøgte at bevare fatningen. ”Wauw, du ligner… ja, det var ikke sådan, jeg forestillede mig, at du ville se ud.”, udbrød hun. Jeg rynkede brynene og smilede tilbage.

”Nå? Og hvordan havde du så forestillet dig, at jeg ville se ud?”, spurgte jeg.
”Måske lidt mere… det ved jeg ikke… måske lidt mere creepy?” Hun smilede undskyldende og uskyldigt til mig med et blik, der prøvede at afkode, om jeg blev fornærmet af hendes forventninger.

”Du synes ikke, at jeg ser så creepy ud, som du havde forventet?”, spurgte jeg med et drilsk smil og lagde hovedet spørgende på skrå. ”Hvad så, hvis jeg hiver sådan én her frem??”

Pigen foran mig gav et sæt, da jeg med overdrevet dramatik rakte ind i inderlommen i min jakke og fremdrog…
… en Bacardi Breezer og stillede den på bordet foran mig med et højt og hult dunk. Et øjeblik kiggede hun bare skræmt og målløst – først på flasken med det kulørte indhold, og dernæst på mig – med et vantro blik. Et par sekunder føltes som timer, mens min tro på min egen humoristiske sans svandt mere og mere ind, og jeg halvvejs frygtede, at hun ville løbe skrigende bort. Så flækkede hun af grin, så hun måtte støtte sig til dørkarmen.

”Hold kæft, du er go’! Du går bare all-in med hele det dér klamme Breezer-børnelokker-image fra TS! Hvor gammel tror du, jeg er? Har du ikke noget vin – eller bare en øl?” Hun tørrede sine øjne, mens hun stadig kluklo en smule. Jeg måtte have set uhyggelig ud, som jeg sad dér, bleg og overrasket over hendes direkte udbrud, med en Breezer stående på bordet foran mig. Forsigtigt rakte jeg endnu en gang hånden ind under jakken og fiskede endnu en flaske frem.
”… Jeg har kun Breezere med, desværre… Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg faktisk godt selv lide dem. Du må gerne vælge først, hvis du ombestemmer dig.” Jeg gestikulerede mod de to flasker, der med ét pludselig virkede en smule fjollede og malplacerede. Hun grinede bare.

”Fint nok, så drikker vi en Breezer sammen. Jeg tager den dér.” Den røde med melonsmag forsvandt hurtigt fra bordet. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun omhyggeligt undersøgte kapslen for, om den havde været brudt i forvejen, og jeg ærgrede mig pludselig over, at jeg i tidens løb havde joket så meget med Breezere og Rohypnol på TS. Jeg kunne dårligt bebrejde hende. Hun virkede til sidst tilfreds med sin undersøgelse og knappede den lille flaske op mod bordkanten med et behørigt ’POP’. Jeg tog selv Breezeren med ananassmag.

”Du ser faktisk ret meget ud, som jeg havde forventet.”, begynde jeg. Hun havde sat sig ved siden af mig og taget den første slurk af den søde drik og kiggede nu på mig med et nysgerrigt blik.

”Hvad synes du så? Nej vent – vil jeg vide det?” Hun grinte smørret med indforstået humor og lignede ikke én, der bekymrede sig om en fremmed mands mening om hendes udseende – og det havde hun heller ingen grund til. Jeg smilte forlegent.

”Jeg synes, at du ser sød ud…” Et øjeblik så hun usikker ud og lignede én, der var både skuffet og overrasket over, at jeg ikke var mere fantasifuld, inden jeg fortsatte: ”… og du ligner én, som man altid har lyst til at sætte sig og drikke en øl, vin eller en Breezer sammen med. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg allerede nu kan sige, at du er super godt selskab…”

Dét fik hende til at smile igen, og hun tog endnu en slurk af sin melondrik. Jeg studerede hende lidt, inden jeg tog teten med spørgsmålene.
”Hvor gammel er du egentlig?”
”Hvor gammel tror du?”, skød hun igen.
”Nitten eller tyve, gætter jeg på.” I mine øjne kunne hun være alt mellem 16 og 24 år gammel, men jeg er elendig til at vurdere alder. På TS havde hun engang sidste år skrevet ”< 20” til sin alder, hvilket var det eneste, jeg havde at sigte efter. Hun smilede bare.

”Hvor gammel er du så?”, spurgte hun, uden nogensinde at bekræfte mit gæt. Jeg lod hende slippe.

”Under fyrre. Er jeg gammel nok til dig?” Vi udvekslede smil og leende blikke og følte os rigtig meget på bølgelængde.

”Det ved jeg ikke rigtig… jeg tror aldrig, jeg har prøvet én, der var under fyrre…” Hun måtte have læst forbavselsen i mine øjne, for hun slog endnu en latter op og smilede til mig med hele sin udstråling.

”Det er gas, din skovl. Hold kæft, du er nem!” Jeg lo med hende, men kunne ikke undertrykke en svag blussen i mine kinder. Et stykke tid sad vi bare og nød hinandens selskab. Det var hende, der brød stilheden. Uden besvær tog hun den sidste fjerdedel af flaskens indhold i ét drag og stillede den fra sig, mens hun forsigtigt rykkede sig nogle centimeter tættere på.

”Du, øh… jeg synes ikke rigtig, at du gør dét, du er blevet hyret til…” For første gang denne aften virkede hun oprigtig usikker, og ordene blev forsøgt sagt med en rolig stemme, der dog alligevel bævede en lille smule.

”Undskyld, hvad sagde du?” Spørgsmålet blev stillet pr. automatik, selvom jeg godt havde hørt hende, men jeg troede nok ikke helt mine egne ører. Hun svarede ikke, men sad blot og kiggede ned på sine fødder, som hun vippede frem og tilbage. Nervøst eller legesygt? Jeg brugte et øjeblik til at tænke situationen igennem, inden jeg rykkede mig helt hen til hende og lagde en arm rundt om skulderen på hende. Min hånd fandt hendes lår, som jeg kærtegnede blidt, mens jeg lænede mig ind til hende og hviskede:
”Læn dig lige tilbage en gang…” Hun gjorde, som hun fik besked på, og lagde sit hoved tilbage på min arm med lukkede øjne. Armene var ned langs hendes sider, og hun kom til at virke meget blottet og sårbar, som hun sad der. Min hånd forlod hendes lår for at åbne jakken og stikke hånden indenfor. Der var varmt derinde, og da jeg fandt hendes ene bryst, kunne jeg tydeligt fornemme hendes ophidsede puls.

”Sid lige stille et øjeblik og lad mig gøre det…” Jeg gav brystet et fast og anerkendende klem igennem blusen, før jeg rakte over til det andet og kælede for det. ”… jeg skal lige være helt sikker på, at du ikke har smuglet dine egne Breezere med til festen…”

Hendes lette fnisen fik brystet i min hånd til at hoppe, og vi grinte lidt sammen ved den gode stemning. Efter lidt tid gled min hånd længere ned, over maven og fandt kanten af hendes gamacher. I respons sank hun ned i en lavere siddestilling, og jeg tog det som en invitation til at føre min hånd ind under kanten.

Der var om muligt endnu varmere. Min hånd nød og kælede først for de nøgne lår og sluttede af imellem dem, hvor varmen var allermest intens. Jeg lod mine fingre presse og pirre de fugtige folder igennem de små trusser og blev belønnet med små suk og klynk. Jeg var beruset ved følelsen af at have en purung pige siddende ved siden af mig, der tydeligt nød min administreren af hendes unge krop.

Jeg var nødt til at mærke mere. Min hånd fandt hurtigt vej ind under trussekanten, hvor varmen blot blev mere intens. Den klare og lækre nektar gjorde det pinligt nemt at penetrere hendes stramme hul med min langefinger. Hun var min nu – og ikke bare min arbejdsgiver, som hele joken og aftalen var startet med – men min min. Min frække lille pige, min lydige tøs…

Min finger gled helt i bund og ud igen. Helt i bund, og jeg kunne så tydeligt fornemme de bløde skedevægge gribe om min finger, som om de aldrig ville give slip igen. Jeg drømte om, hvordan det ville føles at tage hende, mærke hendes krævende kusse med min pik…

”Krum lige fingeren – lidt ligesom, når du forsøger at lokke nogen til dig – ja, sådan! Og bliv lige ved med dét i lidt tid…” De bløde suk blev til tungere støn, mens jeg gjorde som instrueret. Jeg kunne inden længe mærke musklerne trække sig sammen omkring min finger, og da jeg satte tempoet op, kom hun med en serie frække støn, mens hun fraværende klemte sit ene bryst med hånden.

Vi sad blot tæt sammen og kom os ovenpå hendes klimaks. Hun kiggede op på mig med et blik, der emmede af liderlighed og intensitet. Hun rakte en hånd op, lagde den kærligt på min nakke og trak mig ind, så vores læber mødtes. Kysset var både hedt og køligt.

”Så er det vist tid til din frynsegode…”, hviskede hun kækt med et frækt blik i øjet. En hånd gled over mit lår og lagde sig på den tydelige bule i mine bukser. Gav den et klem, så der skød et lækkert sus op langs min rygrad.

”Wauw… du er godt nok glad for at se mig, hva’?” Med et drillende smil spillende på sine læber, brugte hun begge hænder til at åbne mit bælte og mine bukser. Aftenkulden ramte min blottede pik som et chok, og jeg gøs lidt.

”Skal jeg varme den for dig?” Den bløde hånd lagde sig om min strittende hårdhed og begyndte langsomt at gnide op og ned på den. Jeg sagde ikke noget, men sad og nød hendes behandling, mens jeg betragtede hendes ansigt, de smilende og frække øjne, og brysterne under den åbne jakke.

Hun satte tempoet op, og nok engang fyldte den fascinerende situation mine tanker; jeg sad med en teenagepige, der lige havde fået orgasme på min finger, og som nu sad og spillede pik på en fremmed fyr, der var gammel nok til at kunne være hendes lærer. Eller måske endda hendes far? Det frække og forbudte ved scenariet var ved at overvælde mig.

”… okay, nu siger jeg lige noget, og jeg håber ikke, at det dræber stemningen, men…” Hun slap min pik og kiggede ud af vinduet med rynkede bryn. ”… jeg fryser af helvede til, og jeg skal virkelig tisse!”

Jeg kiggede et øjeblik overrasket på hende, mens kulden og den manglende stimuli gjorde kort proces med min erektion, inden en pludselig tanke fik mig til at sprutte og grine for mig selv.

”Hvad nu? Har jeg sagt noget forkert?” Med påtaget uvidenhed og et lille uskyldigt smil kiggede hun afventende på mig.
”Nej nej, det var bare… jeg kom bare til at tænke på, hvordan dét, du lige sagde, og dét, som vi har gang i lige nu, sagtens kunne være et perfekt oplæg til en historie i SWOs favoritgenre…” Jeg hulkede næsten af grin nu.

”GUD JA! Ej, sådan havde jeg ikke lige ment det…” Hun istemte min latter, men skiftede brat over i en snedig og fræk grimasse. ”… men skal vi gøre det…? Til ære for SWO…?”
Mit grin forstummede, og jeg kiggede forfærdet på hende, mens hun hævede og sænkede sine øjenbryn i et forsøg på at virke indbydende. I stedet kom hun til at virke en smule skummel. Jeg pakkede min efterhånden noget kolde og indskrumpede pik tilbage ind i varmen.

”Jeg er nødt til at være ærlig over for dig, og… det er altså ikke lige min kop the… så at sige…”

”Nej okay, men jeg har stadig brug for at finde et sted og tisse!” Vi rejste os og lod flaskerne stå. Tøjet blevet rettet og cyklen blev trukket med. Oppe ved indgangen stoppede vi.

”Hør… det har været virkelig hyggeligt og rigtig dejligt, men… inden jeg tager hjem – og det skal snart være, ellers tisser jeg sgu i bukserne – så er jeg nødt til at fortælle dig noget…” Hun virkede ukarakteristisk seriøs nu, og jeg gruede for, hvad hun ville sige.

”… altså… jeg er ikke Sofie.” Jeg stirrede forvirret på hende.

”Som i, at dit rigtige navn ikke er Sofie… eller…?” Hun rystede på hovedet.

”Nej nej, som i… at det ikke var mig, der inviterede dig inde på TS. Dét var den rigtige Sofie.” Forvirringen voksede, mens jeg desperat forsøgte at få puslespillet til at gå op.

”… Sååh… du er…?”

”Jeg hedder Anna. Pænt goddag!” Anna rakte nok engang hånden frem og hilste på. Fraværende gengældte jeg hendes gestus. Nok engang fik hun en alvorlig grimasse og slap min hånd.
”Ser du… jeg læser bare med og… jeg har aldrig skrevet historier eller kommentarer på TS. Og da jeg så læste, at Sofie ville mødes med dig hér på galopbanen, og jeg bor ikke så langt væk herfra, såh…” Anna tøvede lidt, inden hun fortsatte.

”Jeg var bare nysgerrig på, om I rent faktisk dukkede op og… lavede noget sammen. Og da jeg så dig gå herind, og Sofie ikke dukkede op, tænkte jeg bare…” Anna trak på skuldrene med en munter mine og et sødt lille smil. En tanke slog mig.
”Okay? Men hvad nu, hvis Sofie var dukket op alligevel? Hvad nu, hvis hun bare var forsinket?”

”Det var jo bare en risiko, jeg blev nødt til at løbe. Og hun kom jo aldrig, vel? Det gjorde jeg til gengæld… takket være dig…” Anna bevægede endnu en gang sine øjenbryn, mens hun sendte mig et skummelt og indforstået smil. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, og vi grinte sammen af hendes veltimede pun.

”Tak for i aften, jeg skal hjem nu.” Anna lænede sig ind til et kram, og vi stod lidt og rokkede sammen. Det var den perfekte afslutning på en begivenhedsrig aften. Da vi skiltes, og Anna satte sig op på cyklen, kaldte jeg efter hende.

”Kommer vi til at ses igen? Ved du, hvordan du får fat i mig?”

”Måske! Hvis jeg har et job til dig, står din mail jo inde på TS!” Jeg smilte og kunne høre hende le, mens hun vinkede farvel og forsvandt ned af den oplyste cykelsti.

Efter en kort gåtur fandt jeg min bil og satte hurtigt gang i varmen. Ude ved kantstenen kiggede jeg en enkelt gang ned af gaden, hvor min frække date var cyklet ned ad, inden jeg rettede bilens lyskegler mod vest og kørte i retning af den for længst forsvundne solnedgang.

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på 📧 laesehaesten@yahoo.com

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (51har stemt 4,37 af 5)
Loading...

35 kommentarer

  1. Ond Stedfar

    11. april 2018 kl 16:58

    Umanérlig velskrevet og morsom novelle 👍

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har en stor svaghed for Sofie 😍, men jeg ved alligevel ikke helt om jeg er lettet eller skuffet, over det velgjorte twist 😅

    6+
    • Læsehæsten

      11. april 2018 kl 18:11 - som svar på Ond Stedfar

      Hvaa’… Ka’ du ikke unde din gode ven, Playerhæsten, et lille stykke af Sofie…? 😋

      3+
      • Ond Stedfar

        11. april 2018 kl 21:20 - som svar på Læsehæsten

        Jeg under dig selvfølgelig næsten alt hvad du end måtte ønske dig 😎

        3+
  2. Den generte jomfru

    8. april 2018 kl 9:54

    En skøn og finurlig historie 😊 Jeg troede et kort øjeblik, at det virkelig var Sofie 😀 Du kan i dén grad skrive, så det fænger.

    3+
    • Læsehæsten

      8. april 2018 kl 15:24 - som svar på Den generte jomfru

      Tak for dine pæne ord. ❤

      Stiller du dig også op i køen over TS-piger, der vil have deres egen Læsehæsten-novelle? 😁😊🙃😂

      2+
      • Den generte jomfru

        8. april 2018 kl 18:21 - som svar på Læsehæsten

        Ja tak ❤️ Det ville da virkelig være sjovt 😀

        3+
      • Uncle Ernie

        9. april 2018 kl 15:33 - som svar på Læsehæsten

        Hvad med TS-drengene😜? Kan vi også få vores egen personlige Læsehæsten-historie? Stiller mig gerne i kø bag pigerne 😜

        4+
        • Læsehæsten

          9. april 2018 kl 17:25 - som svar på Uncle Ernie

          Well, som jeg har skrevet længere nede til MarLou:

          Altså, der skal jo først være noget at skrive om, såååh…

          Hvor og hvornår skal vi mødes, Uncle Ernie? 🕶🐴

          1+
          • Uncle Ernie

            9. april 2018 kl 18:37 - som svar på Læsehæsten

            Hvad siger Marlou? Jeg kan, når hun kan 😜

            2+
  3. denkaadekyk

    9. marts 2018 kl 16:11

    Var det så en måde at omgå forbuddet om at fortælle om mødet??

    Sjov historie, jeg kan godt lide legen med TS universet.

    Da jeg frekventerede sletten i start 90’erne var det også på kemi, at pigerne var. Jeg ville dog nok planlægge et genbesøg om fredagen, så det kunne kombineres med et besøg i fredagsbaren under 101

    2+
  4. Pandora

    7. marts 2018 kl 0:01

    Altid en sand fornøjelse, at læse en velformuleret og malende historie. Tak for nem indlevelse, smil og tankespil.

    2+
    • Læsehæsten

      7. marts 2018 kl 7:14 - som svar på Pandora

      Tak for rosen. Det var en fornøjelse at skrive den. 😊

      2+
  5. MarLou

    4. marts 2018 kl 21:26

    Og bare så du ved det…. nu venter resten af os kvindelige TS’ere på VORES historie.

    Du får travlt, min ven 😂

    7+
    • Den Liderlige Bedstefar

      4. marts 2018 kl 22:52 - som svar på MarLou

      Kan vi andre træde hjælpende til ????

      3+
    • Læsehæsten

      4. marts 2018 kl 23:15 - som svar på MarLou

      Altså, der skal jo først være noget at skrive om, såååh…

      Hvor og hvornår skal vi mødes, søde Malle? 🕶️🐴

      3+
  6. Allan

    4. marts 2018 kl 7:11

    Det gad jeg godt… god historie

    1+
  7. Den Liderlige Bedstefar

    4. marts 2018 kl 0:46

    Det undrer mig bare, hvordan Anna kunne vide dato og tidspunkt for, hvornår du skulle møde Sofie. Et er, at hun kender din mailadresse, men din og Sofies korrespondance kan hun ikke læse. Og den fremgik ikke at noterne på TS. Der var kun angivet stedet. (ellers var jeg taget ud for at møde Sofie – hvilket jeg måske gjorde, da I ikke mødte hende).

    Men ellers som sædvanligt en god og flot skrevet historie.

    4+
    • Læsehæsten

      4. marts 2018 kl 6:56 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

      Det var tanken, at aftalen ikke skulle gå på andet end dét, der var blevet udvekslet i Dit Seksuelle CV her på TS, dvs. at mødes ved solnedgang den pågældende dato på Klampenborg Galopbane.

      Det understreger måske også hvorfor, at jeg var så tvivlende om, hvorvidt Sofie overhovedet ville dukke op, for det var ved Gud en tynd og løs aftale. Som jeg også nævner, så ville jeg dog føle mig endnu mere dum, hvis jeg uforvarende kom til at brænde hende af, fordi jeg troede, at det var en joke, end hvis Sofie brændte mig af, fordi det var en joke.

      Sofie har aldrig været så elskværdig at dele sine kontaktoplysninger med mig (det må hun i øvrigt gerne), så ovenstående var det eneste, jeg (og andre) har haft at gå efter.

      Der skal dog kun to personer til at handle på håbet om et møde for, at det bliver til noget. 🙂

      4+
      • Den Liderlige Bedstefar

        4. marts 2018 kl 19:31 - som svar på Læsehæsten

        Det havde jeg lige overset – synes ellers jeg havde læst det kritisk igennem.

        2+
        • Læsehæsten

          4. marts 2018 kl 23:17 - som svar på Den Liderlige Bedstefar

          Det er måske også lidt indforstået skrevet, det kan jeg ikke afvise. 🙃

          1+
  8. SWO

    3. marts 2018 kl 22:53

    Skøn historie!

    1+
  9. Ginger

    3. marts 2018 kl 22:49

    Åh, sikke en skøn historie!! Jeg elsker at den leger så meget med irl med masser af krydsreferencer til TS. Jeg har smidt ***** efter dig 😉

    3+
    • Læsehæsten

      4. marts 2018 kl 7:02 - som svar på Ginger

      Tak, Ginger. Du skulle bare vide, hvor mange ture jeg er kørt frem og tilbage med Google Maps streetview for at få alle detaljerne med. 😄

      4+
      • Stilledrømme

        4. marts 2018 kl 7:45 - som svar på Læsehæsten

        Du mener vel REDET frem og tilbage?? 😆

        2+
      • Ginger

        4. marts 2018 kl 14:19 - som svar på Læsehæsten

        Det betaler sig og gør historien meget trodværdig og derfor mere sexet i min optik.

        2+
        • Læsehæsten

          4. marts 2018 kl 23:20 - som svar på Ginger

          Det er jeg glad for at høre. 🤗♥️🤗

          2+
  10. Stilledrømme

    3. marts 2018 kl 19:34

    Vidunderlig novelle, Læsehæsten 😊 Jeg nød den fra start til slut, og så er det vist første gang, at ordet “affinitetskromatografi” optræder i en TS-novelle…😂

    2+
    • Læsehæsten

      3. marts 2018 kl 22:34 - som svar på Stilledrømme

      Tak, Stille-D! Jeg tænkte nok, at det var noget for dig. 😁

      Jeg må se, om jeg kan finde på nogle flere fagtermer til mine fremtidige historier.

      1+
  11. MarLou

    3. marts 2018 kl 18:02

    Sexet ved jeg ikke lige om jeg synes den er, men det er fandme god humor.

    Fem stjerner herfra 💋

    5+
    • Læsehæsten

      4. marts 2018 kl 6:58 - som svar på MarLou

      Tak, Malle! ♥️🤗

      2+
  12. Anonym

    3. marts 2018 kl 14:37

    Din kæmpe playerhæst! 😜

    5+
    • Læsehæsten

      3. marts 2018 kl 16:17 - som svar på

      🕶️🐴

      4+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight