Fader Vor…
-Fader vor… Slaget rammer dine balder med himmelsk kraft, du føler dig løftet op og ud ..
-Godmorgen lille skat, vækker hun dig med. Du glider stille ud af en drøm og ind i en solrig søndag morgen. Stadig som i en drøm, kæler hendes hånd blidt om din kind og hun smiler kærligt til dig. Du smiler tilbage og strækker dig lidt under dynen – varm og udhvilet som sjældent før.
-Har du sovet godt?, spørger hun og stryger lidt hår væk fra din pande. Hun sidder på kanten af din lille seng, inde på dit lille værelse for enden af gangen. I den anden ende ligger det store soveværelse, ved siden af badeværelset og derefter det aflåste kontor…
-Ja tak Frue, svarer du kvinden der har taget dig ind og givet dig husly og hjerterum, og som du nu nyder ømme kærtegn og nus fra. Hun slår en kort latter op, -ikke så højtidelig lille skat – kald mig mor, smiler hun venligt og lader sin hånd glide ned over dit kraveben.
-Ja…, mor, hvisker du. Stadig uvant for dig, overhovedet at have en mor. Men at sige ordet varmer dig mere og fylder dig med den der helt særlige følelse af at høre til og tilhøre nogen – være en familie! Du mærker klumpen i halsen vokse og vandet i øjnene flyde til – mærker hvordan søndagsmorgen lykke er for de fleste, nu også dig.
-Du er så varm skat, siger hun og trækker ned i dynen over dig. Og det er først der du opdager det – dine hænder under dynen! Du får dem hurtigt frem på plads – men hun smiler bare, -er det for tidligt med en dyne?, spørger hun trækker den mere af dig, ser ned af dig.
Den tynde natbluse der er gledet lidt op forneden. De små trusser der sidder lidt skæve og nedkrængede – som om du har pillet. Du bliver mere varm og rød i hovedet, ved jo udmærket at det er forbudt – at artige piger ikke piller eller klør. At sådan nogle som dig, sover med hænderne over dynen!
Hendes smil bliver strammere og du ser hendes kæber spænde. Hun er en smuk kvinde, måske i begyndelsen af fyrrerne. Men nu formørkes hendes skønhed ret markant, ansigtstrækkene bliver hårdere, da hun ser at dine ben er let spredte og din hånd ligger helt tæt op ad dit lår. Hun siger dog ikke noget, lægger bare sin hånd på dit lår og kigger dig i øjnene.
-Undskyld…, mor, snøfter du, og ved lige så godt som hende at det er forkert og for sent…, men kan slet ikke huske – piller du i søvne? Hun holder sin stramme maske og dit blik, niver forsigtigt men konstant i dit bløde inderlår, og ser om din forståelse og fortrydelse er dybfølt.
Du er helt ind i sjælen angerfuld over ikke at kunne overholde simpel opdragelse. Vil jo så nødigt miste hende – en mor og familie, nu hvor du endeligt har fundet en. Men hun vil helst heller ikke sende dig væk igen, nu hvor du er blevet en del af hendes – deres – liv.
-Vi siger ikke noget til fader i dag, vel?, hvisker hun stille og bløder op – smiler igen så strålende varmt, at det også afspænder dig lidt. Nogle gange ligner hun altså en engel, tænker du og nikker ivrigt. Hun slipper fingrene i dit lårs sarte skind og lader dem glide op langs det, op til de forstyrrede trusser.
Du mærker hendes fingre glide let hen over din bløde og fugtige del. Mærker dem fange trussekanten og trække videre opad. Du løfter numsen for at hjælpe, mærker trusserne stramme helt op omkring dig, og mere til. Hun ser tilfreds ned på dem, stirrer længe, før hun trækker din natbluse helt ned og ser dig i øjnene igen.
Men du ser igennem hende, bag hende. Mærker dit lille hjerte slå tungt og koldt. Din krop er varm, men koldsveden springer fra den, da du opdager ham i døråbningen – fader! Han er høj og værdig, klædt i det fineste søndagstøj, den hvide skjorte knappet helt op i halsen. Hagen er glatbarberet og firskåren, øjnene kun smalle sprækker, der dog har set alt.
Og din moder ser det i dine øjne, vender ansigtet halvt mod ham og holder vejret – afventer, sammen med dig. Han træder hen bag hende og lægger sin hånd på hendes skulder, fylder hele dit stadig mere indsnævrende synsfelt. Din fader og moder – dine kærlige og retfærdige vogtere.
-Skal du ikke sige godmorgen til din fader?, smiler din mor igen og ser så op på ham, kysser hans store hånd på hendes skulder og giver dit lår et lille, men bestemt klem, der vækker dig ud af din fastfrosne tilstand. Han ser kun på dig. Din lille skikkelse i sengen, hvor du ikke har kunne holde hænderne på plads, fingrene i ærbødighed.
Du trækker dem hurtigt op til ansigtet og tørrer øjnene, rejser dig op i sengen, helt op på fødderne så du når op i hans højde – ved allerede udmærket hvordan man hilser sin fader her i huset.
-Godmorgen fader, hvisker du sødt og kysser hans mund. Allerede første aften her, kyssede du ham godnat. Og som dengang, og siden, smager han af pibetobak og kaffe, og en helt masse kraftig maskulinitet som du er for uerfaren til at sætte ord på, men som hver gang gør dig helt omtumlet af tryghed.
Også selv om han ikke besvarer dit kys eller gengælder din hilsen. Du mærker bare hans store hånd om dit spinkle håndled, føre de syndige fingre ned til hans lange, brede livrem. Læder, er en anden aroma, der for altid vil minde dig om ham. Der til evig tid vil være indlejret i dit sind og føre dig tilbage hertil…
Du vrænger ansigtet voldsomt. I forventning, men også visheden om at der ingen vej er uden om. Der er ingen kære mor for dig. Den nærmeste sidder på din sengekant, og kan og vil intet stille op. Når fader har befalet og givet dig sit svar for din brøde, er det sådan det bliver. Sådan er vilkårene, ved du – og sætter dig på knæ i sengen, løsner metalspændet og trækker læderet frit.
Din moder rejser sig og hjælper dig ned af sengen. Du holder stadig remmen i din lille hånd, hulker nyttesløst og står nu forsvindende lille, foran din retfærdige og almægtige fader – ved jo ganske udmærket at alt der er på vej til at hænde dig, er helt din egen fortjeneste.
Du rækker ham det lange, tykke læder, der vejer som en tung byrde i din lille hånd, snøfter og siger med hakkende stemme, de ord du har lært følger med: -vil fader venligst…, vise det vildfarne lam ind i flokkens…, trygge favn igen? Og så den sværeste del, hvor du skal se ham ærbødigt op i øjnene.
De er stadig smalle, men mørke og klare nok til at fiksere dig. Styrken i dem blænder dig helt, og du mærker han afsøger og ser ind i hver en fordækt og syndig afkrog af dig. Fader er stor og vis. Intet kan skjules for ham, slet ikke af et simpelt lam som dig.
Han tager remmen med sin store næve og nikker en enkelt gang, godtager din anger og anmodning om retvisning. Du bøjer nakken taknemmeligt, og vender dig for at tage imod den.
På knæ ved din lille seng. Hænderne foldet og hovedet sænket mellem dem. Din nye mor sidder på sengen ved din side, løfter din natbluse over dig og blotter din ryg og bag, får dig til at skyde den mere bagud. Dit hjerte banker og du skælver, men du ved at det skal være inderligt, at ordene skal genlyde af ægte hengivenhed:
-Fader vor… Slaget rammer dine balder med himmelsk kraft, du føler dig løftet op og ud.
-Du som er… Næste smæld er højere og hårdere, tvinger smerten helt ind i dine knogler, ud i dine øjne og stemme, -i himlene!, gisper du grådkvalt, og modtager igen…
-Helliget vorde… Fjerde slag rammer din smalle ryg, slår luften ud af dig, -dit navn…, følger med ud.
-Komme dit rige… Fader slår, -ske din vilje… udøver sin retfærdighed, -som i himlen således også på jorden…
Tre hellige, syngende smæld lyner ned over din ryg. Du bider skrigene i dig, tager dem ind, lader dem varme og fylde dig ud, som den nådesgave de er.
Din mors milde hånd glider over din hud, -kig på mig lille skat, befaler hun venligt og ser dig i dine våde øjne. Hun smiler og tørrer dine kinder, lader dig kysse hendes blide hånd, før hun vender ansigtet bort og nikker kort til fader – stadig et stykke vej til tilgivelse!
-Giv os i dag vort daglige brød… Fader giver dig, med al sin magt.
-Og forlad os vor skyld… Han uddriver skylden af dig, så du fyldes af hans lys og vælde.
-Som også vi forlader… Læderet synger øredøvende nu og skærer over dine balder – du vil, men ved ikke om du kan…
-Vore skyldnere… Dit gisp, efterfølges af faders kontante svar, mere tydeligt end nogensinde!
Du hulker og får mors mildhed igen. Over brændende hud og bævende læber, -fader vil dig kun godt…, hjælpe dig at forstå og være bedre, en god discipel, det ved du… Mor kysser din pande og ser dig i øjnene, du nikker stille…
-Led os ikke i fristelse… Du spænder og ryster, afventer. Men fader er stille, hans læder lige så tavs…? Du ser hen på mor, der ryster langsomt på hovedet, da du forstår din helligbrøde:
-OG…, led os ikke i fristelse… Belønnelsen kommer promte og med befriende kraft. Din sjæl fyldes med strålende glans og du løftes højere, knuger hænderne og puster tungt ud.
-Men fri os fra det onde… Du løftes igen, fader har dig i sit stærke bånd.
-Thi dit er riget… Ordene er spage fra din mund, men svaret er des mere klart og rent.
-Og magten… Fader viser dig den.
-Og æren… Åbner porten, holder ikke længere tilbage.
-I evighed! Fader tager dig ind, fører dig hele vejen, krop og sjæl, lader dig bære hans mærke for evigt!
-Amen, siger I alle tre i kor, dig mest som en forløsende hvisken, mens alt i dig summer og bruser af livets ild.
Mor skiller dine knugede hænder og løfter dit ansigt, tørrer det med mildhed og tilgivelse. -Din fader har forladt dig af din synd, fortæller hun smilende og gør dig anstændig at se på igen, -tak nu fader for hans barmhjertighed…
Hun hjælper dig rundt, hvor fader står og venter, næven stadig knyttet om det brede læder. Du kysser den, hans mægtige hånd og redskabet i den, han så nådigt og magtfuldt har brugt til din frelse. Og din fader åbner sin næve og lader dig kysse den store håndflade, tage remmen i dine hænder og føre det om hans liv igen.
Du sidder stadig på knæ for ham, rækker om ham for at fange buksestropperne med remmens spids. Din kind hviler et øjeblik mod hans skjorte og mave, din hals ned over ham – mærker ham. Fader er varm og opløftet, hans åndedræt besværet og uroligt efter arbejdet med dig.
Dine små fingre spænder livremmen igen og du ser spørgende op på ham. Fader ser tilbage og lægger så sin hånd på dit hoved – tegnet på hans accept. Du lader straks fingrene glide længere ned og knappe hans sorte bukser op, fremdrage hans belønning til dig.
Faders stav er solid og tung i din lille hånd. Ikke første gang du holder om den, ej heller første gang du kysser den og møder den med din tunges kærtegn. Du er hans nu, derfor er det ikke utugt, forklarede han og kvinden dig dengang, før kvinden – mor – instruerede dig i tilfredsstillelsen af fader.
Nu gør du det med største ildhu. Gnider fader med hånden og slikker spidsen som han ynder. Du sutter ned over det voksende kød, betaler tilbage med jordisk og legemelig nydelse, for faders spirituelle vejledning. Det er hvad vi er skabt til – mænd til at lede, kvinder til føje…
Og fader endnu mere. En mand og en leder, vis og stor, hvis ord og handlinger kommer fra højeste instans og ikke kan beklikkes. Du mærker det stråle ud fra ham, stråle ud fra hans mærker på din krop. Mærker det vokse i din mund – faders hellige lem der tager imod dit unge livs usle kunnen.
Du tager ham helt i munden og kigger op. Ydmyghed og anstrengelse er vejen til salighed, ved du, så du fører så meget af fader i dig som du kan. Mere og mere for hver gang, føles det som. Og fader presser med, føder dig mere af sig, til du fornemmer ham helt nede.
Dine øjne løber i vand og du må hoste og harke, men mor roser dig, trækker natblusen af dig og hjælper dig på benene. Hendes blide hænder smører salven over din ryg og balder, lader det svie helende i sårene. Mors fingre glider igen under trussekanten og trækker dem ned denne gang. Du støtter dig mod hendes skulder, da hun hjælper dem af dine fødder, sidder på hug foran dig og mærker dit køns fugt.
Det er vådt og glat til fader, men mor lader alligevel en finger med lidt stikkende salve, glide op i din lille skede og lokke mere ud, åbne dig lidt mere. Dit køn og fulde nøgenhed er udstillet for hende – for fader – der lader sin mægtige hånd vurdere dine små brysters egnethed. Du mærker kraften i hans berøring, hans interesse – mærker det strømme gennem din uværdige krop.
Fader vil alligevel velsigne den, slipper dit bryst og lader dig tage imod den. Du vender dig mod sengen og læner dig frem, spreder benene passende og byder dig til for hans tilfredsstillelse. Og faders stav møder dig med sin pragt, presser sig frem og imellem – presser dig til det yderste.
Hans fylde er omnipotent og transcenderende. Fader er i dig, fortsætter frem og indtager dig helt, opløser og forløser på samme tid. Du overskylles af lyset og varmen, rystes af lykken og helligånden. Din krop er hans tempel, der nu bæver og skælver under hans fulde tilstedeværelse i dig.
Men du bider din egen kødelig lyst og nydelse i dig, og bevæger din tjenende åbning og snævre indgangspassage bydende om faders stav. Din usle krop og dens slimhinder er til for manden – er skabt til fader. Du klemmer dig om ham, bevæger dig frem og tilbage, vugger og tjener ham så godt du evner.
Og fader er godt tjent og forvænt. Hans standhaftige stav er en prøvelse for dit lille hul og din sparsomme erfaring. Du mærker igen, hvordan det er din egen glæde og belønning der så pinagtigt kommer fader i forkøbet. Den gnistrer ud fra det hede skød – fra sammensmeltningen med hans massive manddom og legemelige magt.
Du presser ansigtet ned i din dyne, hulker din underdanige ekstase og manglende uholdenhed ned i madrassen. Kramper og spænder i krop og indre, uden selvkontrol og i total græmmelse. Du må slippe et øjeblik og glide ned på maven i gispende opgivelse og nederlag. I den blindende fryd, mærker du stadig svien ved din manglende evne og usle formåen.
Men fader er nådig ved dig, fører staven dybt og fører sig stødvis videre i dig. Han er over dig, i dig, glider mægtigt og kraftfuld gennem dit glatte kammer. Brummer nu højere over dig, presser dig helt ned og frem i tunge stød – fylder så det allerinderst af kammeret med sin himmelske skat.
Mandens sæd er liv og derfor hellig. Faders sæd er hellig og en gave der aldrig må spildes. Han stønner højt som mand, fører sig i bund og tømmer sig orgasmisk, som det er tiltænkt manden at gøre. ‘Komme dit rige…’, du mærker den varme strøm, ‘ske din vilje…’, hører fader pruste mandigt og tilfreds – ‘du som er…’!
Fader glider ud af dig og mor tager det besudlede kød i munden og vasker det, lukker det tilbage bag buksestoffet. Du ligger stadig på maven, ind over din lille seng, da du hører fader forlade jer igen for at gøre sig klar. Du mærker din unge krop og hele dit spinkle væsen, summe og syde af både fysisk og åndelig lyksalighed – som et redskab for noget større.
Faders liv er i dig, hele inde hvor det kan udvirke sit mirakel, give dig værdi. Hans strenghed og derefter mildhed, overgår alt i intensitet du nogensinde har oplevet – syndet – dig til før, da du bare var en simpel hore. Nu er du hans lam, i hans flok og nyder hans kærlighed.
Du hulker stille i din velsignelse, mor læner sig ind over dig, stryger håret væk fra dit ansigt og aer din kind blidt. -Rul dig om på ryggen, lille skat, hvisker hun – faders hustru, der har lige så meget rådighed over dig som han.
Hun spreder dine ben, da du får vendt din brugte krop. Mor fortærer hvad af fader der måtte undslippe din lille åbning og snævre kammer. Du mærker tydeligt hendes sultne, men nænsomt sugende læber mod dit lille skød. Faders sæd er dybt lagret i dig, men det som siver fra dig, må heller ikke gå til spilde.
Mor rejser sig over dig og lader dig smage fader. Hun kysser dig kærligt og stadig sultent, giver og tager på samme tid. Hendes hånd kæler for dit ene lille bryst, klemmer den strittende sut. Hun slipper dine læber og rejser sig, knapper sin kjole op foran og trækker et af sine langt større og smukkere bryster frem.
Du lukker læberne om den modne sut og ser op i mors strålende øjne. Hun holder dig som hendes barn, giver dig den næring og ømhed du så brændende begærer. Og du mærker selv hvor meget mor ønsker dig, da hun hjælper din lille hånd op mellem hendes ben og mærker hendes våde kvindelighed.
-Århh lille skat!, stønner hun og fører dine fingre helt op i sig. Du bevæger dem rundt som hun har lært dig, presser ind og mod, mærker væden flyde fra mor. Og mor bevæger sig tilbage, vugger og klemmer om din hånd, stønner højere og klemmer dig hårdere ind mod sit bryst.
Du tygger let sammen, som du ved du skal for at forløse mor. Mærker hende krampe og strømme ned over din arm, spænde sammen og løsne, sitre i benene og nå den samme ekstase som fader. Endnu engang har du fuldført din pligt, opfyldt faders bud og æret både ham og mor, mærker hvordan det fylder dig med varme.
Du glider ned fra sengen, ud af mor, hviler dit hoved mod madraskanten og tager imod hendes dampende indre. Mor løfter op i kjolen og skræver ind over dig, sænker sig mod din mund og lader dig smage hende også. Og du tager det hele, hver en dråbe og gave af nådighed fra faders hustru, fra dine strenge, men retfærdige vogtere.
Mor smiler, hjælper dig op og kysser dig igen. Hun bader og vasker sig med svampen, der renser din allerede røde og ømme hud grundigt. Du skal skal være ren og frisk, før hun ifører dig den hvide kjortel og tager dig med ned i den store bygning bag huset.
Du sidder med mor på forreste stolerække. Mange af faders andre lam er allerede kommet og sidder i tavshed og venter. Enkelte unge, nogle helt unge, men alle stråler af forventning og kærlighed – nogle endda i lykkelige omstændigheder, du mærker diskret på din egen mave…
Og mærker deres blikke, skæver bagud mod dem – misundelse er en synd, men du har jo selv været der… Mor klemmer din hånd – fader træder frem for hans flok, ser tilfreds ud over fremmødet, ser hver og en i øjnene. Også dig, som den sidste – og første! Du mærker hans kraft strømme ind i dig – strømme helt inde i dig… Fader Vor…
GIV STJERNER:
(82 har stemt 4,35 af 5)
Loading...15 kommentarer
Skriv et svar
-
Ugens spørgsmål: Fantasier, oplevelser og præferencerJeg har et par spørgsmål, jeg gerne vil have...
- 19/02/2024
Kaptajn Bligh
16/01/2017 kl 16:46
Hej Jann
Tak fordi du henledte min opmærksomhed på denne novelle.
Den rummer absolut nogle gode kvaliteter.
Jeg måtte lige læse den, for hvis du allerede havde brugt mit tema, ville jeg jo ikke skrive en novelle, der mest af alt blev et plagiat.
Heldigvis er der jo ikke megen lighed mellem vores ideer, bort set fra navnet.
Det er en nydelse at læse dine historier.
Dels er din skriveteknik og dine evner til at forme og variere sproget på et højt plan.
Dels har du en genial fantasi og evne til at variere og overraske, som jeg sætter meget stor pris på
Jann
16/01/2017 kl 22:41 - som svar på Kaptajn Bligh
Mange tak for de meget fine ord, kaptajn Bligh.
Glæden ved en handling og historie, har vi da tilfælles, og jo, det var også for at gøre dig obs på sammentræffet mht. titlen, da jeg tænkte jeg gerne selv ville have vidst, var det mig.
Ellers er din ide helt anderledes og lyder klart interessant, som dine bidrag jo altid er.
Misskat
12/09/2016 kl 17:52
Har tænkt og vist osse sagt det før. Du og Safran burde slå jer sammen og skrive en roman eller noget herind til. ? I 2 har en hel del tilfælles,som ingen af os andre kan slå..??
Jann
12/09/2016 kl 18:28 - som svar på Misskat
Tak for tilliden (også til MarLou ?)
Men nu skriver Safran jo allerede serier, der i omfang er som romaner, og gør med en fantasi, kraft og et røngtensyn som ingen anden – og ikke behøver andre.
På den anden side… ?
Benny
12/09/2016 kl 12:30
Wav -bliver helt religiøs, af dene saftige fortælling – glæder mig til nogen fortsættelse – om muligt _ Tak for historien :p
En liderlig bedstefar
11/09/2016 kl 20:01
Det er lige før man igen kunne blive helt religiøs.
Tænk at have sådan et harem – jeg mener sådan en flok af unge lam – som må tugtes, forløses og oplæres.
Hedegaard
11/09/2016 kl 21:08 - som svar på En liderlig bedstefar
Her hos Evangelist har vi i al fald en fest ?
Ruth E
11/09/2016 kl 23:23 - som svar på Hedegaard
Haha det samme har vi her på Lolland
OnkelWaldo
11/09/2016 kl 14:21
Utrolig godt skrevet! Du MÅ da være profesjonell forfatter – vel?
Jann
11/09/2016 kl 17:33 - som svar på OnkelWaldo
Tak ska du ha 🙂 blot en glad amatør, med en lidt for livlig fantasi, lidt for meget fritid 😉
MarLou
12/09/2016 kl 16:37 - som svar på Jann
Som vi andre nyder godt af ?
Jann
12/09/2016 kl 16:51 - som svar på MarLou
Hæhæ, tak MarLou, så får jeg alligevel lidt betaling for det ?
MarLou
12/09/2016 kl 17:18 - som svar på Jann
Ihhh, Jann jeg er overbevist om at du kunne få en del “betaling” herinde hvis du ville.
Er ret sikker på du hurtig kunne samle et harem ?
sub
11/09/2016 kl 11:51
Virkelig god og velskrevet Tændte mig meget 🙂
Jann
11/09/2016 kl 13:10 - som svar på sub
Tak sub 🙂 godt at høre