bondage udstyr

Marie-Louise møder Laurids igen

hun da kan sidde over ham og få ham ind, og det virker en del bedre. Laurids finder hendes klitoris med sine fingre

Forfatter: Dragemis

Erika siger ikke så meget, men de snakker alligevel godt sammen, og da de vender tilbage til, at de ikke er kærester men at det er fedt at kysse og så kan man se hvor længe det varer så syntes hun igen at de passer rigtig godt sammen. Marie-Louise betaler og det er nok ikke særlig meget rabat, Erika får, men hun har penge fra far, så hun er ligeglad. De går lidt ned i parken ved gadekæret. Lidt længere væk sidder Laurids. Det er et stykke tid siden, hun så ham sidst. Han ser hende først ikke, men han får øje på hende, da hun går forbi med Erika, og han tør ikke engang hilse. Hun vinker lige til ham, lidt diskret. Han vinker meget mere diskret, og siger ikke noget. OK, det havde da ikke været hans skyld, at hun ikke kunne styre sig og stoppede på den måde, og det var vel lidt synd, men sådan var det. Erika spørger, hvem han er, og hun siger bare at det er en gammel fyr, hun har snakket lidt med og at han hedder Laurids og havde hende med på et museum en gang. Erika nikker bare. Laurids kigger efter dem. De sætter sig lidt længere ned på en bænk, og det er nok en smule irriterende, det her med at det er bedre at være med hende her hvor de ikke kender folk, end hjemme hvor man kan kysse, for eksempel. Men hun vil heller ikke presse. OK, og man kan da holde hende i hånden i hvert fald, det finder Marie-Louise ud af går fint, når man sidder og sludrer på en bænk.

Erikas mor ringer ved tre-tiden og siger, at hun gerne må komme hjem. Men det passer nok også fint nok, syntes de. De aftaler at ses, og så får man lige et farvelkys, der lige bliver et rigtigt kys, og det er da godt nok. Hun bliver siddende og kigger efter Erika, der stille og roligt går hjem til sin lidt hjælpeløse mor. Laurids sidder der stadig på sin bænk, med en fin vest og skjorteærmer og sin lille, røde baret på. Han har faktisk en stok mellem benene også, ser hun, det har hun ikke set før. Men ellers ligner han sig selv. Hun kigger lidt mere. Han sidder bare og ser på dem, der går forbi, og hun kan huske at han nærmest ikke havde nogen venner, men en masse han kendte og kun så til receptioner og sådan, ikke nogen han kunne invitere hjem. Det er lidt vildt at tænke, at det kun er fire år siden. Hun syntes at det er et halvt liv, nærmest. På en måde er det vel også det, det var begyndelsen til hele den del af hendes liv, hun er i nu og afslutningen på det gamle. Hun ser lidt mere på ham, han ser afslappet ud, syntes hun, og i godt humør og han sidder sikkert og hygger sig meget godt med bare at kigge. Han har lagt stokken ved siden af sig, og læner sig lidt tilbage i bænken, og han er nok en smule tyndere og ser gammel ud. Men fire år, om man er næsten halvfjers eller lidt over halvfjers, det betyder vel ikke alverden, tænker hun. Klokken er ikke engang halv fire. Hun rejser sig og går hen til ham og det er nogle gange sådan, man planlægger ikke ting og de sker. Han kigger på hende, og ser noget forskrækket ud, da hun sætter sig.

Historien fortsætter under reklamen
erotisk pakkekalender til voksne sexlegetøj

– Men det er jo Marie-Louise, siger han så, og kigger på hende, og her tæt på ligner han bare sig selv, med det søde skæg og det hele, der får ham til at ligne en kunstner.

– Hej, siger hun bare og smiler til ham.
– Ja, goddag, ja, det er jo så længe siden at jeg ikke turde håbe på at du stadig turde sige goddag til mig, siger han. Hun nikker bare.

– Jo, det tør jeg da godt. Har du det godt, siger hun, og læner sig lidt tilbage på bænken. Det er en anden bænk her, den hun sad på før var bygget ind i en lille mur, mens denne her er den klassiske parkbænk, og man sidder bedst hvis man læner sig tilbage, syntes hun. Han fortæller, at han skam har det udmærket, og hvordan det går med hende. Hun nikker.

– Jo, det går fint, siger hun bare.
– Ja, det er jeg da så glad for at høre, siger han så. Hun nikker.
– Har du en kæreste, Laurids, spørger hun så. Det her fungerer bedst når hjernen får lov selv at køre det og man ikke tænker og hele hendes hoved er da også blæst, kan hun mærke.
– Nej, nej, det har jeg skam ikke, det har jeg ikke, siger han så. Han er lidt flov, kan hun mærke.
– Hmm. Ja, det har du vel ikke. Ja, det går nok ikke at vi to bliver kærester, siger hun. Han rødmer og hoster som svar. Hun kigger på ham.

– Men vi kunne vel smutte op og se, ja, det sluttede lidt brat dengang men det var ikke din skyld, siger hun til ham. Han rødmer igen og siger, at han skam har tænkt en del på hende og at han er ked af, at han sådan havde forskrækket hende. Hun trækker på skuldrene.

– Næh, som jeg sagde, det var ikke din skyld. Jeg havde skrevet til flere andre, ikke kun dig og det var nok lidt dumt. Men OK, jeg var tretten og der laver man vel dumme ting, siger hun. Han rødmer en del mere, og er genert og kigger ned. Hun nikker bare. Der er ingen, hun kender, ser hun.

– Ja, der var tre andre. En anden var jeg kun ude med to gange, han var kedelig. En var det kun en gang, men det var, tja, det var så kun en gang. Den sidste forsøgte at myrde mig, siger hun. Laurids nikker, men så kigger han da lige efter om hun nu sagde det, hun sagde.
– Nej, hvad siger du, siger Laurids. Hun nikker.

– Jo. Jeg så ham flere gange. Men han fandt ud af at jeg løj for mine forældre om hvor jeg var, og at jeg var for lille, for ung. Så han gik i panik, og pludselig begyndte han at ville kvæle mig. For alvor, det er jeg sikker på. Han gik i panik, i hvert fald. Men jeg fik slået ham og skubbet ham væk og løb. Og efter det, ja, der var ikke plads til dig der hele tiden havde været den søde, siger hun. Laurids siger, at det er da en forfærdelig historie og at han er meget ked af det, men han er da glad for at se at hun har det godt, ja, hun ser da ud til at have det godt, syntes han. Hun nikker.

– Jo tak, det går fint nok. Så, ja, jeg ringede bare og sagde det var slut. Det faldt så sammen med den aftale vi havde, og det var jo synd for dig, men sådan var det dengang. Jeg stoppede og det var et helt år efter, før jeg turde noget igen. Og ikke på den måde med folk jeg ikke kendte, siger hun. Jo, tænker hun men det behøver han så ikke vide. Han snakker videre om hvor forfærdeligt det må have været for hende, og hvad hendes forældre mon sagde til det. Hun smiler bare.
– Ja, det har jeg ikke sagt. Jeg snakkede med min mor, og hun vidste selvfølgelig jeg så en, men ikke hvordan og hvad jeg lavede. OK, lidt har hun nok gættet. Men jeg sagde bare at han var et dumt svin og at jeg aldrig ville se ham igen, og det var det. Hun støttede mig, men hun ved ikke halvdelen, siger Marie-Louise. Hun ved ikke helt, hvorfor hun siger det til Laurids.

– Så sidder han vel i fængsel i dag, siger han. Hun ryster på hovedet.
– Næh. Jeg slog ham med den der hammer, så, ja, han kom vel på skadestuen. Jeg ved at han flyttede til en af øerne sydpå, du ved, på landet, siger hun. Laurids siger, at en slem karl som ham da skal sidde i fængsel, men hun trækker bare på skuldrene.

– Jo. Måske. Det var mig, der fremprovokerede det. Jeg eksperimenterede ret meget med det hele, og, ja, han havde en kone og jeg provokerede ham med det. Så, ja og så gik han i panik. Jeg truede ham ikke, men mens han begyndte at ville kvæle mig, fandt jeg ud af at han troede, jeg ville gå til hans kone og sladre, ikke. Han gik i panik, siger hun bare. Hun ved ikke hvorfor hun sidder der og forsvarer en mand, der har forsøgt at slå hende ihjel, men det gør hun. Hun ser lige på Laurids.
– Nåh. Ja, det er ikke noget du skal gøre noget ved. Jeg ville bare sige, at det vi havde aftalt, det havde jeg egentlig stadig lyst til. Men jeg turde ikke, og det hele var bare vokset mig over hovedet. Så, det skal du bare vide, det var ikke dig, der gjorde noget forkert, siger hun. Han rødmer. Hmm, tænker hun. Hun smiler til ham. Han er lidt grim, egentlig, men ret sød.

– Ja, jeg har da tænkt på at sige det til dig. Det første stykke tid skød jeg det bare væk, og så begyndte der at ske andre ting og jeg fik en anden kæreste, en jeg rigtigt var forelsket i og hvor det ikke bare var eksperimenter. Men, ja, det var i hvert fald aldrig dig, jeg havde noget imod, siger hun. Han er nok en smule rystet, men han rømmer sig og siger, at han er glad for at se hende.

– Jo, jeg havde vel en ide om at jeg ikke var den eneste, der, så at sige, nød dit selskab. Det havde jeg vel heller ikke kunnet forlange, kan man sige. Du var bare så, ja, så anderledes og yngre og så meget sødere end jeg havde håbet på at kunne møde på den måde, siger han. Hun smiler og siger tak. Han kigger på hende.
– Jo, det mener jeg, Marie-Louise. Jo. Ja, jeg er ked af at du fik den oplevelse, for jeg var faktisk blevet mere end almindeligt glad for dig, og jeg kunne mærke hvor livsglad du var, siger han. Hun nikker bare.
– Det er jeg da stadig, jeg holdt mig bare fra mænd jeg ikke kendte, siger hun. Han nikker.

– Jo, man mærker da din livsglæde og mere moden er du, ja, du er da en ung pige endnu, men du er mere moden, end du var, siger han. Hun nikker.
– Ja, det er jeg. Jo, heldigvis er jeg ikke tretten resten af mit liv, siger hun. Han smiler til hende, og det er da første gang, syntes hun.

– Jo, du var nok en moden pige dengang, men du var vel ikke voksen og det mærkede man. Ja, jeg vidste da også at det ikke ville være for altid, men jeg nød dit selskab, og ikke kun, ja, de mere intime dele. Jeg var nok hele tiden klar over at det ikke ville vare ved, så da du sagde, nej nu er det slut, var jeg trist, men jeg tænkte at det var vel til det bedste. Du var vitterligt meget ung, siger han. Hun nikker.

– Ja. Men du, Laurids, det er vigtigt at jeg siger dig, der var ikke noget vi lavede sammen, som jeg ikke ville eller ikke havde lyst til mens vi gjorde det. jeg har aldrig været ked af det med dig, ikke bagefter. Det var Willy, der var en idiot, ikke dig. Og du behøver nok ikke gøre dig meget umage med at huske hans navn, vel. I hvert fald, OK jeg var ung men jeg havde lyst og det var mig selv, der tog initiativet, siger hun. Det havde i hvert fald været rigtigt. Laurids rødmer, men han nikker. Hun trækker lige vejret.

– Ja, så har jeg da snakket med dig igen. Jeg snakker med alle i dag, syntes jeg, siger hun. Hun kikker over mod den bænk, hun sad på med Erika.

– Det er en pige, jeg er lidt kæreste med. Men nok kun lidt og måske det bliver til mere, ellers gør det ikke det. Mænd er spændende, men det er piger jeg forelsker mig i, siger hun så, og nu ved hun da ikke hvad hun siger eller hvorfor. Laurids siger bare, at det da så ud til at være en rigtig sød pige. Hun nikker.
– Ja, det er hun. Hun er ikke lesbisk men når vi kysser, er det bare perfekt. Så det kan det vel være uden at man behøver love hinanden evig kærlighed, siger hun. Laurids siger, at det jo er op til dem at finde ud af, hvordan de har det. Hun nikker.

– Ja. Du, jeg er da glad for at vi kan tale som venner. Det er fint nok at der er gået den tid, siden vi var sammen, ikke, siger hun. Han nikker bare og kigger på hende. Der er alt muligt i det blik. Nåh, men hun skal nok ikke igen foreslå at de går op og boller, tænker hun.

– Klarer du dig godt, siger han så, da de lige har siddet lidt. Hun nikker til ham.
– ja, jeg er i gymnasiet. Rigtigt denne gang. Jeg skal i 2. G om et par uger, og jeg får gode karakterer i alle fagene. Jeg skal læse fysik og matematik bagefter, men jeg ved ikke helt, jeg kunne godt tænke mig at have et andet fag, det vil sige et tredje også, siger hun. Laurids siger, at det da er lidt af en mundfuld, sådan at læse mange fag.

– Vil du på universitetet, siger han. Hun nikker igen.
– Ja. Jo, jeg skal lige være student, selvfølgelig, det er der to år til. Og det kan da sagtens være jeg skal ud at rejse i et års tid. Men så er jeg tyve når jeg kommer hjem. Fysik og matematik hører ligesom sammen, men måske tysk eller biologi også, det ved jeg ikke, siger hun. Han siger, at der i hvert fald sidder et godt hoved på hende, og det er jo rigtigt nok. I hvert fald når det bare er skolearbejde.

– Jo, tak for det. Så jo, jeg syntes da sagtens man kan sige at jeg klarer mig godt. Det er lidt mere svært med kærester. Jeg har lidt lyst til, du ved, at finde en sød fyr og se ham en gang om ugen eller to, og så ikke mere. Sådan en, man bare kommer på besøg hos og er et par timer, og så tager hjem igen. Mine rigtige kærester er pigekærester, men de gange jeg har lyst til en mand, så, ja, så kommer jeg til at lave nogle dumme ting nogle gange, siger hun. Hmm, tænker hun og gad vide hvad han nu siger til det. Laurids siger faktisk ikke noget. Hun kigger på ham.
– Jo, det var, ja jeg håber ikke at jeg har overskredet en grænse. Jeg ville ikke såre dig, siger hun. Han rødmer lidt.

– Næh, det gør du skam ikke, Marie-Louise, det gør du skam ikke, siger han. Hun ser lige efter, men det er sikkert rigtigt nok. Hun nikker, men mest til sig selv.
– Tjo. Jeg har tænkt det. Jeg havde en kæreste, og så slog jeg op med ham, og vi prøvede at aftale at det bare skulle være, hvis jeg havde lyst til at gå i seng med ham. Men det virker ikke. Der er for meget mellem os til at man bare kan gøre det, siger hun. Laurids siger, at det nok kan være svært at få den slags forhold til at virke. Hun tænker lige lidt mere.

– Ja, og nogle af de andre ideer, jeg har fået har da ikke været bedre end den med at have fire mænd gennem kontaktannoncer på en gang. Du ved, det hele voksede mig overhovedet og det gik ud over dig, siger hun, mest ud over dig der bare var den sødeste hele vejen igennem, tænker hun. Vagn havde bollet bedst, men det behøver man ikke sige. Willy bollede godt også, indtil han gik i panik, men det behøver man slet ikke sige. Laurids havde egentlig ikke bollet særligt godt, når hun nu husker tilbage. Nå, det lille tilbud hun lod svæve har han da ikke bidt på, og det er vel fint nok. Hun ser sig lidt omkring, men han kan mærke at hun er ved at gå og han vender sig om mod hende. Hun bliver selvfølgelig siddende.
– Ja, Marie-Louise, jeg kan jo ikke tilbyde så meget, begynder han. OK, tænker hun. Men hun venter, til han fortsætter.

– Ja, som jeg siger jeg har jo ikke så meget at tilbyde. Og jeg ved ikke hvad der skulle være, ja, det er nok en umulig tanke. Men Marie-Louise, hvis nu du vil høre på mig, ja, jeg har jo altid været glad for dig, og jeg har da tænkt på dig mange gange og selvom det er en forfærdelig historie, er jeg glad ved at du trods alt mindes vor tid med lidt glæde, siger han. Hun havde glemt hans sjove måde at tale på. Faktisk kan hun huske, at hun havde syntes han var meget fin og hun havde gjort sig umage med at tale pænt til ham, sådan, med ordentlige sætninger og ikke som hun bare snakkede til andre voksne. Hun smiler bare, men så siger hun at det aldrig havde været ham, der havde været noget galt med.

– Jo, det glæder da mit hjerte. Ja, jeg ved det nok er en umulig tanke, men den mand, der kunne være plads til i dit liv, Marie-Louise, kunne den mand monstro være mig, siger han så. Hun kigger lige lidt ud for at finde ud af, hvad hun skal sige til det. Det er nok en del skudt over målet, hvis hun skal være ærlig. Det er nærmest som om han frier til hende.

– Laurids, det tror jeg ikke. Ikke på den måde, som du siger det. Men jo, nok på andre måder, siger hun, og han rødmer en del. Hun nikker til sig selv. OK, så blev det i hvert fald til at de skal bolle, men det kan man vel også. Hun smiler igen til ham igen.

– Skal vi ikke gå op til dig og se, hvordan det er at lære hinanden at kende igen, siger hun. Han nikker.

Hans lejlighed er hjemlig, syntes hun da de kommer ind. Da de gik op ad trappen havde det været lidt underligt, men nu, hvor hun er her og der dufter lidt sødt og lidt indelukket, er det hjemligt. Hun går ind i stuen, hvor de sad, og ser ud af vinduet. Laurids følger efter.

– Hmm. det føles rart at være her igen, siger hun. Han spørger, om han må byde hende noget, og hun siger ja tak, en portvin vil jeg da godt have. Det fik hun dengang, og det havde været endnu bedre end almindelig vin, i hvert fald en overgang. Han skænker et par glas og stiller dem på det lille bord. Der ligge ren bog med noder, et partitur kaldes det vist.
– Ja. Nåh skal vi lige finde ud af hvad det her er, siger hun. Han kigger på hende.
– Jeg har en kæreste. Og det er det og det ændrer jeg ikke ved. Og så ser jeg nok en eller to andre også, og det behøver du ikke vide noget om. Så, hvordan har du det med det, siger hun. Han rødmer en del.

– Jamen, Marie-Louise, det er en del af dit liv jeg ikke vil blande mig i, siger han, og han skal nok til at sige noget mere, men hun nikker, og begynder at tage sit tøj af. OK, det er måske lige for vildt, men han stopper da op og kigger, og hun skal ikke bruge mange sekunder før hun står der, nøgen. Det var hun også første gang og det havde også været hende, der gjorde det, husker hun. Han kigger benovet.

– Så, ja, det går da meget godt med at lære hinanden lidt at kende, siger hun, og sætter sig på sofaen. Han står stadig ved sit bord og kigger. Hun sætter sig godt til rette. Hun kan se, at en del af ham bare nyder at have en smuk, nøgen kvinde på sin sofa. En del af ham tænker nok, hvad sker der dog, og en del af ham tænker over, hvad han skal gøre ved det. Hun smiler bare og tager et nip af hans portvin, og det er faktisk en ret fin drik, det.

– Så, lidt større er jeg blevet, siger hun. Det er selvfølgelig for at provokere, men hun vil gerne have en reaktion fra ham.

– Du er så smuk. I sandhed, du er en smuk ung kvinde og jeg har aldrig set magen, siger han. Hun kan se på ham at han mener det, men hun ved at hun ikke er den første, og så er tiden vel bare lidt med hende.

– Ja, det er jeg. Der er en pige i min klasse, hun er lige så smuk som jeg er. Men anderledes på alle mulige måder. Og min kæreste, jeg syntes jo hun er smuk, men andre vil nok mene jeg er smukkere. Nåh ja, det var ikke hende i parken, hun er en, vi ser lige hvordan det er kæreste, det er min rigtige kæreste der er smukkere end mig. Så, jeg er nok ikke den smukkeste i verden, men næsten, siger hun. Han kigger bare, og hun nipper lidt mere. Den er sød men det er godt, for det er både stærk og med mange nuancer i smagen og tyk, så sødmen er bare en del af det hele der gør det til noget godt at drikke.

– Portvin er en rigtig god drik. Der er så megen stil over den og det passer til dig, siger hun så. Han takker hende og det er vel en kompliment, tænker hun. Jo, hun kaldte ham stilig. Han siger ikke så meget, syntes hun.
– Har du fået noget musik siden jeg var her sidst, siger hun så. Han nikker, og fortæller at der er en smuk klaverkoncert.

– Jo, jeg er nok lidt mere i humør til strygere. Noget lidt mørkt og tungt, siger hun og kan ikke huske om det er dur eller mol, men han nikker bare, og finder en plade. Når han er færdig må han da gerne komme nærmere, tænker hun. Han sætter musikken på, og det er hyggeligt, den meget runde lyd af hans anlæg og vinylpladen, og så den brede, lækre lyd af en strygerkvartet. Jo, det er ret godt, det. Hun drikker ud og hælder lidt mere op, og han ser bare på.

– Nåh, du står da bare der og siger ikke noget og kigger. Er det sådan du helst vil det, siger hun, og nu siger han da noget.

– Du er bare, ja, jeg har jo drømt lidt om at vi kunne se hinanden, Marie-Louise og nu sidder du der midt i min sofa og er så smuk og naturlig, siger han. Hmm, tænker hun. Hun har ikke lyst til det, de havde snakket om, dengang. OK, det kunne være fedt at blive malet og sådan, men det kan man vel nå endnu. Faktisk, hvis hun blev malet af en dygtig maler nu behøvede det ikke engang at blive holdt hemmeligt, selvom det havde det nok heller ikke behøvet dengang, det var jo trods alt kunst, så er det vel lovligt. Hun har måske heller ikke lyst til en masse kys, der er lidt for meget Erika i det. En del af hende tænker at morfar jo tog de der billeder af hende og Ingegerd, dengang. Men det er nok ikke noget der skal males, i hvert fald. Gad vide om han har turdet gemme dem, tænker hun.
– Jeg har lyst til at vi skal bolle, siger hun så. Det sætter da en smule skub i ham. Han begynder at snakke om at han vil besøge en butik og finde præservativer og sådan. Hun ryster på hovedet.

– Næh. Det brugte vi da ikke, siger hun. Han kigger på hende. Hun drikker den anden portvin. Fejlen ved det er, at man så overvælder munden og når den begynder at komme til sig selv igen, skal den have lidt mere. Hm, tænker hun, ikke mere før de har bollet, og så nok lidt mere bag efter.

– Kom nu bare her. Eller, OK, hvis du ikke vil, du må da gerne bare kigge, det er fint nok, siger hun så, for det er måske bare for meget for ham, tænker hun. Laurids rødmer en del, men han siger at han da nyder at kigge men at han også gerne vil de mere intime dele. Hvordan han vil det hvis han bare skal stå der, det kan hun ikke se. Hun rejser sig op, og går hen til ham. Hun er en del højere end ham, faktisk, og det er vel fint. Hun tager fat om ham, og han læner sig ind til hende og lukker bare øjnene. Det er lækkert nok. Hun kan ikke helt nå, mens hun bøjer sig og begynder at løsne hans bælte, og han må selv om hvor meget eller lidt forspil, der skal være. Så længe han bare er en statue, er det vel hende der sætter termpoet. Men da hun får åbnet bæltet, begynder han dels at røre en del mere ved hende, og fingrene er i hvert fald ikke for gamle, og dels at trække mere af sit tøj af. Da han får bukserne ned om knæene, og begynder at hoppe lidt for at komme ud af dem, slipper hun ham. Han står uden stok og gad vide, hvorfor han går med den i parken, tænker hun. Hun kommer i tanke om at han altid var genert, når han selv skulle tage tøjet af.

– Skal jeg vente på dig i dit soveværelse, siger hun, og han siger, at det vil glæde ham. Hun finder det, hele lejligheden er som den var dengang og hun ser at sengen er pænt redt. Hun sætter sig bare ved hovedgærdet.

Da han kommer ind, er han stadig genert. Han er godt nok lidt tyndere, end hun husker ham, særligt hans ben er meget tynde. Hans pik er stiv, men nok en smule blød i det endnu. Hans mave er lidt rund i det, og hans bryst og arme og det er som hun husker dem. Hmm, tænker hun. Det er lidt mærkeligt, det hele. Han kommer og sætter sig på siden af sengen, og hun trækker bare tæppet til side, og dynen og kravler ned at ligge. Han følger efter. Han er da varm, og når først han rører er han såmænd ret lækker at have, men i forhold til Troels og Klaus, for eksempel for ikke at nævne Dyveke, så er han lille og grim og indfalden og hvad er det her egentlig. Selv morfar er meget mere interessant, selvom han er tyk og alt mulig, og har de der mærkelige ideer. Men han har en fed pik og den kan man da bruge, og Laurids har faktisk ikke synderligt meget pik og det han har, virker ikke synderligt ivrigt. Men hun får ham tæt på og kravler ind til ham, og lidt efter finder hun ud af, at hun da kan sidde over ham og få ham ind, og det virker en del bedre. Hun lukker øjnene og mærker sig bare vej frem, og da Laurids finder hendes klitoris med sine fingre og forsigtigt giver hende der, så er det fint nok og hun kan da høre sig selv sige uhh, uhh.

Da de er færdige, bliver hun siddende. Det var nok en del bedre for ham end for hende. Han er blevet helt lille og skrumpet ind og er faldet ud af hende, men hun har hans lidt varme mave dernede, og det er fint. Han ligger og stryger hende over det ene lår, og kigger nærmest fortryllet op på hende. OK, hun kan da godt se hvor fantastisk det er for ham, og han var sød dengang og det, men der er faktisk ikke så meget tilbage i det for hende. Hun har brug for en stor hanhund, og Laurids er ikke engang en sød hundehvalp, syntes hun. Hun ved faktisk ikke hvad han er. Hun overvejer at sætte sig ind og drikke lidt portvin og lade ham lege lidt med fissen, men hun ombestemmer sig, og i steder kravler hun ned og går ud på badeværelset og vasker sig. Da hun går ind i stuen for at tage tøj på igen, kommer han ind. Han har en morgenkåbe om sig, en slåbrok, hedder den slags. Hun lader ham kigge og føler sig lidt som da hun var luder, faktisk.

Det havde endda været mere ærligt. OK, så slemt er det heller ikke, men hun nikker bare til ham og siger, at hun vil tage hjem, og at det kan være de mødes i parken igen eller det kan være de ikke mødes, og han siger, at han vil tænke på hende. Hun vinker og går ned ad trappen og føler sig melankolsk. Men faktisk, selv hvis det bare havde været Mikkel, der humpede hende med bukserne på, havde det været bedre. Alt det, han havde været dengang, verdenskendt og sofistikeret, var bare blevet lidt ynkeligt og en undskyldning for sig selv. Hun er sikker på at Laurids var den samme og at det bare er hende, der bare er vokset fra ham.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (19 har stemt, 3,84 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

2 kommentarer

  1. jamie

    29/12/2013 kl 11:11

    kan du ikke lave en forsættelse med hende og mikkel hvor de Humber uden tøj og hun lærer ham op ?

    0
    • Dreng 14 år

      04/01/2014 kl 10:50 - som svar på jamie

      Ja god idé Jamie. Vil gerne have sådan en fortsættelse

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

erotisk pakkekalender til voksne sexlegetøj