Frøken Jensen, del 3

Vera løftede kjolen op, langsomt, og viste sin fine lyse hud for Rektor. Og forneden var hun helt bar

Forfatter: El Sante

I forrige episode var Frøken Jensen og Rektor kommet til den gamle rektors kontor, de blev efterhånden noget berusede og betroelser var ikke langt borte. Det blev aftalt, at Frøken Jensen skulle arrangere et møde mellem Vera, den 16-årige lyse elev og Rektor.

Klokken var henimod 10 mandag morgen, og skolen var begyndt.

Frøken Jensen var i gang med sine planer, og hun ringede til Veras lærer og bad Vera møde på Rektors kontor om en time.

Vera fik beskeden og havde sine instrukser. Hun håbede, at hun kunne klare det uden at blive nervøs, hun vidste ikke, hvor meget Frøken Jensen havde fortalt Rektor om logen og hende selv. Hun vidste heller ikke, om der var nye regler for på- og afklædning på kontoret i forhold til dem, den gamle Rektor havde indført.

Nu stod hun på gangen uden for Rektors kontor og følte sig nervøs, og hun havde intet på under sin skolekjole, fordi hun også måtte gøre som sine veninder i klasseværelset.

“Kom ind,” blev der sagt. Rektor havde en klar stemme, der var tydelig gennem døren, og Vera åbnede og nejede. Det blev stille, og Rektors øjne undersøgte nøje hele skikkelsen, hun så overrasket ud, men tog sig hurtigt sammen og blev naturlig.

“Det er en fin dag, var det Vera, du hed?” Vera nikkede og var ikke så nervøs mere. Ja, det var fint på vej til skolen i dag, hun vovede at begynde at sætte Frøken Jensens plan i værk og sagde, at vinden blæste kjolen op i hovedet på hende, men at solen jo var varm, så det gik fint alligevel.

Rektor rørte sig på sin stol og så lidt nøjere på hende nu. Nå, så kjolen blæste op, ja så, så de andre vel dine små trusser?

Vera følte sig lidt usikker, men svarede, at hun ikke gik med trusser i skole.
“Nå,” sagde Rektor, “vil du vise mig, hvordan du så er påklædt?”

Vera løftede kjolen op, langsomt, og viste sin fine lyse hud for Rektor. Og forneden var hun helt bar, ikke et hår. Det havde Frøken Jensen sørget for, da de var på den gamle Rektors kontor i forrige uge.
Rektor var også opmærksom på den fine lyse hud, og det, at hendes fisse var hårløs.

“Kom lidt nærmere, så jeg kan se.” Rektor virkede stor og mægtig, så Vera gik nogle skridt nærmere og holdt kjolen oppe.

“Sådan går du altså i skolen, Vera?” hendes hånd kom forsigtigt frem og strøg hende på låret, “er det altid sådan, Vera?”

Vera var som tidligere meget følelsesladet og skød underlivet frem og svarede: “Ja, Rektor, altid.”
Vera mærkede Rektors hånd vandre opad, og den varmede hende. Hun var villig til at lade sig føle på, og hun kunne godt lide det.

Pludselig flyttede Rektor sine hænder fra hendes krop og virkede lidt nervøs i sine bevægelser.
“Nå, det var dine problemer, du skulle snakke om.” Rektor var alvorlig nu. Vera vidste ikke, hvad der rørte sig i Rektors tanker nu, var hun bange for noget, eller var Vera lidt for pågående.

“Ja, jeg ved ikke, om det er et problem, eller om det bare er noget, der ikke er så almindeligt her i den lille by.” Hun syntes, hun klarede sig fint med den fine remse, hun havde lært udenad. Rektor slugte ordene, så det ud til, eller troede hun, det så ud til.

“Kan du fortælle lidt mere om, hvad problemet er,” Rektor var varm i stemmen og virkede meget interesseret nu.
“Ja, det er bare det, at jeg bliver pirret af mit eget køn, altså af piger.”

Nu var det sagt, og hun betragtede Rektor. Hun var ikke så høj som den anden, og derfor så hun mere i skørtehøjde end i Rektors øjne. Det var forresten mere interessant at se. Skørtet var gledet op og viste Rektors runde, men slanke lår. Vera holdt stadig sit kjoleskørt oppe og løftede det endda lidt mere, en refleks hun havde fra den gamle Rektors tid.

Rektor så ud til at tage en beslutning. Hænderne kom frem og lagde sig rundt om Veras hofter. Nej nej, det er ikke unormalt at kunne lide piger. Hænderne rørte ved Vera under skørtet, helt op til hvor det var trukket op, og fingrene spredte på Veras bagdel. Hun blev trukket lidt længere frem mod Rektor, og hun gjorde ikke modstand. Hun kunne lide Rektor.

“Men den gamle Rektor,” hun udtalte ordene med respekt, “han sagde, at jeg måtte lære at kunne lide drenge også, ja, han viste mig, hvad jeg kunne gøre for at komme til bedre at kunne lide drenge også.”

Rektor virkede bredere nu, i hvert fald var fødderne ude til tiden, og hun virkede urolig: “Hvad viste han dig?” hendes stemme var hæs og tydelig berørt af Veras fortælling.

“Du må ikke sige det til andre så, Rektor,” Vera var også var varm og urolig, men fast bestemt på at sige resten også. “Han viste mig sin tissemand og bad mig ta’ på den, og ja, hvis jeg bevægede hånden og klemte lidt, så ville det blive dejligt for drengen.”

Rektors hånd med de spredte fingre havde bevæget sig fra bagdelen og ned mellem Veras lår, Vera følte sig mat og klar til at omfavne Rektor, hun var jo så flink. Nu mærkede hun mindst to fingre i fisseåbningen, og hun bevægede sig mod hånden og lukkede øjnene.

Rektor lod alle forsigtighedsregler fare og lod fingrene føle på den fine fisse, og hun bevægede fingrene ud og ind. Så trak hun den spinkle Vera ind i sin favn og trak kjolen ned fra hendes skuldre. Vera stod helt nøgen foran hende, og hun nød synet og mindedes ting, hun ikke burde. Der var sket hende noget, der hvor hun var rektor før. Hun tænkte ikke mere, prøvede bare at nyde denne spinkle pige, som nu var helt nøgen.
Vera lod sig trække helt ind i Rektors arme, og hun følte en lyst, hun ikke havde følt før. Det bølgede i hendes krop, og hun lod det ske.

Frøken Jensen var glemt, og lektierne var glemt, kun det at stille sine egne følelser var tilbage, og der måtte ske det, der måtte ske. Hun opdagede noget nyt, fissen var blevet våd.

Rektor tog hendes ene hånd og lagde den over et af sine store bryster og trykkede den fast mod det. “Tag på dem, bare tag på dem. Frøken Jensen sagde, at du havde den slags lyster, og hun tog ikke fejl.” Hænderne skiftede til bagdelen igen, og Vera kunne mærke, hun rystede. Frøken Jensens navn havde fået hende tilbage til virkeligheden igen, næsten, men nok til, at hun huskede, hvad hun havde lovet, når hun kom herop. Hun havde fuldført det hele, bortset fra at nævne logen, det havde hun ikke fået gjort endnu, men det passede måske snart ind. De varme hænder, som bevægede sig rundt og rundt på hendes bagdel, føltes som varme væsner, der lagde spor ud på hendes hud. Neglene blev brugt, ja åhh, nu gjorde det lidt ondt. Pludselig blev hun puffet bagover, og Rektors stemme dirrede: “Slik mig i fissen, Vera, slik mig. Ned på knæ og slik, bare slik.” De havde røbet noget om hende på den forrige skole, men det gik jo godt, og nu var hun her.

Vera satte sig på knæ og greb fat i hendes trusser og trak dem ned. Den stor runde fisseåbning var lige ud for hende, som et ophovnet bistik, og der var vådt. Hun havde aldrig set en voksen fisse før, hun satte ansigtet helt ind til det og prøvede med tungen mod en tyk pude, der skælvede. Hun blev våd af Rektors fissesaft, og det var nyt for hende. Ikke engang Frøken Jensens fisse var så fugtig, tænkte hun og slikkede grundigt inde i det våde hul. Det bevægede sig op og ned og trykkede sig mod hendes ansigt.

Fingrene kom længere og længere ind i Veras fisse, og hun følte det godt, intenst godt, havde aldrig oplevet magen til før.

Pludselig ringede telefonen på bordet. Begge to stoppede deres bevægelser, og så på telefonen, der ringede og ringede, irriterende højt. Rektor rejste sig, kjolen var nede om hendes fødder, og der blev den, mens hun svarede: “Rektor her.”

Vera blev siddende på knæ og ventede, det vibrerede i hele hendes unge krop, det var ikke til at få til at stoppe så brat. Hun hørte en stemme i telefonen, men ikke så tydeligt, at hun kunne vide, hvem der ringede. Det var sket mange gange tidligere, at telefonen afbrød noget, som var helt privat, og hun tænkte på, hvordan det kunne ske. Hendes unge sind troede på tilfældigheder til at begynde med, men efterhånden som det altid skete, når det var mindst passede sig, tænkte hun på, hvorfor.

Rektor lyttede en stund og samlede kjolen rundt om sig, blev alvorlig i ansigtet og svarede: “Ja, jo da, men er lidt optaget lige nu, kunne vi tage det senere,” hun lyttede igen, så svarede hun, at jeg ja, hvis det er så vigtigt, må du bare sige klokken 13, det skulle kunne nås.

Hun sukkede og lagde røret på, rejste sig og sagde: “Klæd dig på min ven, jeg har et nyt møde lige straks, men vi må mødes igen, så du kan blive færdig med dine betroelser.

Vera var fortsat så pirret, at hun ikke havde lyst til at stoppe nu, men Rektor var bestemt, så hun, så tøjet kom i orden, og hun stod på gulvet klar til at forlade kontoret. Hun nejede og takkede for, at Rektor havde taget sig tid til hende, og så gik hun hen til døren og gik ud.

Rektor nettede sig og satte sig igen på stolen. Det var Frøken Jensen, der havde ringet og sagt, at en af de andre, hun havde nævnt, nu var klar til at betro sig til overordnede om sine oplevelser, som hun ikke vidste om var naturlige. Hun var nødt til at komme med det samme, for hun skulle til skolelægen i eftermiddag, og Frøken Jensen troede, hun ville have godt at et møde med Rektor først, så hun anbefalede på det kraftigste, at hun blev modtaget med det samme. Rektor var klar til nye møder, men hun ville så gerne have fået et bad, så resten af dagen kunne blive godt.

Men det ringede allerede på døren, så svarede hun: Kom ind og lænede sig tilbage og lod øjnene hvile på døren.
Minder fra den forrige skole dukkede op i hendes tanker, en vanskelig elev, en dreng, der var flyttet en klasse ned, var sendt op til hende, og hun skulle prøve at få denne elev disciplineret for alt det, han havde forsømt året før. En indkaldelse til Rektor var alvorlig og i sig selv en reprimande, alle fik jo at vide, at du havde været ved Rektor, måske var det lidt af straffen og havde en effekt på eleven.

Denne dreng var kropsligt godt udviklet, han var en af største i sin klasse, dels fordi han gik for anden gang i samme klasse, men også fordi han var sund og frisk fra drengeårene. Nu var han lidt overlegen og opførte sig provokerende på skolen.

Det endte med en korporlig straf, eleven blev beordret til at trække sine bukser ned og få nogle hårde slag i sin bare ende. Det var bare det, at Rektor selv måtte tage hans underbukser ned. Hun var ikke sluppet for selv at blive tændt og blev lidt for nærgående overfor eleven, og det endte med, at hun langsomt lagde hænderne om hans stive kønsorgan. Det skulle hun ikke have gjort, det vidste hun med det samme, men hun formåede ikke at stoppe.

Vel, nu gik døren op, og den pige, det sådan hastede at tale med, kom ind. Rektor stirrede på skikkelsen og sagde et hastigt “Kom herhen.”

Pigen kom ind med lange skridt og nejede, akkurat som Vera havde gjort. Fin opførsel, de havde elverne, det bemærkede hun. Denne pige var større og mere udviklet end Vera havde vist sig at være og måtte sikkert gå en klasse over hende. Nå, hun var Rektor for hele skolen, var hun ikke, så der kom nok elever fra alle klasser til Rektors kontor.

(48 har stemt 4,38 af 5)

Loading...